Annonce

Annonce

Brev:

Reaktioner og koncentration hos 5 årig


21. oktober 2018

Kategori:
Alder:
5 år, 1 mdr.

Reaktioner og koncentration hos 5 årig

Kære Helen.

Mange tak for dine tidligere svar- de har været til stor nytte. Vi har nu behov for dit perspektiv i forhold til vores yngste søn som lige er fyldt 5 år.

Som du ved fra tidligere breve så blev det konstateret for 1 år siden at han har 1 års forsinket tale og sprogforståelse. Han har siden fået sprogstøtte i børnehaven og det har haft rigtig god effekt. Han begyndte i en ny børnehave for efter sommer. I den gamle børnehave nævnte de kort i den afsluttende rapport at vores søn udover den sproglige forsinkelse måske også kunne have lidt problemer med adfærd i forhold til at tage imod beskeder og ved overgange til nye situationer altså når de skal spise, vaske hænder eller ud at tage tøj på. Dette er egentlig ikke noget som de tidligere har sagt til mig.

Her efter 2 måneder i den nye børnehave siger de nu at de godt kan mærke at han nogle gange har svært ved at sidde stille når de skal spise, at han har svært ved overgangssituationer og som noget helt nyt som jeg aldrig har hørt før: så sagde de at han nogle gange godt kunne være lidt voldsom ved de andre og at dette selvfølgelig ikke er hensigtsmæssigt da det så kan risikeres at de andre børn trækker sig væk fra ham.

Jeg spurgte om han slog de andre børn, men det gør han ikke. Jeg tænker at jeg godt ved hvad hun mener de vi hjemme godt kan se at han kropsligt godt kan være lidt udfarende. Det er svært at forklare, men i visse situationer, måske når han netop skal sidde stille eller hvis han keder sig eller hvis han føler sig usikker så kan han godt begyndte at være udfarende med arme og ben måske trampe i gulvet og være højlydt. I disse situationer har vi bare sagt ”rolig” eller ”shhhh” nogle gange stopper han og andre gange bliver han ved.

Det er meget svært når han bliver ved. Nogle gange har vi måtte ty til time out og vi er klar over at vi en periode har brugt time out for meget. Det vil vi gerne væk fra. Men samtidig tænker jeg at hvis vi ikke kan nå ind til ham så er det bedre at han kommer væk og lige falder til ro. Det er dog ikke altid så enkelt for nogle gange respekterer han heller ikke engang time out og kommer bare ud og hvad søren gør man så. Vi må indrømme at vi også i en periode har skældt for meget ud og vi er meget bevidste om at dette kan forstærke hans negative adfærd. Min mand og jeg har snakket dette igennem og vi vil gerne ud af det spor. Vi ved at vi godt kan og gerne vil tilbage til den forstående og rummelige hverdag.

Men overnstående situationer vil vi meget gerne have råd til: hvad gør man hvis han heller ikke respekterer time out og ofte griner han bare. Sidstnævnte ved vi godt er et tegn på at vi nok har skældt for meget ud og dette har som sagt taget konsekvensen af. Vi vil gerne bryde den negative spiral. Vi synes at han særligt den seneste uge er blevet vanskeligere at håndtere og dette kommer så samtidig med børnehavens oplevelse af at de også har nævnt disse ting.

I den kommende uge har vi et møde med børnehaven. Har du forlag til hvad vi foreslå som fremadrettet plan? Han har 4 timers sprogstøtte med en specialpædagog om ugen. Som du måske husker fra tidliegre breve så vil vi gerne have udskudt skolestart mens at vi har kunne mærke at børnehave og PPT er tilbageholdende med dette. Men jeg tænker ...


Annonce

... at dette må da være endnu større grund til at afvente skolestart i 1 år.

Tanken ADHD har mange gange strejfet mig. Men på den anden side har jeg også læst at 60% af 4-5 årige drenge har problemer ift koncentration. Vores ældste søn er et godt eksempel på dette og han er nu i en alder af næsten 8 år helt anderledes og en rolig dreng der ikke har problemer med at sidde stille i skolen. Jeg ser dog at lillebror er anderledes end storebror ift adfærd. Men vi synes at det er meget vanskeligt at finde ud af om dette er normalt og at han bare trænger til støtte (og at vi som forældre skal arbejde på at eliminere skæld ud) og anerkende ham med ros og positiv opmærksomhed.

Da vi havde sidste afsluttende møde med den gamle børnehave så spurgte jeg direkte om de mente at han havde en snert af noget ADHD. De afviste dette og mente bestemt ikke at han havde dette - samtidig med at de var ærlige og sagde at de jo ikke har kompetencen til at sætte diagnoser.

En situation ved morgenbordet idag: lillebror sætter sig først vd borden og rækker ud efter maden. Jeg siger pænt ham at vi skal vente til de andre kommer. Jeg vender ryggen til og han hælder alligevel maden op i skålen. Jeg siger pænt til ham at vi skal jo vente til de andre kommer. Jeg sætter mig ved siden af ham og tager skålen væk fra ham. Han banker i bordet med hans ske. Jeg ber ham pænt om at være stille, men han bliver ved. Jeg fjerner skeen og han griner egentlig bare og synes at det er sjovt. Da de andre kommer til bordet så er han ikke interesseret i maden og sidder bare og leger og larmer med sin ske. Jeg fjerner skålen og skeen og ber ham gå op på sit værelsen hvis han ikke er sulten. Alt dette i en helt rolig tone. Han siger nej det vil han ikke. Vi siger til ham at han ikke får noget mad bagefter før at der er frokost. Han får skålen tilbage men leger stadigvæk. Jeg fjerner skålen og skeen helt væk og siger at morgenmaden nu er slut for ham. Han fik derfor ingen mad før frokosten andet et glas mælk. Hvordan tænker du at vi har håndteret denne situation?

Han er egentlig en sensitiv dreng og han er blant andet meget lydsensitiv. Han er også sensitiv overfor ændringer i den daglige rutine. Det gik for eksempel så godt med hans putterutine før ferien, men efter ferien så er det gået helt galt igen og han forstår ikke at han skal blive inde på sit værelse. Vi kan se at han er bange og han siger selv at han er bange, og derfor giver vi ham lys og holder hans dør helt åben. Men han kommer ud hele tiden og griner og leger hører ikke efter når vi siger at han skal bliver inde på sit værelse.

Helt frem til for 2 måneder siden har vi ligget ved siden af ham i sengen indtil han faldt i søvn da han ikke har kunne sove selv. De sidste 3 aftener har ikke været gode og derfor tænker vi at vi vil ligge og sove med ham i 1 uge for at bryde den dårlige aftenrutine og for at få ham til igen at forbinde puttetiden med noget hyggeligt og godt.

Han har ellers altid været en god ven og der er ingen problemer når vi har venner herhjemme eller han er hos andre venner.

Han er ellers også en kærlig, varm og sjov dreng som vi elsker helt utrolig højt og derfor vil vi så gerne arbejde mere aktivt med ham og os og børnehaven for at han skal være mere i balance.

Hilsen

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.

Social angst og skoleudsættelse

Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...

Læs hele brevet og Helens svar


23. februar 2025 | Opdragelse | 4 år, 3 mdr.

Hver eneste lørdag er helvede

Hej, vi har 3 børn. Én på 4,5 og to på 2,5. Tvillingerne er relativt nemme...

Læs hele brevet og Helens svar


30. september 2024 | Renlighed | 5 år

Laver i bukserne - 5 årig

Kære Helen. Vores dreng F. er lige fyldt 5 år. Han smed bleen for ca. 2 år...

Læs hele brevet og Helens svar


8. august 2024 | Opdragelse | 5 år, 7 mdr.

Vred 5årig

Hej Helen! Det er noget tid siden jeg har skrevet, men vi har en problematik...

Læs hele brevet og Helens svar


22. juni 2024 | Sovevaner | 5 år, 7 mdr.

Pige på 5.5 år kan ikke falde i søvn

Kære Helen. Jeg er far til en pige på 5.5 år, som har meget svært ved at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barselsbesøg

I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.

Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...

Læs mere i Babylex

Boel-prøve

Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.

Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".

Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.

Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.

Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.

Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)

Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)

God sommer


Annonce