Svar: Stå fast men trøste

---

Kære Kris

Tak for dit brev og fine beskrivelse :)

Det er vigtigt at I er opmærksomme på, at selvom jeres dreng har haft en god dag og har sovet godt - så vil han naturligt stadig godt kunne søge TV´et, når han kommer hjem. For det er for ham en måde at koble fra på, og en måde at lande på derhjemme. Og han er derfor ikke nødvendigvis enig med jer i, at det er en god dag at undvære sin skærm, så allerede her vil der naturligt kunne opstå en konflikt:)

Konflikter kan ikke undgås med en toårig.. de er en del af hverdagen. Og det er naturligt svært at være jeres dreng, fordi han på den ene side stadig er en meget lille dreng, som nogle gange skal have lov til at være den lille, og på den anden side virker som en stor dreng - når man sammenligner ham med lillebror. Det er en svær rolle for ham at finde, en svær balance at håndtere - både at være lille og være stor, og der skal naturligt ikke ret meget til, før det vælter for ham, og hans verden bryder sammen. Og det er her meget vigtigt, at I rummer, de store følelser han har, forsøger at være der for ham, trøste og berolige, hjælper ham videre - så ja, det kan være en rigtig god idé, at du holder dig i nærheden og viser dig tilgængelig, når han får anfald af fortvivlelse - for det er det, han får.

Når du siger nej til TV og skærmtid, så føler han, at verden går ham imod, at du er imod ham og ikke forstår ham, og han bliver oprigtigt ked af det. Han er stadig så lille, at han ikke kan sætte ord på dette. Han kan ikke sige, at han føler det uretfærdigt, eller at han havde glædet sig til at skulle hjem og sidde og se noget i tv eller lignende. Han kan kun give udtryk for sine følelser ved at bryde fysisk sammen.

Fortvivlelsesanfald opstår fordi jeres drengs hjerne stadig er meget umoden. Han har masser af hjerneceller og hjernen er også opdelt i forskellige dele, men forbindelserne mellem cellerne og hjernedelene fungerer ikke særlig godt. Man kan beskrive hjernen på flere måder, men i forhold til børn og i forhold til at forstå, hvad det er der sker, når man har med børn at gøre, så kan det være en god idé at se hjernen inddelt i 3 dele:

1. Den rationelle hjerne, som også kaldes storhjernen. Det er denne del af hjernen der styrer kreativitet, fantasi, problemløsning, selverkendelse, omtanke, empati, eftertanke osv.

2. Pattedyrhjernen, som også kaldes mellemhjernen eller det limbiske system. Den udløser store følelser, der skal styres af den rationelle hjerne. Det er raseri, frygt, separationsangst, social tilknytning, legesyge, lyst til at udforske osv.

3. Krybdyrhjernen er den nederste del af hjernen og den aktiverer vores vigtige kropsfunktioner. Det er sult, fordøjelse, åndedræt, blodomløb, temperatur, at kunne bevæge sig, kamp eller flugt.

Når jeres dreng mærker modstand, når han mærker, at skoene driller, når maden falder af skeen, når han får nej, fordi han ikke må se tv, når I skifter hans ble, og han ikke har lyst til det, eller ...

---

---

... når far giver hælder mælk op i glasset, og han ville have, at det skulle være mor, eller hvis I giver ham et æble i stedet for en banan... Når tingene ikke helt går, som han havde forestillet sig, så bryder han sammen. Han er styret af sin mellemhjerne og vil derfor reagere næsten dyrisk - han vil løbe sin vej, smide sig ned i jorden, sparke, slå, spytte, kaste med ting - han vil tydeligt være i fysisk oprør. Dette fordi der sker en aktivitet i pattedyrhjernen.

Denne del af hjernen skal styres af den rationelle hjernehalvdel, og for at få dannet de vigtige forbindelser mellem disse to hjernehalvdele, så skal du reagere på en måde, der aktiverer hans rationelle hjerne. Og det gør du, når du viser ham det, som du gerne vil lære ham. Det betyder, at du skal bevare roen, vise ham, at du godt kan rumme ham, og de store følelser han har. Det er helt okay, at han er vred, ked af det, frustreret, fortvivlet osv. Og det er rigtig godt, at du sætter ord på, så han føler sig forstået og mødt.

Men du må også meget gerne sidde med ham, tage ham på skødet, trøste og berolige, så han direkte mærker din fysiske ro og også kan spejle sig i denne. Når hans indre er i oprør, så drøner der adrenalin rundt i kroppen og det virker som ild - hvis man puster til det f.eks. ved at sige "hold op med at være hysterisk" eller lignende, så bliver det værre. Kan du derimod bevareroen, sætte ord på og vise ham forståelse, tage om ham, lade ham mærke dig og din ro - så vil han slappe mere af og så dannes de forbindelser i hans hjerne som på sigt vil lære ham at bevare roen, selvom verden går ham imod...

---

---

---

Derudover så er det også meget vigtigt, at du giver ham et alternativ, og at du hjælper ham videre, nogle gange afleder ham, så han ikke behøver bryde sammen hver gang :) Så når du siger "vi skal ikke se tegnefilm i dag", så skal du tilbyde ham noget andet "kom skat, har du ikke lyst til at gå med mig ud i haven?", "kan du finde en bog vi kan læse?", "kom herhen til mig, så kan vi bygge puslespil" osv. Så han oplever, at alternativet til at se tv er lige så godt og nogle gange måske bedre :)

Nogle gange kan han godt være så meget i oprør, at han ikke kan håndtere din berøring og ikke kan høre, hvad du siger og foreslår.. og så må du lade ham være lidt, give ham tid til at falde lidt til ro igen, men det er vigtigt, at du stadig viser dig tilgængelig. Nogle gange skal du sætte dig i nærheden og bare sige "såå skat, lille ven, kom herhen til mig, kom skat", måske kan du få lov til at nusse hans fødder lidt eller lignende, og så kan han kravle hen til dig og krybe op på dit skød, når han er parat. Andre gange er det bedre, at du f.eks. finder puslespillet frem, sætter dig og begynder at "lege med det" imens du inviterer ham med "kom og vær med", så du på den måde får ham afledt, ud af frustrationen og hjulpet ham videre - og I stadig gør noget sammen :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---