Svar: Søvntræning - 3 mdr.
Kære Katrine
Tak for dit brev, dejligt at høre, at du kunne bruge mit sidste svar og også har læst i min bog om børn og søvn - tak :)
Nu hvor jeres datter er blevet 12 uger, så vil det være rigtig godt, hvis I kan begynde at skabe lidt mere rytme i løbet af dagen. De første to måneder vil børn naturligt sove meget forskeligt, men i 3-4 måneders alderen kan det være en god idé at arbejde på en rytme med tre lure dagligt. Det vil sige en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen eller først på aftenen.
Det er hendes stå op tidspunkt, som sætter rytmen for resten af dagen og jo senere hun står op, jo senere vil hendes lure ofte også ligge - og jo senere vil hun ofte gå i seng. Jo tidligere rytme hun har, jo tidligere vil hendes puttetidspunkt om aftenen også være. Når det er sagt, så kan det være en god idé, at hun ikke puttes alt for tidligt i denne alder. De fleste børn trives med ca. 15 timers søvn i døgnet, og mange trives godt, hvis søvnen er fordelt sådan, at de sover ca. 10 timer om natten og 5 timer i løbet af dagen - fordelt på 3 lure. Hvis nattesøvnen er meget længere end 10 timer, så bliver det svært at få søvn nok i dagtimerne og hendes lure vil naturligt blive meget korte.. Og det vil være rigtig godt, hvis mindst en af lurene varer 1.5 time eller mere....
Du er derfor nødt til også at se l lidt på hendes samlede søvnindtag i forhold til hendes behov. Du skriver, at hun ofte falder i søvn mellem kl 19-20, og hvis hun så sover til næste morgen kl 07-08 så har hun jo allerede sovet ca 12 timer. Det betyder, at der reelt kun er 3 timers dagssøvn tilbage, og så vil hendes lure om dagen naturligt ikke kunne være særligt lange... :)
Det lyder som om, at hun er tryg og glad for sin babynest.. Det er rigtig fint, den giver hende lidt støtte ved siderne og hun forbinder den tydeligt med at sove nu. Jeg vil derfor foreslå jer, at I begynder at bruge den i løbet af dagen - gerne både, når hun puttes i tremmesengen, og når hun puttes i sin barnevogn. På den måde er der stadig noget trygt og genkendeligt, når hun skal sove, og hun kan på den måde vænnes til at sove et andet sted end jeres favn og dobbeltseng...
Det er super med voksiposen, den må du også meget gerne begynde at bruge. Lige nu er oktober varmere end normalt, men mon ikke det snart bliver lidt køligere og dermed lettere at putte hende, uden at hun får det for varmt. Vær opmærksom på at regulere hendes påklædning i soveposen. Det kan sagtens tænkes, at hun lige nu ikke behøver andet end en tynd sparkdragt og uden trøje eller lignende - for at blive holdt varm nok og stadig føle sig omsluttet og puttet, når hun skal sove.
Det er rigtig godt, at du forsøger med mælk som en fast del af hendes lur, og da hun ikke har taget nok på og du derfor supplerer med flaske, så kan du prøve at give hende mælk af to omgange. Du kan f.eks. starte med at amme hende, så hun stadig spiser hos dig, stimulerer dit bryst og viser at der stadig er et behov - så du stadig ...
... producerer mælk - og derefter kan du så skifte hende, gøre hende klar til at sove, putte hende i voksiposen og der så tilbyde hende en flaske. Det vil sige, at hun får flasken imens hun er puttet og får den at falde i søvn på.
Du kan også amme hende, skifte hende, putte hende i hendes babynest og tilbyde hende flasken imens hun ligger i den - f.eks. i barnevognen. Så hun ikke oplever skiftet fra din favn og ned hvor hun skal sove så voldsomt, men får lov til at falde i søvn, der hvor hun ligger :)
Det er generelt en god idé at du forsøger at hjælpe din datter med at sove der, hvor du ønsker, at hun skal sove. Det kan godt forvirre hende, hvis hun falder i søvn et sted og så vågner lidt op og oplever at ligge et andet sted. Det kan være utrygt. Det er også en god idé, at du putter hende i f.eks. barnevognen og triller hende en tur i den, for på den måde at holde hende sovende og påvirke hendes indre ur til at fornemme behov for en længere lur midt på dagen. Samtidig vænner du hende til at sove uden at hun behøver være i favn, når hun puttes på denne måde og hun lærer gradvist at forbinde sin barnevogn med et trygt og dejligt sted at sove :)
Det vil være rigtig godt, at du passerer det tidspunkt, hvor hun plejer at vågne. Det vil sige, at hvis hun har tendens til at vågne op efter 40 minutter, så må du gerne holde vognen i bevægelse indtil du har passeret dette tidspunkt. Du kan også prøve at stå i nærheden, være parat og så berolige hende med hænder, kærtegn, måske en sut eller lignende, når hun efter ca 40 minutter viser tegn til at ville vågne op. Hvis hun er helt ulykkelig og har brug for din favn, så skal du naturligvis tage hende op, trøste, berolige og betrygge - og derefter må du så gerne forsøge at putte hende igen.. hvis du kan :)
Nogle gange kan det være en idé at lægge et bad ind midt på dagen, for at forlænge hendes vågenperiode mellem de to første lure lidt, og også forlænge varigheden af hendes middagslur. Et forslag til en dagsplan kunne se således ud:
Tidlig morgen: Ammes og sover videre, tilbydes evt. brystet igen, når hun vågner og dagen begynder.
Aktiv, leger, bruger sig selv motorisk og mentalt
Formiddag: Ammes og puttes til formiddagslur
Vågner, leger, pludrer...
Ammes og kommer i bad, som stimulerer hende rigtig godt motorisk og mentalt...

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Frokost: Flaske og puttes til middagslur, evt. i barnevognen og trilles en tur, så hun får sin længste lur her
Eftermiddag: Ammes, når hun vågner af sin lange lur, hvor hun naturligt vil være sulten/tørstig...
Leger, hygger, pludrer, bruger sig selv motorisk og mentalt
Sen eftermiddag: Flaske og puttes til dagens 3. lur
Vågner, leger, hygger, pludrer, bruger sig selv motorisk og mentalt
Aften: Ammes/flaske og puttes til natten
Sen aften: Ammes/flaske
Midt nat: Ammes og sover videre
Jeg håber, at ovenstående kan give dig lidt idé om, hvordan en dag kan skrues sammen og lidt rytme i dagtimerne skabes :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Vitaminer præmatur
Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:
D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:
Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.
Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.