Brev:

Søskendekonflikt og skæld ud

Kære Helen.

Jeg har tidligere (for ca. 5 år siden) haft held med at følge dine råd – så nu prøver vi igen. Vi er en familie på 5 i alt. En mor og far, en dreng på 6 år, en pige på 3 år og en dreng på 1 år.

Vores families hverdagsliv hænger sammen på den måde, at min kæreste arbejder, jeg har fået 1 års orlov fra mit arbejde og har taget yngstemanden ud af dagpleje for at passe ham selv og samtidig er vores datter gået meget ned i tid i børnehave (er afsted ca. 1-3 dage i ugen, det kan skifte) og vores ældste søn er netop startet i skole og giver dagligt udtryk for, at han er glad or at være der.

Vores udfordringer er fleresidige, og de er sikkert betinget af hinanden eller påvirker i al fald hinanden.

Det som fylder meget for os p.t. og har gjort det i 1-1,5 års tid, vil jeg tro:

1. søskendeforholdet mellem de to ældste og de konflikter som udspringer heraf.
2. skæld ud af især den ældste
3. vi forældre mister kontrol over situationen og vi skælder ud og råber på et niveau, som jeg ikke accepterer
4. højt støjniveau

Vores datter vil vores ældste søn meget, men jeg oplever, at han vurderer hende som en konkurrent og har derfor så at sige ”ikke meget til overs for hende”. Han er ofte ude efter hende uden grund eller uden der har været noget optrin. Kan finde på at sparke, skubbe og taler ofte grimt til hende. Han er meget krævende i sin adfærd og føler sig meget let forurettet, hvis hun fx får en krammer og han ikke gør, eller hun får noget andet som han ikke lige gør.

Hun bliver selvfølgelig ked af, at han behandler hende sådan og begynder at miste sin tillid til ham og begynder efterhånden også at give igen. Men det er tydeligt at se, at hvis bare han ville inddrage hende i sin verden vil hun gøre alt for ham. Det er hårdt at se på og vi griber sikkert alt for ofte ind i deres konflikter. Det er virkelig svært at lade være, da vi næsten altid befinder os i samme køkken/stue/alrum nedenunder, hvor alle er i samme rum. Det vil sige, at vi kan høre og se dem konstant. De brokker sig ofte, især den ældste dreng og det tærer virkelig meget på vores ressourcer.

Der er meget larm, pga. de mange konflikter som opstår, og vi har svært ved at rumme konflikter, larm, uro, piven over det ene og det andet og selvfølgelig en lillebror som også lader sig påvirke af al den konflikt. Vi prøver at skille os ad, så nogle går ovenpå mens andre er nedenunder (skille de store ad). Det er hårdt når 5 trætte mennesker er i rum sammen og det er svært for de to ældste at få det til at fungere eller den ældste kan ikke lade være med at drille vores datter. De vil ikke være alene og lege på deres værelser ovenpå, da den ældste dreng mener, at der er monstre ovenpå. Men jeg vil virkelig ønske, at de kunne lege noget mere sammen og få en større form for sympati over for hinanden.

Et dagligt eksempel er om morgenen…så falder der lynhurtig en kommentar fra den ældste dreng til vores datter om at hun ikke skal kikke på ham ved morgenbordet eller så vil han ikke række hende det ene eller andet. Det kan også være, at han kaster hendes tøj væk, viser hende hans nøgne bagdel eller gør noget andet, der lader til skal være generende for ...

... hende. Eller den ene proklamerer, at ”mor skal sidde ved mig” og den anden reagerer med, ”der er ingen som vil sidde ved mig” og bliver sur og går sin vej. Hun bliver virkelig frustreret og ked af det, og så derefter vælter mange ting for hende, og vi når at blive sure og skælde ud på den ældste rigtig mange gange, inden han cykler afsted i skole.

Det provokerer mig virkelig meget, at se hvordan han konstant er ude efter hende, og jeg har i al uroen og gråd fra datteren og gråd fra den yngste dreng virkelig svært ved at håndtere konflikten på en ordentlig måde. Når alt sejler og alle børn bliver ramt af stress, uro og råber og græder, kan jeg nogle gange miste kontrollen og tage alt for hårdt fat i en af børnene og skælde det ud. Jeg HADER det og får det så ekstremt skidt lige når det sker og efterfølgende. Jeg vil ikke acceptere, at jeg kommer så langt ud, at jeg kan tage fat i barnet og råbe det ind i ansigtet: at nu må han/hun simpelthen stoppe for jeg magter det ikke!! Jeg kan også gå min vej, smække med døre…det er typisk når jeg er alene med alle børnene over flere dage og konflikterne står i kø. Jeg hader det, fordi at jeg ved at børnene tager ved lære af min adfærd, og at det kun gør situationen være nu og her og i længden.

Her til aften havde vi igen en episode, hvor begge forældre kommer op i det røde felt og der bliver skældt ud. Jeg vil ikke skælde ud på mine børn. Jeg vil gerne være streng, skrap, men jeg vil ikke være eller tale nedladende til mine børn, MEN det kommer jeg ofte til, fordi jeg bliver drevet så langt ud, at jeg ikke kan bevare kontrollen i det øjeblik.
Det er hårdt at se på og vi griber sikkert alt for ofte ind i deres konflikter. Det er virkelig svært at lade være, da vi næsten altid befinder os i samme køkken/stue/alrum nedenunder, hvor alle er i samme rum. Det vil sige, at vi kan høre og se dem konstant.

De (Især storebror) brokker sig ofte, og det tærer virkelig meget på vores ressourcer.
Vi oplever at de og især vores ældste søn ”fylder” ekstremt meget i familien, og det tærer på overskuddet.

Jeg ved ikke om jeg har fået alt med. Der er mange ting som influerer på hinanden…

Efter netop nu at have diskuteret det noget mere med min kæreste, kommer vi frem til, at det som fylder meget er, at vi netop er sammen alle fem nedenunder i et køkken-/stuerum. Børnene støjer rigtig meget, driller hinanden, bliver kede af det og henvender sig til os konstant. Det at de ikke vil være alene ovenpå uden forældre, giver ikke den nødvendige ro vi som forældre har brug for, men stresser os og sikkert også dem selv ret meget. Desuden vil de være tvunget til selv at finde løsning på deres konflikter og vi vil ikke kunne gribe ind i samme grad som nu.

Så måske hvis vi kunne finde en løsning hvor at de kunne begynde at lege mere ovenpå uden, at vi skal dele os op vil virkelig lette trykket og mindske uro og deraf stress.

Jeg håber du kan finde mening i brevet og at du kan hjælpe os med nogle råd til at få en roligere hverdag, hvor det lykkes os mere end nu at bevare overblik og kontrol samt stimulere til et mere empatisk søskendeforhold mellem søster og bror.

Tak.

Kærlig hilsen
Mor der går hjemme

Læs Helens svar »

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

8. august 2024 | Opdragelse | 5 år, 7 mdr.

Vred 5årig

Hej Helen! Det er noget tid siden jeg har skrevet, men vi har en problematik...

Læs hele brevet og Helens svar

22. juni 2024 | Sovevaner | 5 år, 7 mdr.

Pige på 5.5 år kan ikke falde i søvn

Kære Helen. Jeg er far til en pige på 5.5 år, som har meget svært ved at...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: