Brev:

Rå omgangstone i børnehaven

Hej Helen,

Jeg skriver ang. min søn A som er en temperamentsfuld, kreativ og dejlig dreng. Han startede i en skovbørnehave da han var 2 år og 10 måneder og oplevede det som et ret hårdt skift fra den trygge dagpleje. Vi har i de 15 måneder han har gået der været kede af en del ting ved børnehaven, men samtidig mener vi at der skal en god nok grund til før et barn skal rykkes rundt - specielt for et barn der ligesom vores søn lader til at have det lidt svært ved skift, nye omgivelser, nye relationer.

Efter 9 måneder i den mindste børnegruppe rykkede han op i den større børnegruppe hvor han har gået i nu 6 måneder. Efter en lang startperiode i den mindste børnegruppe, hvor han var hjerteskærende ked af at blive afleveret og tit skulle holdes af pædagoger fulgte et par måneder hvor han lod til at trives nogenlunde, fik en god kammerat, selvom vi syntes tonen kunne være lidt rå fra kammeratens side og opførslen lidt vild.

A gav derhjemme tit udtryk for at han ikke ville i børnehave, at det var ‘dårligt’, og når vi spurgte ind til hvad det var der gjorde ham ked af det, handlede det altid om slag, skub fra nogle drenge. Vi tænkte at det nok handlede om små tjat og ting som man naturligt skal lære at håndtere som børnehavebarn, og at vores dreng altid har været en smule forsigtig og blevet skærmet en del i en tryg dagplejegruppe. Men efter tilfældigvis selv at være kommet i børnehaven op ad formiddagen nogle gange (glemt madpakke) blev jeg dybt chokeret over det syn jeg mødte: et par unge pædagoger som hjælper et barn hver på med vintertøjet mens der er fuldstændig kaos rundtomkring. Et par meget vilde/udadreagerende drenge bogstavelig talt jagter de andre børn rundt i garderoben og badeværelset så mange børn gemmer sig under puslebordene eller grædende hopper op i deres garderoberum. En gang blev vores søn slået i hovedet med en kost lige før far kom og hentede og var naturligt meget ked af det. På den store (skønne) legeplads (børnene er jo ude nærmest uanset) oplevede jeg at der stod en ung medarbejder i et hjørne langt væk fra mange af børnegrupperne og skulle ‘holde øje’ men at der ikke blev skredet ind over for de mange situationer udenfor hvor jeg ville forvente at så små børn fik hjælp og vejledning fra kompetente voksne, fx når nogle går rundt og demonstrativt ødelægger de andres sandkager lige så snart de har bygget noget eller skubber, siger grimme ting osv.

Efter juleferien var A helt anti over for at skulle i børnehaven. Samtidig smed han sut og stoppede med middagslur, men hans reaktioner var meget voldsomme. Det skal siges at hans forældre er meget fleksible hvad angår arbejdstider, så der er altid én af os der er hjemme, hvorfor vi altid har afleveret sent og hentet relativt tidligt. Vi tog initiativ til nogle møder med pædagogerne hvor de bekræftede at han nogle gange kunne være meget ked af det, dog mest i tiden lige efter aflevering og nogle gange når hentetid nærmede sig og han spurgte meget til når han blev hentet. Vi oplevede lidt at pædagogerne var overbærende over for vores bekymringer og at alt jo gik ret flnt, at han legede fint i hverdagen, nogle gange ikke ville lytte efter en besked men at alt ellers var ok. Vi fik mellem linjerne indtryk af at der var nogle børn som var svære at håndtere, at det var en lidt ‘svær’ årgang at have med på tur osv., men at de jo ikke må udtale sig om specifikke andre børn.

Vi fik tilbudt en plads i en anden (‘alm.’ indendørs) børnehave for et halvt års siden, som vi har hørt godt om fra bekendte, og hvor stemningen virkede meget rolig de par gange vi var på besøg. Børnene er inddelt i mindre grupper i huset og alle var i gang med en form for organiseret aktivitet. Vores dreng var glad for at være i børnehave de dage der var et organiseret tema med sang, læsning i bog, spørgsmål og andre lidt ‘skole’-agtige ting, så vi tænkte umiddelbart at den anden børnehave måske ville passe bedre. Vi valgte imidlertid at give den gamle børnehave en chance til da det alligevel var tid til at rykke op i den større gruppe. I starten oplevede vi en klar forbedring, ...

... han var ikke ked af det ved aflevering, han gav nogle gange udtryk for at glæde sig til børnehaven hvilket selvfølgelig gjorde os utrolig glade! Børnene fra den mindste gruppe blev opdelt i de store grupper på en måde så de mindst ‘verbale’ og de mest ‘fysiske’ kom i den anden gruppe hvilket vi tænker har været godt for A’s trivsel i hverdagen.

De seneste par måneder er vi imidlertid begyndt at opleve en anden slags problemer. Han er meget sammen med sin gode kammerat som vi også har haft legeaftaler med et par gange samt en anden dreng som vi mildest talt ikke forstår hvorfor de hænger ud med. Han taler så grimt så hårene rejser sig (‘du skal ned i kloakken og æde lort!’, ‘skal jeg brække benet/hånden på dig?’, ‘fuck dig’ og andre ting som vi ikke kan forstå hvor en 4-årig kan få fra). A er sammen med de to drenge for det allermeste, går glad over til dem om morgenen, men giver derhjemme tit udtryk for at han ikke vil lege med ham (den lidt utilpassede) mere, at drengen har skubbet ham hårdt ned i asfalten på læben osv. Han siger at han har prøvet at sige at han ikke vil lege med ham men at den anden dreng ikke respekterer det og bare leger videre alligevel.

Nogle gange får vi i børnehaven at vide at vores dreng har sagt ‘dumme’, ‘lorte’, ‘skal jeg brække din hånd’ eller tjatter til andre børn. Det er som om han har fået noget selvsikkerhed i at han også kan være en af ‘de seje’ drenge som andre er lidt på vagt over for, og det gør os så kede af det at børnehaven ikke formår at skabe rammerne for en kultur hvor børnene ikke behøver halvmobbe hinanden. Som om A har indset at de regler og råd vi har prøvet at give ham hjemmefra ikke virker i det miljø og han må klare sig selv med de regler der nu gælder dér. På den anden side er jeg også lidt glad for at han ikke er en lille svag dreng som bare affinder sig med at blive trynet og lukker sig ude fra fællesskabet sådan som jeg fornemmer at visse af de andre drenge gør - han forsøger dog at kaste sig ud i de sociale spilleregler!

Den utilpassede dreng (som jeg vælger at kalde ham selvom han bestemt også har sjove/charmerende sider som A jo er faldet for) begynder tit at skubbe/svine en af de andre i trekløveret til. Når det går ud over A’s gode kammerat griner A; kammeraten giver udtryk for at det ikke er A der driller men bliver alligevel ked af når A griner og på den måde medvirker. Den utilpassede dreng er helt uden for os forældres rækkevidde når vi afleverer/henter og kalder os grimme ting og griner når vi siger ‘hov, sådan vil vi ikke have du taler’.

Vi har besluttet at A’s lillesøster som er 2 år og 4 måneder skal begynde i den anden børnehave vi besøgte, da vi ikke har tillid til A’s børnehave. På den anden side tænker vi at mange af problemerne skyldes at de børn der har svært ved at opføre sig som man skal kommer fra ressourcefattige hjem (ung mor, skilsmisse som i disse tilfælde i hvert fald virker til at være en ulempe for barnet!) mere end at det er børnehaven i sig selv.

Mine spørgsmål efter denne lange smøre vil jeg prøve at koge ned til:

- Kunne det give mening at flytte A med godt et år tilbage af børnehaven? Når han egentlig giver udtryk for at være nogenlunde glad meget af tiden og med de kammerater han har der uanset hvad vi synes om omgangsformen?

- Jeg oplever meget disse ting som drengeproblemer - har de bare sværere ved at gå i børnehave? Opfører de sig naturligt mere uregerligt/vildt og har sværere ved at tilpasse sig rammerne end fx hans lillesøster og de fleste piger jeg ser i institutionen? Kan vi skære ned på tiden han opholder sig der og på den måde opnå en forbedring?

- Synes du det hører med til en børnehavehverdag i den alder at prøve grænser på den måde med sprog og opførsel, eller er det en usund mobbekultur som det kræver noget mere drastisk for at løse? Og hvorfor tror du dog vores dreng og hans kammerat vil være sammen med en dreng som nogle gange behandler dem så grimt?

Det var en ordentlig omgang - håber du kan finde hoved og hale i det og har nogle gode råd. :-) På forhånd tak!

Med venlig hilsen
mor

Læs Helens svar »

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.

Blefri

Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...

Læs hele brevet og Helens svar

18. juni 2024 | Sygdom | 4 år, 2 mdr.

4-årig med kæmpe nedsmeltninger og anderledes adfærd

Kære Helen, Jeg har med stor glæde læst dine bøger og mange brevkassesvar...

Læs hele brevet og Helens svar

23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar

28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar

12. februar 2024 | Renlighed | 4 år

Periodevise problemer med renlighed

Kære Helen Jeg har en dreng, der lige er fyldt 4 år. Han har været renlig...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: