Svar: Dagslur(e) 8 måneder - kvit amning
Kære Line
Tak for dit brev :)
Det lyder som om, at det fungerer rigtig godt med amning aften og sen aften hos jer, og det er helt okay, at du sen aften vælger at tage din datter op, ammer hende (prøv om du kan gøre det uden at vække hende) og derefter putter hende tilbage i egen seng igen. Det lyder som, at hun på denne måde kan sove uden yderligere mælk om natten og faktisk sover ret godt - dejligt! :)
Hun må dog meget gerne tilbydes 3 amninger i døgnet, med den alder hun har. Jeg vil derfor foreslå dig, at du om formiddagen tilbyder hende et mellemmåltid og derefter sætter hende i klapvognen og triller en tur. Start med at lade hende sidde op, kikke på verden, mærke vinden i ansigtet osv. Tilbyd hende evt. lidt bløde frugtbåde, agurkeringe eller lignende i hånden, som hun kan sidde og gumle på, og læg hende så ned, når hun virker parat til at sove - og læg mærke til, hvad klokken er. Det vil hjælpe dig til at finde ud af, hvornår hun er putteklar :)
Og før middagsluren må du så meget gerne amme hende. Hun tilbydes frokost, ammes og puttes derefter. Og hun behøver lige nu ikke være vågen, når du lægger hende fra dig, men det vil være rigtig godt, hvis hun lige når at registrere, hvor hun lægges. Alternativt kan du overveje om du vil begynde at tilbyde hende en flaske her - eller lidt mme af en kop - fordi de også kan tilbyde dette i vuggestuen. Det kan derfor være en god måde for hende at blive puttet på af dem, hvis det er genkendeligt og trygt for hende... Fordelen ved dette er også, at hun kan tilbydes mælken i sin klapvogn og dermed undgå skifte fra din favn og ned, hvor hun skal sove, så hun får lov til at falde i søvn der, hvor du gerne vil have, at hun sover :) Tilbydes hun flaske, er det også her meget vigtigt, at hun ikke falder i søvn med flasken i munden.
Det er også en god idé, hvis du ...
... kan forsøge at holde en nogenlunde fast dagsplan. Det vil sige med fast stå op tidspunkt, faste spisetider, faste tidspunkter for aktivitet og leg og faste sovetider dagen igennem. Jo mere fast rytme hun har, jo mere påvirkes hendes indre ur og dermed hendes fornemmelse for søvn og parathed til at sove, når hun puttes.
Stille og roligt skal du så væk fra at gå med hende, når hun skal sove om dagen, så hun vænnes til, at hun ikke behøver være i bevægelse. Dette gør du ved den faste rytme, sikre dig at puttetidspunktet er rigtigt (se på klokken) og så ved at minimere behovet for bevægelse ved at trille mindre og mindre. Holde vognen stille, når hun er stille og kun trille hende, når hun giver lyd fra sig - ligeså snart hun er stille, så holder du vognen stille. Og på den måde kan hun lærer at sove uden bevægelse og uden at have bryst i munden :)
En dagsplan kan se således ud:
Morgen 7.30: havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos og vand af kop.
Sættes i klapvognen og trilles en tur - og puttes, når hun viser sig parat. Hold øje med klokken :)

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskellige smørbart pålæg, suppleres med grøntsagsmos, godt kogte pastaskruer og lignende.. Vand af kop.
Ammes, mme af kop eller flaske - og puttes til middagslur - måske omkring kl 13-13.30, afhængig af hvor lang formiddagsluren er...
Eftermiddag 16: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos. Vand af kop.
Aften 18: Udgangspunktet er familiemaden, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta. Der skal være mad i stykker, men også moset mad. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca. kl 20
Sen aften 23-24: Ammes og sover uden mælk til næste morgen, hvor dagen så starter med grød...
Håber du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Tilstoppet tårekanal
Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.
Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.
Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...
Sexliv
Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.
Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.
Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.