Svar: Autisme?

---

Kære K.´s mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres lille dreng :)

Jeg kan godt forstå, at du bliver bekymret, og jeg synes, det er vigtigt, at tage din bekymring alvorlig. Ikke fordi jeres dreng nødvendigvis har autisme, det kan sagtens være, at han blot har behov for ekstra tid, fordi hans start har været så hård, men han følger ikke helt de milepæle, som man normalt ville sige, at en dreng på 10 måneder bør følge...

Du har to ældre børn og har set et helt andet billede hos dem, og det er naturligt med til at øge din bekymring, det forstår jeg godt. Det giver dig dog noget at sammenligne med, og du fornemmer tydeligt, at der er stor forskel på måden lillebror udvikler sig og reagerer på, og det du oplevede hos de ældste - og det er vigtigt, at du lytter til din fornemmelse og sørger for at reagere på dette.

Du skriver, at I er i sundhedsvæsenet og bliver fulgt der - og det er rigtig godt. Det er vigtigt, at du taler med lægerne om, hvad du ser hos din dreng, hvad der bekymrer dig og naturligvis også taler med dem om, hvordan du skal forholde dig og hjælpe ham. Måske kan I lave en plan, som du kan forsøge at følge - herunder også en plan for, hvad du skal gøre og hvornår, hvis du ikke oplever nogen større ændringer...

Autisme er en medfødt psykologisk udviklingsforstyrrelse, og man kan ikke se på en person at vedkommende er autist - men personen vil have en anderledes måde at opleve verden på, og man vil ofte opleve, at en person med autisme har svært ved at indgå i sociale sammenhænge, og at det kan være svært at kommunikere med andre.

Så vidt jeg ved, så stiller man ikke en autisme diagnose før barnet er ca. 3 år gammel. Før denne alder taler man om "tidlige tegn på autisme" eller sætter i stedet ord på barnets reaktionsmønstre, det vil sige det man ser og oplever hos barnet. At diagnosen ikke sættes tidligere betyder dog ikke, at man ikke skal støtte og arbejde med barnet og hjælpe familien. Jo tidligere man kan sætte ind og hjælpe, jo bedre vil det være.

Hos jer er det dog et spørgsmål om i første omgang at finde ud af præcis, hvilke udfordringer jeres dreng har - og hvordan du så kan hjælpe ham. Du fortæller, at I allerede har kontakt med en fysioterapeut, som har hjulpet med det motoriske, hvilket er rigtig fint. Fortsæt endelig med dette, hvis I har mulighed for det.

I forhold til hans spiseudfordringer, kunne det være en idé at blive henvist til sygehuset eller en privat ergoperapeut med speciale i børn og mundmotorik og evt. sansemotorik. Det er muligt at undersøge jeres drengs mundmotoriske udvikling, ligesom man kan lave en sensorisk profil - hvilket vil have betydning for, hvilken type mad du f.eks. giver ham. Det at han har svært ved berøring, kærtegn, kram osv. kan også hænge sammen med hans sansemotoriske udvikling. Og det kan man hjælpe ham med.

Vi er alle sammen afhængige af vores sanser - det er vores sanser som hjælper os med at forholde os til verden og for små børn er det meget vigtigt at sanseapparatet fungerer optimalt - og nogle børn har et overfølsomt eller sensitivt sanseapparat... Det kan de sagtens have, uden at de f.eks. har autisme eller andre diagnoser :)

Hvis jeres søn har en sensitiv følesans, så vil det ofte vise sig ved, at han ikke bryder sig om at få tøj af og på. Det vil være ubehageligt at blive vasket med en klud eller tørret med en klud i ansigtet og på sine hænder. Måske vil han reagere, når I giver ham brusebad eller han kan reagere på karbad, fordi vandet kan føles meget varmt eller koldt...

Han kan også reagere overfor mad - vil måske ikke ret gerne spise med fingrene eller røre ved mad, ligesom kan han reagere med ubehag overfor temperatur og madens forskellige konsistens.

Og så vil disse børn også nogle gange reagere på fysisk kontakt. De bryder sig ikke om kærtegn og putter sig ikke ind til forældrene... og kan igen vise ubehag, hvis man kærtegner deres hud...

Barnet kan også have en sensitiv smagssans - nogle børn har svært ved at smage forskel på mad og kan synes, at det hele smager ens. Andre børn synes noget smager meget surt, meget salt, meget fedt osv. Barnet kan reagere, hvis der er for mange smage blandet sammen...

Så er der ...

---

---

... høresansen - nogle børn har en følsom høresans og kan reagere voldsomt, hvis man f.eks. tænder for en støvsuger eller for røremaskinen i køkkenet. Ligesom de kan reagere voldsomt, hvis man er mange samlet f.eks. til familiefester osv. Større børn vil ofte af sig selv begynde at holde sig for ørerne, og viser på den måde, at de har svært ved at håndtere alle lydende. De kan også klage over, at man råber eller taler for højt, selvom vi voksne ikke synes, at vi hæver stemmen særlig meget.

Disse børn opleves også ofte larmende - og nogen mener, at det er fordi de på den måde forsøger at overdøve nogle af alle de lyde, som de føler omgiver dem. At det er deres måde at lukke af for lydene på...

Så er der også børn, som reagerer overfor lugte - det kan være bestemte madvarer eller det kan være parfume eller dårlig lugt på et offentligt toilet eller måske toilettet i vuggestuen.. Nogle af disse børn lugter f.eks. til forskellige fødevarer, før de smager på maden. Større børn vil ofte kommentere direkte på forskellige lufte - f.eks. duften af roser i haven duften af benzin, sprinklervæske, duften af friture fra en grillbar, som man går forbi...

Nogle børn har også en sensitiv synssans, hvilket betyder, at de reagerer voldsomt, hvis de får alt for mange synsindtryk på en gang. De kan reagere overfor meget skarpt lys eller lys, der blinker i hvide eller i forskellige farver. Nogle børn bryder sig ikke om tøj i skarpe farver, men vælger blødere pastelfarver.

Børn med sensitiv synssans kan også vægre sig mod øjenkontakt med andre, fordi det kan virke voldsomt, når andre kikker på dem...

Vores følesans, smagssans, høresans, lugtesans og synssans fungerer hele tiden i et samspil med kroppen og vores muskler, når vi bevæger os rundt i verden og skal forholde os til verden. Her bruger vi også vores balancesans, så vi ikke falder og ikke går ind i ting - og nogle børn har svært ved at fornemme deres krop og kroppens grænser. Det kan være svært at vurdere, hvor hårdt man skal holde på skeen, eller svært at vurdere, hvordan man kærtegner andre og ikke slår... Der er også børn, som bliver svimle, når de feks. gynger, snurrer rundt osv. Ligesom nogle børn faktisk opsøger lege, hvor de bliver svimle, for at mærke kroppen på denne måde...

---

---

---

Behandlingen af sanseintegrationsproblemer består ofte af forskellig træning, der for barnet virker som leg. Det kan f.eks. være en forhindringsbane, som barnet skal bevæge sig igennem, og hvor der naturligt hele tiden er nogle udfordringer og noget som er svært, men hvor det stadig er sjovt...

Nogle børn behandles med det man kalder for et "børsteprogram", hvor man børster deres krop med en bestemt børste og på en bestemt måde. Andre børn har glæde af speciel ledstimulering, hvor man stimulerer de forskellige led i kroppen. Måske har den fysioterapeut, som I har kontakt med talt om dette? Ofte vil man som forældre blive vejledt i, hvordan man skal gøre, så man kan gøre det derhjemme...

Med hensyn til hans sprog, så er det rigtig godt, at han har haft pludret i stavelser - men han skal helst ikke stoppe med at pludre - det er naturligvis også vigtigt, at I holder øje med dette, - og det kunne være en idé at tjekke hans ører igen. Det kan I også tale med lægen om.

Med hensyn til hans manglende øjenkontakt, så bør det også også undersøges, hvordan hans syns er - tænk hvis en synsprøve viste, at han havde behov for briller, og at han derfor har svært ved at se jer....:)

Der er, som jeg ser det, flere ting, som kan undersøges, og som man kan forsøge at hjælpe med, før man begynder at tale om diagnoser - som du selv skriver, så har han været meget igennem. Du nævner, at han har været igennem en operation, som gik godt, men at han efterfølgende fik kramper og infektioner. Og det kan naturligvis ikke udelukkes, at han derfor er "blevet sat lidt tilbage" - og det er helt okay. Det vigtigste er, at I bliver hjulpet videre, at du hele tiden fornemmer, at han udvikler sig - også selvom det er i hans eget tempo - og naturligvis også at du føler, at du bliver lyttet til :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre og sender dig et stort knus med på vejen - jeg glæder mig til at følge jer videre :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---