Svar: Urolig søvn og amme-afhængig
Kære "Mor-Sut" :)
Tak for dit brev og velkommen til :) Jeg kan se ud af dit brev, at du har fulgt med på sidelinjen og godt har lidt idé om, hvad problemet er hos jer - og jeg vil naturligvis gerne forsøge at hjælpe dig lidt videre...
Der er ingen tvivl om, at din datter har et søvnassociationsproblem, og at hun er blevet uhensigtsmæssigt afhængig af dit bryst og din favn for at sove og det er naturligt problematisk i forhold til den alder hun har nu...
Når hun får så m eget bryst, som hun gør, så vil det påvirke hendes indtag af rigtig mad og dermed hendes trivsel på sigt. Samtidig gør indtaget af mælk om natten, at hun ikke spiser tilstrækkeligt om dagen, og det igen gør, at hun så søger brystet ekstra, hvilket er en rigtig dum cirkel at komme ind i...
Derudover så har din datter lige så meget brug for sammenhængende nattesøvn som du har, og derfor er det uhensigtmæssigt for jer begge, at hun skal ammes og søge brystet og din favn hele natten... Du sover rigtigt dårligt på denne måde, og det gør hun faktisk også :)
Du fortæller også, at hun skal starte i vuggestue om en lille månedstid, og det betyder, at hun skal kunne følge deres dagsrytme og skal være i stand til at blive puttet uden bryst og favn. Det er synd for hende og det er synd for pædagogerne, hvis hun kun kan sove med mors bryst - for det kan de naturligvis ikke tilbyde hende, og med alt det nye der vil ske omkring hende og adskillelsen fra dig i dagtimerne, vil hun naturligt blive rigtigt ked af det, når hun ikke kan få bryst og trøst og ro...
Der er rigtig mange grunde til, at der derfor skal ske nogle ændringer nu - og det er naturligt altid lettest at stoppe amning eller trappe ud af amning, hvis både mor og barn er enige om det, ligesom det er bedst, hvis man kan gøre det gradvist i takt med at barnet bliver ældre... :) Der er højst sandsynligt flere gode grunde til, at du ikke har fået skruet behovet for brystet ned de sidste måneder, - og det er okay :) Det lyder som om, at du er fast besluttet på, at der skal ske nogle ændringer nu, hvilket er godt :)
Det vil dog ikke ske uden protester og gråd, men det er du nødt til at rumme. Du vil stadig kunne være der for hende, give hende masser af nærhed, tæt fysisk kontakt osv. men hun skal stille og roligt lære at sove uden bryst...
Det betyder i praksis, at du ikke længere skal amme hende om dagen og om natten. Da du ammer så meget som du gør, vil du få problemer, hvis du fra den ene dag stopper med at amme eller trapper meget hurtigt ned. Du kan risikere at få en brystbetændelse. Jeg vil derfor anbefale, at du lige nu - og de næste 5 dage - ammer hende 3 gange dagligt. Disse tre amninger skal ligge før middagslur, aften og sen aften. Derefter dropper du amningen før middagsluren ud og bibeholder amning aften og sen aften.
I stedet for amninger om dagen skal hun tilbydes mellemmåltid og vand af kop. Så hun i stedet for brystet tilbydet et alternativ - oplever at få noget at drikke og få noget i maven. Og det er en rigtig god idé, at du sætter hende i barnevognen og triller hende en tur, når det er tid til at sove.
Hun har en tidlig søvnrytme, det betyder, at hun står tidligt op og sover tidligt hele dagen igennem. Dette kan naturligt godt ændre sig i takt med at hun starter i vuggestue og hele verden og rytme ændrer sig. Du nævner dog, at du nogle gange har svært ved at få hende til at overgive sig til søvnen og du nævner også, at hun ofte springer dagens 3. lur over.. Det kan derfor på sigt godt være en idé at arbejde på at rykke hendes rytme, så hun kommer til at sove lidt senere og derfor kan "nøjes med" to lure dagligt. Men lige nu må første fokus være at vænne hende fra brystet og favnen...
Hvis det nogle gange tidsmæssigt er svært at få et mellemmåltid puttet ind før lur, så giv hende bløde frugtbåde i hånden, som hun kan sidde og gumle på, når I triller af sted i barnevognen. Giv hende også gerne en drypfri kop i barnevognen. Den skal indeholde vand, så hun kan tage sig noget vand at drikke, hvis hun er tørstig. Hun må også gerne en gang imellem få en lille pakke rosiner, som hun kan sidde og pille op af æsken med pincetgreb... det kan virke næste meditativt, imens du så triller hende en tur og hjælper hende med at overgive sig til søvnen. Og læg hende ikke ned, før hun er parat - og sover hun bedst let eleveret, så er det okay :)
Når du putter hende om aftenen, så er det vigtigt, at du ikke ammer hende i søvn - og som udgangspunkt er det godt, hvis hun kan blive puttet i sin egen seng og lære at sove i den. Hvis hun forbinder sin egen seng med stedet, hvor hun skal sove, så vil hun naturligt bedre kunne ...
... komme videre i søvnen om natten, når hun vågner og hun ligger der. Hvis hun falder i søvn med dit bryst eller din favn, så vil hun naturligt søge dette igen og igen om natten og kan først sove, når hun atter har det hos sig...
Men lige nu er det nok for voldsomt for hende at blive puttet fra favn og ned i seng og da du er alene, så er dobbeltsengen jo bred nok til jer begge :) Derfor vil det være fint, at du lægger dig og ammer hende, når hun skal sove. MEN du skal trække brystet til dig, før hun sover helt, så hun ikke falder i søvn med dit bryst i munden. Du skal nå dertil, hvor hun slipper dit bryst, smiler til dig og triller om på siden og sover. Du må gerne berolige hende med dine hænder, kærtegn osv. så hun stadig kan mærke dig - men brystet skal ud af munden, før hun sover :)
Og så skal du arbejde på bevidst at øge afstanden mellem jer, så hun ikke længere ligge tæt i din favn, men finder ud af at hun godt kan falde i søvn lidt på afstand af dig. Du kan i starten stadig lade hende mærke dig, lægge en hånd på hende, men hun kommer fysisk længere væk fra dig og ligger ikke længere helt oppe i dine arme...
Og derfra kan du så flytte hende til egen seng. Det er fint, at du har forsøgt at fjerne tremmerne fra siden og koble jeres senge sammen. Det kan være en rigtig god måde at lære hende at sove i egen seng, fordi hun jo stadig er tæt på dig, samtidig med at hun lærer at forbinde sin seng med stedet, hvor hun skal sove. Og når hun kan dette, så kan du komme tremmerne på igen og derefter putte hende ved at sidde der, så hun stadig kan mærke dig og fornemme dig.
Det er her super fint, at du forsøger at introducere en puttebamse, du må også gerne indføre en godnatsang eller lignende, som kan bibeholdes, når hun puttes i egen seng - fordi alt omkring hende på det tidspunkt så vil være som det plejer, eneste forskel er, at hun puttes i egen seng med tremmer, i stedet for i egen seng uden tremmer....
Sen aften skal hun som sagt også ammes, fordi det vil være med til at gøre, at hun derefter kan sove mere roligt og sammenhængende - og fordi det vil hjælpe på dine brystspændinger :) Og da hun ikke er mere end 11 måneder, må hun gerne blive ammet to gange i døgnet og får derved sit mælkebehov fint stillet via dig :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Men om natten skal hun ikke ammes, og heller ikke tidlig morgen. Og det er vigtigt, at du tager en t-shirt på, så hun ikke selv har fri adgang til mælkebaren. Det er slut med at bruge brystet som sut og slut med at søge igen og igen... Du kan tilbyde hende en narresut, hvis hun vil have den og ellers må du blot forsøge at berolige hende med dine hænder, kærtegn, sang, beroligende ord osv. Ligesom du også kan ligge med lukkede øjne, signalere, at det er sovetid osv. Du skal endelig ikke begynde at rande rundt, vugge hende i armene eller lignende - hun skal ikke have nye uhensigtsmæssige vaner, men skal lære, at hun godt kan sove ved siden af dig om natten, uden at hun behøver brystet i munden :)
Det kan også være, at hun bliver irriteret over, hvis du synger og hvisker for meget, så du i stedet bare skal være stille og blot vise dig tilgængelig... :)
Og det bliver hårdt... Hun vil sandsynligvis græde og protestere rigtig meget - og du kan naturligvis godt overveje, om far skal tage over 3 nætter.. Selvom I ikke bor sammen, så kan dette måske være en opgave for far. naturligvis afhængig af, hvordan I har det med, at han sover i soveværelset og tager sig af jeres datter, og du sover i et andet rum... Jeg vil ikke foreslå, at far tager sig af putningen om aftenen, da dette altid er sket med mor og brystet - og hun skal stadig ammes de to gange - men far kan tage over efter amningen sen aften.. Han kan ligge i dobbeltsengen med hende, give hende trøst og ro, kærtegn, lade hende krybe rundt på ham osv. og være der for hende, men han vil naturligt ikke kunne amme hende, så det er slut nu...
Det løser ikke hele problemet, men ofte vil far efter 3 nætter kunne mærke, at der sker en forskel. At hun græder mindre voldsomt, og at hun vil være lettere for ham at trøste og hjælpe videre om natten... Om I skal bruge denne metode afhænger dog af, hvor meget far og du har mod på det, når I ikke bor sammen og jeres situation er, som den nu engang er...
Ellers må du tage dig af hende om natten og rumme den frustration og fortvivlelse, der naturligt opstår, når du pludselig ikke længere tilbyder hende brystet, som hun jo har lært, at hun kan få, når hun viser behov for det...
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og at det giver et lille skub i den rigtige retning for at få ændret vaner :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Gluten til baby
De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.
Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.
Gluten findes især i hvede, mens...
Regntøj
Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.
Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.
Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...