Svar: Grød, modermælk og urolige nætter
Kære Baby A´s mor
Tak for dit brev og fine beskrivelse :)
Det lyder som om, at jeres dreng er kommet rigtig godt igang med skemaden. Han spiser 1.5 dl. dagligt og nyder til at trives rigtig godt med det... MEN jeg tror faktisk, at det er lidt for stor en mængde for ham, og jeg vil derfor foreslå dig, at du sætter mængden lidt ned, så han tilbydes ca 1 dl. af gangen i stedet...
Det er en svær balance, for han skal naturligvis have den mængde mad, som han har behov for, men der skal også stadig være plads til mælk i maven. Og det betyder, at det kan være bedre at tilbyde ham 1 dl. grød og mos, vand af kop, og at han så før lur ammes og her tager imod brystet og drikker. End at du tilbyder ham 1.5 dl. grød og mos, og han så efterfølgende afviser brystet eller ikke drikker nok. For hvis han ikke drikker nok hos dig i løbet af dagen, så vil han naturligt søge sit mælkebehov tilstrækkeligt dækket om natten, og det lyder som om, at det netop sker hos jer...
Lige nu er han 6 måneder, og det vil være rigtig godt, hvis du kan forsøge at skabe en rytme, hvor han tilbydes skemad, når han vågner sammen med vand af kop og så tilbyder ham brystet, før han skal sove. Når han lige om lidt bliver 7 måneder, så vil det være rigtig godt, at du bibeholder denne rytme - skemad, når han vågner og amning før lur - og så der ligger ca 1-1.5 time imellem at han tilbydes skemad og bryst, igen for at give bedst mulig plads i maven til begge dele.. Og så skal ham i 7 måneders alderen tilbydes mellemmåltider formiddag og eftermiddag - som så erstatter amningen før lur. Det vil sige, at han om et par uger skal til at lære at sove formiddagslur uden at blive ammet først.
En plan for et barn på 7 måneder kan se således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden at gumle på selv og lidt frugtmos, vand af kop.
Puttes til formiddagslur - uden at blive ammet først. Mellemmåltidet erstatter amningen. Og det er fint, hvis han kan sove ca 45-60 minutter her :)
Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk, kogte grøntsagsbuketter eller andre rester fra aftensmaden. Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur, må gerne sove 1.5 time her, hvis han kan det :)
Eftermiddag 15.30-16: Flerkornsgrød med frugtmos som topping, frisk blød frugt i hånden at gumle på selv. Vand af kop.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet bliver mere og mere familiemad, indmaden af en frikadelle, lidt kogte ris i grøntsagsmosen, kogte grøntsagsbuketter, en kartoffelbåd fra ovnen osv. som han kan gumle på selv. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca. 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt og sover herefter uden bryst til næste morgen tidlig, hvor han ammes igen. At sove igennem vil derfor være at sove fra f.eks. 23.30 til 05 i denne alder... :)
Som du kan se, så er der i denne plan to lure af 1-1.5 times varighed og det er meget fint. De ...
... dage, hvor du oplever, at din dreng sover kortere tid, så er det super, at du tilbyder ham 3 lure stadigvæk :)
Hvis fingermaden ikke fungerer lige nu, så er det fint, at du holder pause med dette. Prøv om du kan stimulere ham mundmotorisk ved at gøre hans mad gradvist grovere, så han vænnes til at spise mad med lidt mere tyggemodstand og prøv så også, om du lidt efter lidt kan komme igang med mad i hånden igen. Det skal være bløde frugt og grøntsagsstykker - prøv f.eks. med en appelsinbåd og prøv også med kogte buketter af blomkål og broccoli eller en kartoffelbåd fra ovnen - som naturligt er blød i midten :) Øvelse gør mester, men han skal naturligvis altid være under opsyn, når han sidder med mad selv, og lige så snart du får fornemmelsen af, at maden er ved at være for snasket, så skal du udskifte med noget nyt :) Giv ham aldrig æblebåde, gulerodstykker og lignende råt og hårdt, som let knækker eller hvor der let bides et stykke af, som kan sætte sig fast i halsen :)
Et fokus på hans indtag af skemad, vand af kop og amning om dagen - altså finde den rette balance - vil sandsynligvis hjælpe til mere rolige nætter. Det er dog også vigtigt, at han ikke længere falder i søvn med brystet i munden, men når at opfatte, at han sover uden dit bryst, ligesom det vil være rigtig godt, at han falder i søvn i sin seng eller liggende ved siden af dig - og dermed uden at være i din favn. Når du har ammet ham om aftenen, vil det derfor være rigtig godt, hvis du kan flytte ham over i egen seng, så han så vidt muligt sover der.
Hvis dette ikke kan lade sig gøre, så må du gerne lade ham sove ved siden af dig i dobbeltsengen, men det vil være godt, hvis du kan nå dertil, hvor du ammer ham, han slipper, kikker på dig, smiler og triller om på siden og sover. Så han ikke falder i søvn med brystet i munden og ikke sover oppe i dine arme, men lærer at falde i søvn liggende ved siden af dig - og så kan du stille og roligt arbejde på at øge den fysiske afstand mellem jer og gradvist få ham over i egen seng, hvor du så stadig er ved siden af ham, kan lægge en beroligende hånd på ham osv. så han mærker, at du er der.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det kan også hjælpe ham til ro og dermed til at ligge mere stille, hvis du netop holder dine hænder på hans krop. Du kan også med fordel prøve at samle hans hænder. Nogle børn finder god ro, hvis man samler deres hænder på deres brystkasse, når de skal sove.
Og så er han også så gammel efterhånden, at han godt kan skifte stilling når han sover og derfor få lagt sig i stillinger, som han ikke mestrer at komme væk fra - og hvor han derfor har brug for, at du hjælper ham med stillingskift. Det må du gerne og det er her vigtigt, at du ikke giver ham brystet hver gang...
Det er især de første 6 måneder, at det er problematisk, hvis børn sover på maven. Så snart de begynder at kunne vende og dreje sig selv, så må de gerne sove på maven.
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - og at det også giver lidt ro med på vejen :)
Fortsat held og lykke med ham!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Fødsel
En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.
Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...
Pethidin ved fødsel
Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.
Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...
Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.