Svar: Vuggestue eller hjemmegående
Kære vædderens mor
Tak for dit brev og dine åbne og ærlige tanker :)
Det lyder som om, at du umiddelbart tænker, at det er hårdt med begge børn hjemme. Du skriver, at før I flyttede, kunne du næsten ikke overskue den løsning, forestillede dig det ikke som en mulighed - men efter at have været hjemme med begge børn en uge, så nyder du det faktisk - hvilket jo er super dejligt!
Den tid vi har sammen med vores børn, når de er små, kommer aldrig igen - og det er netop vigtigt, at vi kan nyde den tid sammen. Der er dog naturligvis forskel på, om det er et par uger, at I er hjemme sammen eller om det er om 6 måneder, og jeres dreng skal starte i børnehave... når der er tale om uger, kan det minde lidt om en ferie, men når der er tale om måneder, så er det hverdag... og det er naturligvis okay at være ærlig og sige, hvis du egentlig har det bedst med at han er i vuggestue i hverdagen, fordi det faktisk vil give dig mere overskud og gøre, at I kan nyde jeres tid sammen, når I så er sammen....:)
Du skriver, at din mand kender dig rigtig godt, og det lyder som om, at I er nogle søde og omsorgsfulde forældre, som begge tænker meget over, hvordan jeres familieliv skal skrues sammen, for at det fungerer bedst for alle. Og du skriver, at din mand foreslår, at I lader jeres dreng starte i vuggestue. Og jeg tænker derfor - hvorfor ikke forsøge det og se, hvad der sker.
Indtil videre har jeres dreng været glad for at komme på besøg i vuggestuen, han har ikke leget med de andre børn, men han har nyt legetøjet, legepladsen, stedet og fundet det spændende - og det er jo super godt. Det kan sagtens tænkes, at han har brug for tid, ligesom det kan tænkes, at hans reaktion vil komme forsinket, så de første uger går det rigtig godt, men så bliver han måske pludselig ked af det og vil ikke af sted - og her er det jo så godt, at du netop er hjemme og har mulighed for at være fleksibel i forhold til hans behov.
Jeg tænker, at det vil være meget svært at bruge vuggestuen som en legestue. Jeres dreng vil have brug for nogle rutiner, for at trives i vuggestuen, og brug for at være der dagligt, for at lege, skabe sociale relationer osv. Det betyder ikke, at han skal være der 8 timer hver dag, eller at han ikke må få en fridag en gang imellem - han må meget gerne få korte dage og fridage ind i mellem, men hvis han er i vuggestue, bør han have en genkendelig hverdag der, genkendelighed giver tryghed, og det kan stresse ham, hvis han aldrig ved, hvad han skal, hvornår og hvordan...
Lige nu tyder det på, at vuggestuen er et sted, hvor han kan trives, så jeg tænker umiddelbart, at I skal lade ham fortsætte der, som I først havde besluttet. Og ...
... så skal du naturligvis udnytte, at du er på barsel og nogle dage derfor har mulighed for at holde ham hjemme, mulighed for at I laver ting sammen, hygger jer sammen osv. så han får det med også - det ene behøver ikke udelukke det andet :) Hvis han er i vuggestue nogle timer hver dag, hvor du er sammen med lillesøster, så vil du måske også have bedre samvittighed, hvis du så tager dig lidt ekstra af ham, når han er hjemme, og hvor hun må vente lidt, så det på den måde måske gør det lettere for dig at være der for begge børn, som du rigtig gerne vil.. bare en tanke :)
Nogle kvinder nyder at gå hjemme og passe børnene selv - og det er super dejligt. Det kan være meget berigende at være hjemmegående, og det kan være en rigtig god prioritering.. men kvinder og mødre er naturligt forskellige, ligesom børn også er det. Og det der fungerer for nogen, fungerer ikke nødvendigvis for andre - og der er heldigvis ofte plads til at vi kan finde den løsning, som vi hver især vil have det bedst med...
Jeg læser lidt mellem linjerne i dit brev, at du vil have det bedst med, at din dreng er i vuggestue, men at du måske føler dig som en dårlig mor, hvis du gør dette og ikke prioriterer at have ham hjemme... Jeg tænker, at du måske netop er en rigtig god mor, hvis du forsøger at give ham begge dele - så han får vuggestuens verden med sig, hvis han nyder dette og trives der, og samtidig får lov til at være hjemme, når han har behov for det :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Sammen med vuggestuestart kommer ofte også sygdomsperioder og årstiden går desværre i den retning - men også her vil du jo så have mulighed for at have jeres dreng derhjemme, uden dårlig samvittighed over at skulle sende ham af sted, ude at skulle diskutere, hvem der har barnets sygedag osv. ligesom du vil kunne give ham ekstra fridag og kortere dage at komme til hægterne....
Og når han er i vuggestue, leger, hygger sig og har det godt, så kan du være der 100 % for lillesøster og give hende det, som hun har behov for :)
Man kan ikke sige, at det vil være sværere at begynde i børnehave, hvis man ikke har gået i vuggestue - der er mange faktorer som spiller ind på, hvordan man har det med at gå i børnehave, og det er lidt for firkantet at stille det sådan op :) For nogle børn vil det være en stor fordel, at de har været i vuggestue, men det betyder ikke, at andre børn ikke vil kunne trives med at være hjemme og først starte børnehave, når de er 3 år gamle...
Vi ved aldrig helt hvad tiden bringer og derfor må udgangspunktet for vores valg være det, som vi tænker hjælper barnet bedst i den nuværende situation :) Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
Viden om børn:
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Prævention - efter fødsel
Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.
Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.
I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.