Svar: Hvornår kan man nøjes med at mose med gaffel?
Kære Zadeh
Tak for dit brev :)
Når du begynder med skemaden, er det rigtig godt, hvis du kan lave den så cremet og blød i konsistensen som muligt. Det vil gøre det lettere for din dreng at spise den, hvis den har en cremet konsistens. Det betyder også, at det kan være en fordel, hvis du laver grøden på mel f.eks. rismel, majsmel, boghvedemel, eller at du blender grøntsager rigtig godt, så grøntsagsmosen er uden klumper.
Stille og roligt kan du gå over til at lave grød af forskellige flager f.eks. hirseflager, boghvedeflager og quinoaflager, som giver en mere "fnugget grød", men grøntsagsmosen skal stadig være cremet. Bruger du f.eks. lidt kogt broccoli i kartoffelmos, så vil det være med til at give en lille smule struktur i mosen.
Derefter vil det være rigtig godt, at du introducerer f.eks. havregrød. Her er flagerne større og dermed får grøden mere struktur og bid. Du må også gerne gradvist begynde med øllebrød, som kan vænne din dreng til smagen af rugbrød, ligesom han hen af vejen kan tilbydes flerkornsgrød, som kan bestå af forskellige slags flager og gryn og på den måde vænne han til grovere grødtyper. De grovere grødtyper vil han ofte være parat til omkring 6 måneders alderen.
I 6 måneders alderen skal han begynde med lidt kød og fisk i sin grøntsagsmos, og ofte vil dette i begyndelsen danne nok struktur og bid. Mosen vil ofte stadig skulle være cremet, men han vil få små bidder af kød eller fisk ind i munden og fornemme, at han skal bearbejde maden på en lidt anden måde.
Samtidig vil det være rigtig godt, at du i 6 måneders alderen giver ham mad i hånden, som han selv kan gumle på, sidde og sutte på, opbløde ...
... med spyt osv. Det styrker ham mundmotorisk og giver ham en erfaring med sig om, hvordan maden skal placeres i munden, for at hans bræk refleks f.eks. ikke aktiveres, ligesom det giver ham forskellige smagsoplevelser og en fornemmelse for, at mad kan føles forskelligt, og skal bearbejdes forskelligt.
Det er altså derfor en gradvist proces, hvor hans mad gradvist gøres grovere, og hvor hans hjælpes til at lære at tygge og bearbejde maden mere og mere. I 7 måneders alderen vil han derfor måske være parat til, at du kan begynde at mose maden med en gaffel... Og i 8 måneders alderen vil han så måske kunne begynde med små brødhapsere, samtidig med at han også stadig tilbydes skemad ved siden af.
Så.. du skal ikke forvente, at han vil kunne finde ud af at tygge mad, der blot er moset med en gaffel, før han er mindst 7 måneder gammel, og mange børn vil også være lidt ældre end dette, før de begynder at kunne finde ud af det... Lige nu er det vigtigste, at du tilbyder ham cremet skemad og varierer mellem grød og mos, så han får lidt forskellige smagsoplevelser - og hjælper ham med at være tryg ved mad, og tryg ved at spise.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt det vil være relevant, at investere i en blender, så vil det være en rigtig god idé. Den vil du have glæde af længe, også selvom maden gøres gradvist grovere :)
Jeg vil anbefale dig meget at købe min bog "Helens bog om børn og mad". I den finder du dagsplaner, opskrifter og guides igennem fra måned til måned - fra nu, hvor din dreng er 4 måneder gammel og indtil han er 18 måneder.
Håber du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke! :)
- og fortsat god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Akupunktur
Der findes mange former for akupunktur. Oprindeligt er akupunktur en gammel kinesisk behandlingsform, som går ud på, at man ved at sætte nåle ind forskellige steder i kroppen, blandt andet kan bedøve eller lindre smerte.
Behandlingen har været brugt i mange tusinde år. Det er en behandling, der baserer sig på en holistisk opfattelse af kroppen og hvor man med nåle regulerer energiblokeringer i kroppen.
Akupunktur er blevet mere og mere almindeligt at bruge i...
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.
Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)
Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!
Hilsen mor til Elias, 4 måneder.