Svar: Lille pige ulykkelig over at blive puttet

---

Kære W.

Tak for dit brev og velkommen til :)

Jeg kan godt høre, at I har hænderne fulde hos jer med tvillinger på 23 måneder og en lillesøster på 11 måneder.. Der er gang i den, og jeg forstår godt, at du har brug for ro om aftenen og at det ikke skal tage to timer at putte...

Du skriver, at jeres datter er meget kvink og følger rigtig godt med. Hun har masser af energi, farer rundt hele tiden, der skal ske noget, der er fart på.. Og det er rigtig dejligt, men jeg tænker også, at hun måske begynder at være bevidst om, at når hun ligger i sin seng, så sidder mor og far i stuen og hygger - og det vil hun være en del af. Hun bryder sig ikke om at være alene på sit værelse, hun vil være med, hvor det foregår - og derfor higer hun efter jer og jeres kontakt. I skal sidde der og blive der - hvilket I naturligvis ikke kan.

Derfor tænker jeg, at løsningen er at vise hende, at når hun skal sove, så sker der ikke noget spændende, der er ikke noget, som hun går glip af, der foregår kun kedelige ting, så derfor kan hun lige så godt lægge sig til at sove - og for at lære hende dette, så vil jeg foreslå, at du bruger det, jeg kalder for strygetøj-metoden.

I skal starte som nu - geare lidt ned, evt. tilbyde et godnatmåltid, hvis børnene plejer at få dette, børste tænder, putte og så sætte jer og læse godnathistorie, som I gør nu. Og Når I har læst, så skal I stille jer i nærheden og stryge tøj eller lægge tøj sammen - altså lave noget praktisk og noget kedeligt :)

Der er vigtigt, at I står på værelset eller lige ved døren. Det er vigtigt, at hun kan se jer fra sin seng. Hun må ikke skulle rejse sig for at sikre sig, at I er der, ligesom hun ikke må blive ked af det, fordi hun ikke kan se jer og tror, at I er gået fra hende... I er der altså stadig, men I sidder ikke hos hende og I signalerer, at når hun skal sove, så ...

---

---

... har I noget kedeligt at lave, der er ikke noget hun går glip af - og I sidder heller ikke og venter på, at hun skal falde i søvn....

I må gerne tale lidt sammen, når du står og stryger eller lægger tøj sammen. Hun kan f.eks. kalde på dig "moaar?!" og du kan svare "ja, skatter, jeg er lige her", ligesom du også nogle gange kan sige "læg dig ned skat, nat-nat", så hun hører, hvad det er hun skal nu. Faktisk vil det, at hun selv lægger sig, hjælpe til at hun bliver liggende. Hvis du igen og igen går hen og lægger hende ned, så virker det som en fjeder, - ligeså snart du flytter dig, så står hun op igen :) Så lige nu skal du stå der, lave noget praktisk, du er der hele tiden, du beroliger og betrygger, går ikke fra hende, og hun lærer på den måde, at hun kan falde i søvn i sin seng med dig på afstand.

---

---

---

Stille og roligt kan du så udvide metoden og begynde at gå til og fra, så hun lærer, at hun godt kan være alene på sit værelse. Dette gør du ved f.eks. at sige "jeg henter lige noget af dit tøj, så kommer jeg igen" i stedet for "nu skal du lægge dig til at sove og så kommer jeg igen". NÅr du går kortvarigt, for at hente noget tøj, så sender det nogle andre signaler og gør hende mere rolig ved at være i sengen. Hun lærer, at når du går, er du kun kortvarigt væk, så kommer du tilbage. Hun ser, at du går ud, kommer ind med en skjorte i hånden, stiller dig og stryger den, altså er tilbage igen. Og at hun trygt kan være i sengen hele tiden, for du forsvinder ikke fra hende.

Og stille og roligt kan du så begynde at være væk i længere og længere tid. Så du gradvist øger tiden, hvor du er væk, men hvor hun hele tiden er tryg ved at være i sin seng og er helt okay med at være alene på sit værelse... :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke, og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---