Brev:
Vuggestue eller hjemmegående
Hej Helen, så er vi flyttet :)
Jeg fortalte i mit tidligere brev, at jeg var bekymret over institutionsskift. Der er gået en uge nu, hvor jeg også har været bekymret, fordi vores søn var meget urolig og legede vildt med sit legetøj, men de sidste to dage har han være mere sig selv, og jeg fornemmer at han er ved at falde til ro. Før vi flyttede, havde jeg ondt i maven over, han skulle begynde i ny vuggestue og overvejede at holde ham hjemme sammen med lillesøster på nu 4 måneder, men fordi det virkede så uoverskueligt og hårdt, forstillede jeg mig det ikke som en mulighed. Nu hvor vi er flyttet og jeg har været hjemme med dem begge to i en uge, er jeg overrasket over, hvor hurtigt jeg har vænnet mig til det og faktisk nyder det. Vi har været på besøg i den nye vuggestue de sidste to dage i to timer, hvor jeg var med. Det er sikkert et fint sted, det virkede sådan, men jeg havde bare en fornemmelse og en stemme inde i hovedet der sagde, at det her kommer ikke til at ske.
Så nu står jeg fuldstændig i modsatte dilemma og jeg har snakket med min mand om det. Han kender mig heldigvis rigtig godt og minder mig om, at jeg selv har rigtig svært ved forandringer og nye steder, så det kunne godt lyde som om, at det er mig, der har svært ved skiftet - måske mere end vores søn. Min mand synes at vores dreng vil have rigtig godt af at starte, så han kan lege, være sammen med andre børn og fordi han ...
... er en der suger til sig af viden er det rigtig godt med de aktiviteter osv., en vuggestue kan tilbyde, modsat mig der også har en lille pige med et andet tempo. Jeg ser selvfølgelig også fordele i det, men jo bestemt også i at have ham hjemme. Det giver jo noget andet.
Da vi besøgte vuggestuen, ville han ikke lege med de andre, han synes bare det var rigtig fedt at der var en masse nyt legetøj og en stor legeplads udenfor. Det er ikke en integreret institution, så han skal et andet sted hen, når han skal i børnehave. På hans stue er de 2 ud af 13 børn på hans alder, de andre børn er omkring et år. Desværre er der ikke legestuer inden for 10 km i vores område. Jeg overvejer alternativt at bruge vuggestuen som en legestue og lade han lege deroppe engang i mellem om formiddagen, men så bliver det måske lidt for irriterende for personalet (?) og jeg tænker også på at kunne spare 3400 kr. om måneden ved at have ham hjemme. Jeg prøver lige at konkretisere mit spørgsmål... :)
Burde jeg give vuggestuen en chance og tænke der er godt for ham, måske også vigtigt, at han kommer op og leger med andre børn og bliver stimuleret og dermed sætte mine egen følelser til side om at begynde et nyt sted?
Tror du det er svære at begynde i børnehave, hvis man har været hjemme ved mor i 6 måneder?
Jeg ser frem til at høre dine tanker og måske sætte mit dilemma lidt i perspektiv.
Venligst
Vædderens mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...
12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...
10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.
Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...
5. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen Her går det efterhånden rigtig godt med at være blevet...
Viden om børn:
Slik
Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.
Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.
Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.
Ifølge...
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!