Brev:
Toårig smider med maden og skubber den væk
Kære Helen
Vi er ved at gå ud af vores gode skind over vores lille toårige søn Jarl, som lige pludselig ingenting vil spise, hverken til morgenmad eller aftensmad.
Han plejer at spise sin havregrød om morgenen med glæde, og om aftenen har han også typisk spist nogle af kartoflerne, kødet og grønsagerne. Ikke som storspiser, men sådan rimeligt.
Nu kaster han pludselig alt mad på gulvet og skubber tallerkenerne væk og siger ”Nej”. Koppen vender han på hovedet, så vandet løber ned på spisepladen. Dette dog vist ikke i protest, men fordi det er spændende.
Men det er som om, at han pludselig er gået tilbage til nogle af de mønstre, han havde som yngre – hvor han eksperimenterede med at ”lege” med maden og kaste med den, og dengang tænkte vi bare, at det var for at eksperimentere og lære, så vi rettede ikke specielt meget på ham.
Men nu er han jo en (halv)stor dreng, og der er ingen tvivl om, at han bevidst lader frikadellerne og tomaterne, eller hvad det nu er, dale ned på gulvet. For at vise os, at han ikke vil have det.
Det er virkelig frustrerende, og det fylder meget herhjemme. Og jeg må indrømme, at vi er blevet lidt smådesperate og har gjort alle fejlene med at distrahere ham for på den måde at få mad i ham. Vi puster sæbebobler, så han kigger på dem og glemmer, at den anden forælder putter mad i munden på ham samtidig.
Eller vi lader ham sidde med sin børne-ipad og trykke på den ved bordet, hvis vi på den måde kan få proppet mad i ham, eller vi lader ham se tv, mens vi mader ham. Men så spiser han jo bare, fordi han ikke lægger mærke til det, og nogle gange vil han heller ikke dét, og uanset hvad er det slet ikke sådan, vi ønsker, at vores måltider skal være.
Jeg vil være ærlig og sige, at det på det sidste i det hele taget er gået op for min kæreste og jeg, at vi nok ikke har været specielt gode til at opdrage på Jarl. Han blev født to måneder for tidligt i ...
... sin tid, og han er temmelig langsom i sin udvikling, og har desuden altid været en mild og glad dreng, så vi har nok bare tænkt, at han skulle behandles meget blidt og lidt forsigtigt, selv om han nu ikke virker specielt sensitiv.
Vi er heller ikke typerne, der kan lide, at en masse konfrontation og skældud skal fylde – så vi har hellere afledt ham, når der var noget, han ikke måtte. Måske hænger den lidt ”konflikt-fattige” opdragelse sammen med, at han nu prøver grænser af (hvis det er det, han gør).
Jarl er 2 år og to måneder gammel, og han får stadig mælk i en flaske til natten. Noget, som måske også afslører, at vi behandler ham lidt for meget som et lille barn stadig, men han er bare så glad for den flaske, og så er vi også sikre på, at han får noget at drikke, for det vil han heller ikke. Men flasken skal vi nok stoppe med meget snart. Og måske erstatte med en kop mælk i stedet? Lige nu har vi dog mest lyst til at fortsætte med flasken, men så med vælling i eller noget andet med mere næring end mælk, når han nu ikke vil spise sin aftensmad. Men det er nok ikke vejen at gå?
I vuggestuen siger de, at han spiser nogenlunde. Ikke voldsomt meget, men heller ikke voldsomt lidt som herhjemme. Det er næsten ikke til at tro på. De får varm mad lavet på stedet derhenne.
Måske du også kan komme med et par gode ideer til fødevarer, som mange børn kan lide? Måske laver vi simpelthen ikke noget, han gider spise. Det er, som om han kun gider spise pastaskruer, børne-smoothies (og ost i skiver, når det endelig er, han spiser :-(
Undskyld den lange forklaring. Håber du kan hjælpe med et godt råd. Han rejser sig i øvrigt også ofte op i stolen (trip-trap stol), når vi har spist aftensmad i bare fem minutter. Skal vi så presse ham til at sætte sig ned igen (det er nok nærmest umuligt, for så græder han vildt), eller skal vi lade ham gå – men hvad så?
Kærlig hilsen
Jarls mor og far
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...
10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Reaktion på at være blevet storesøster
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...
4. april 2025 | Sovevaner | 22 mdr.
Opfølgning på opvågninger om natten - 22mdr
Kære Helen Tak for dit svar vedr. mit brev om min datters opvågninger....
4. april 2025 | Sovevaner | 22 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 22mdr. Hun er generelt en...
11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...
Viden om børn:
Mellemmåltider børn
Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.
Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.
Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.