Svar: Et-årig vil amme hele natten
Kære W.
Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres lillesøster og hendes glæde og behov for brystet :)
Jeres datter har et søvnassociationsproblem, som handler om, at hun er afhængig af dit bryst og din favn for at kunne sove. Det går nogenlunde om dagen, hvor du ikke er hjemme, og amning derfor er udelukket, men når du er der, så søger hun bevidst efter brystet, hun hiver op i din bluse og viser tydeligt, hvad det er hun vil have, og om natten har hun brug for dit bryst - hun har brug for brystet, for at falde i søvn og hun har brug for brystet i munden, hver gang hun går fra et søvnstadie til et andet.
Det er naturligvis problematisk, at hun ikke kan sove uden bryst og favn. Både fordi det ødelægger din og hendes nattesøvn - I har begge brug for at kunne sove sammenhængende om natten - men også fordi det påvirker hendes appetit og indtag af rigtig mad om dagen. Man kaldet det "mælkedranker", når børn omkring 1 års alderen drikker mere mælk, end de spiser rigtig mad. Og står det på for længe, er der risiko for at barnet får blandt andet jernmangel af for ensidig kost...
Derfor er du nødt til at skære gevaldigt ned i amningerne og stoppe med at amme om natten.. Og det bliver naturligt ikke let, da din datter nu er meget bevidst om brystet, og ved hvad hun vil have - hun har jo lært, at hun kan få bryst, når hun har behov og netop selv kan styre sit behov... Du kan dog ikke regne med, at hun selv vil sige fra, med den alder hun har - det er en beslutning, som du skal tage - og det lyder også som om, at du måske er nødt til at bede far eller bedstemor om hjælp....
Det anbefales, at man bibeholder amning så længe både mor og barn har det godt med det, og du må gerne amme lillesøster, selvom hun nu er blevet et år. Men det er vigtigt, at det er dig, som styrer, hvornår og hvor meget hun ammes, og at hun ikke længere ligger med brystet i munden om natten. Det vil ofte være passende, at du ammer hende en enkelt gang i døgnet, f.eks. før hun puttes om aftenen - en overgang kan du godt vælge at amme hende to gange dagligt, men det er vigtigt, at du ikke ammer hende mere end dette, fordi der skal være plads til anden og mere næringsrig mad i maven.
Du skal være opmærksom på, at børn netop efter 12 månedersalderen bliver lidt mere selektive i forhold til det med at spise, de putter ikke længere automatisk i munden, de smager ikke bare på alt, og de vokser heller ikke helt så hurtigt, har ikke helt samme behov som de mindre børn. Hvis man ammer mere end 1-2 gange dagligt i denne alder, så er der altså en risiko for at mælken kommer til at fylde for meget og indtaget af en varieret og sund kost kommer til at fylde for lidt. Og det er naturligt, at hun vil afvise maden, skubbe skeen væk, spise meget lidt.. men det er nødvendigt, at du holder fast i at tilbyde hende flere små måltider dagen igennem og stopper med at amme om natten...
Nogle børn har svært ved at forstå, hvorfor de må ammes om aftenen, men ikke om dagen og om natten, og derfor vælger nogen at stoppe helt fra den ene dag til den anden. Da du ammer rigtig meget vil dette sandsynligvis være problematisk, fordi du har rigtig meget mælk, og du risikerer at få en brystbetændelse. Det er derfor en god idé, at du i første omgang stadig ammer, så din datter kan tømme dit bryst.. Og jeg vil umiddelbart anbefale dig, at du ammer to gange dagligt - f.eks. om eftermiddagen, hvor I mødes efter at have været adskilt og så om aftenen, før hun puttes. Men efter putning kl 19.30, så skal hun ikke længere ammes.
Du kan også vælge i stedet at lægge de to amninger aften og sen aften, så du ammer hende kl 19.30 og igen kl 23-24 og derefter tager far eller bedstemor så over. Det vil sige, at du så ikke skal amme hende om eftermiddagen - du ...
... må derfor prøve at vurdere, hvor de to amning vil ligge bedst hos jer - eftermiddag og aften, eller aften og sen aften.
Far kan tage over om natten, og det samme kan bedstemor, som passer hende om dagen og som hun kender og er tryg ved. Hvad du nu tænker, vil kunne lade sig gøre hos jer. Det er vigtigt, at du ikke er der. Din datter kan putte sammen med far i dobbeltsengen og få masser af nærhed og tæt kontakt, og du kan sove i et andet rum. Far kan godt forsøge at tilbyde lidt vand, men som udgangpunkt skal hun IKKE have vand, flaske eller andet. Hun skal lære at sove igennem om natten uden at drikke, og hendes indtag skal dækkes om dagen.
Hun vil om natten naturligt kune få masser af nærhed, tæt fysisk kontakt, mærke, at hun ikke er alene, far er der, og far elsker hende jo højt og vil hende rigtig gerne - han kan give hende alt det mor kan, men kan blot ikke amme - og derfor er amning udelukket, ligesom det er om dagen. Man siger, at det ofte tager 3 nætter, så begynder far at kunne fornemme forskel. Hun vil stadig være brystsøgende, men far vil lettere kunne trøste hende og berolige hende, hendes grådperioder vil være kortere og mindre voldsomme... Og så skal du naturligvis forsøge at øge hendes indtag i dagtimerne.
En dagsplan ser således ud:
Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, frugtmos. Vand af kop.
Puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte grøntsagsbuketter, små bidder af farsbrød, pølse, 1/2 hårdkogt æg eller lignende. Suppleres også med grøntsagsmos eller tilbydes varm mad til frokost med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs.. Det kan være rester fra aftensmaden eller en middagsret fra glas, som passer til 1 års alderen. Vand af kop.
Puttes til middagslur

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Eftermiddag 15.30-16: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos, vand af kop. Og kan evt ammes eftermiddag, fordi hun virker meget brystsøgende her....
Aften 17.30-18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker, små hapsede og også moset mad, som gives med ske. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet...
Tilbydes en godnatgrød eller en banan - får børstet tænder
Ammes og puttes til natten ca. 19.30
Sen aften 23-24: Evt. amning - men ikke, hvis hun er ammet eftermiddag, så skal hun ikke ammes her...
Som du kan se, så indgår der mange små måltider hele dagen igennem, og det er vigtigt, at I tilbyder din datter lidt og tit. Det gør ikke noget, hvis der ikke glider ret meget ned, det er vigtigt, at hun spiser bare lidt - og spiser hun ikke så meget til det ene måltid, så går der ikke så længe, før hun tilbydes mad igen. Og hun tilbydes vand af kop. Det er vigtigt, at du ikke giver hende mælk :)
Som du kan se, så anbefaler jeg også, at du om aftenen tilbyder hende en banan eller en godnatgrød, som en fast del af hendes putteritual - det er med til at sikre, at hun ikke søger brystet om natten, fordi hun er reelt sulten.... Det er hun nok i starten, fordi du er nødt til at skære ned i mælken for at øge hende indtag af mad, og da hun på grund af sin alder naturligt vil spise selektivt, kan der godt gå lidt tid, før hun begynder at spise mere om dagen, og her kan godnatmåltidet være rigtig godt og sikre hende ekstra i maven...
Det bliver naturligt en lidt hård overgang for jer alle. Det er altid lettest at trappe ud af amningen, hvis både mor og barn er enige om det, men af forskellige årsager, er dette ikke lykkes hos jer - og det er rigtig godt, at du nu føler dig parat til at ændre på situationen :)
Rigtig meget held og lykke med det projekt :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Vuggedød - uventet spædbarnsdød
Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.
Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:
1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...
Stå selv
Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.
Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.
At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.