Brev:
Genert - grænseoverskridende og svær leg
Hej Helen
Vores dreng er enormt genert når det kommer til at skulle spørge om han må være med i en leg, aktivitet eller andet med andre andre børn. Han vil faktisk rigtig gerne det sociale - men det virker som om, at det er enorm svært og grænseoverskridende for ham at spørge. Han prøver derfor typisk at “falde” ind i legen på anden vis, ved at forsøge at kopiere det de andre gør. Men han bliver bare så tit misforstået i hans intention. Fx hvis det er en kilde-leg og vores dreng så prøver at løbe efter de andre og vil kilde dem, så opfattes det som om at han vil slå dem... Pædagogerne fortæller os, at han på ingen måde vil slå, at han godt ved man ikke må, men at han over for dem siger, at han gerne bare vil lege med børnene... Pædagogerne beskriver desuden vores søn som enorm hjælpsom og omsorgsfuld og med en masse potentiale.
Jeg tænker at et væsentligt aspekt i dette er, at vores dreng var enorm sen til at tale, at det sproglige har været svært - nogle udtaler er stadig vanskelige for ham. Men han har et enormt ordforråd og er generelt en klog og tænksom dreng. Men legesituationerne er udfordret. Som mor vil man jo gøre ALT for at hjælpe ham - men lige præcis her føler jeg mig ikke-tilstrækkelig, for jeg er jo ikke med i børnehaven... Vi forsøger meget hjemme at tale om, at man altid må spørge andre om man må være med i legen. Vi kommer med eksempler på måder man kan spørge ind på i et forsøg på at hjælpe ham til en “indgangsreplik”, men hvad mere kan vi gøre?
Herhjemme har vores søn ingen problemer med at komme i snak med “Gud og hver mand”, og naboens børn bliver hurtigt inviteret over, ligesom at han leger så fint med hans lillesøster - hvor der er mange ord og anvisninger i legen. Men i børnehaven er det som om at genertheden overstiger og en vis utryghed fylder ham.
Den anden morgen da jeg skulle afleverer ham oplevede jeg en rigtig træls episode.. Vi var dårligt nok kommer inden for døren - vi havde ikke nået at veksle et ord med nogen og var egentlig bare på vej i køleskabet med madkassen da tre piger råber:” Vi vil ikke lege med X fordi X vil slå os”... Jeg kunne se på min søn at usikkerheden overvældende ham for hvordan skulle ...
... han tackle dette. Jeg gav ham hurtigt et knus for at give ham noget tryghed. Vores dreng har ikke slået nogen, dette bekræftes også af pædagogerne men som jeg indledningsvist skrev, misforstås hans intentioner. Det var en forfærdelig morgen - særligt for mig som mor. Jeg havde allermest lyst til at tage ham med igen.
Pædagogerne fortæller også, at der er en tendens til, at vores dreng bliver gjort til “syndebuk” for ting han på ingen måde har gjort. Fx kan et barn komme hen og sige:” X rev en masse grene af et træ” hvor pædagogen jo kan sige, at det umuligt kunne være X da han havde siddet sammen med hende og nogle andre børn og lavet modellervoks i lang tid... Igen skal vores søn altså føle hele tiden at blive gjort “skyldig”.
Jeg kan jo næsten græde ved tanken. Tænk hvis man selv blev mødt af en velkomst som ovenfor beskrevet som det første på en arbejdsdag.. Eller hvis man konstant skulle høre på beskyldninger for ting man ikke havde gjort. Jeg ville personligt blive enormt berørt hvis det var MIG! Men nu er det altså min søn. Vores søn er både stærk og følsom og vi forsøger meget at tale med ham om hvor elsket han er, hvor god en storebror han er, hvor meget vi værdsætter alt hans hjælp osv., så han føler sig elsker og værdsat. Men hvordan pokker ruster jeg ham bedst til at kunne klare den hverdag som er hans virkelighed!
Jeg vil lige understrege, at vi er rigtig glade for den børnehave som han går i. Vi værdsætter pædagogerne og deres ekspertise så meget. Ledelsen er også fantastisk. Lillesøster går i samme institution bare i vuggestuen. Så vi er rigtig glade for stedet og føler et tæt samarbejde med pædagogerne.
Jeg er bare så optaget af, hvordan jeg bedst kan hjælpe min dreng igennem hans børnehaveliv. Hvordan sikrer jeg mig, at han ikke pludseligt trækker sig ind i sig selv osv... Han er så glad en dreng der altid hat “ja-hatten” på. Han er simpelthen en fighter. Men der er vel også grænser for hvad sådan en lille gut på 4 år kan holde til... Eller opfatter de ting på samme måde som os voksne??
Åh et langt brev - men man elsker sine børn over alt i verden og vil jo forsøge at hjælpe dem alt hvad man kan.
De beste hilsner
Mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. april 2025 | Opdragelse | 4 år
Sur 4 årig pige der råber meget
Kære Helen Vores pige på nu 4 år har de seneste par måneder haft meget...
3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.
Social angst og skoleudsættelse
Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...
23. februar 2025 | Opdragelse | 4 år, 3 mdr.
Hej, vi har 3 børn. Én på 4,5 og to på 2,5. Tvillingerne er relativt nemme...
4. januar 2025 | Opdragelse | 4 år, 2 mdr.
Kære Helen Vi ved ikke hvordan vi bedst hjælper vores ældste datter på 4 år....
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
Viden om børn:
Tommelfinger - sutte på
Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.
At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...
Sprog
Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.
At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.