Brev:
Søvn og udvikling - 2 år, 7 mdr.
Hej Helen
Jeg har en del spørgsmål, der egentligt omhandler udvikling omkring 2,5 års alderen. Jeg vil bestræbe mig på, at brevet ikke bliver for rodet.
Jeg har en dejlig søn på 2,5 år, der virkelig trives. Han har et meget udviklet sprog, har haft det længe og jeg kan nærmest høre fra uge til uge hvor meget det udvikler sig og hvordan han sætter ting sammen logisk. Synger hele lange sange og det er fantastisk. Vi har begge valgt at beholde vores jobs, hvor vi arbejder på alle tider af døgnet :) Det har vi gjort gennem hele Hugos liv og vi er så heldige at have bedsteforældre på begge sider, der hjælper med pasning og samvær. Hugo har således altid været vant til (siden 3 måneders alderen) at overnatte hos vores forældre, indimellem nogle gange om ugen. Dette skaber på ingen måde problemer, han græder aldrig når vi går, heller ikke i vuggestuen, han er glad og sover godt om natten hos dem ( og hos os .):) Det kan indimellem give anledning til forskellige holdninger fra andre, men det har altid fungeret godt for os, og ikke mindst for Hugo :) Alt dette, så du kender lidt til baggrunden.
For 3-4 måneder siden kravlede Hugo op af tremmesengen, hvilket var smadder farligt, så vi lagde ham midlertidigt i en weekendseng, der var lidt højere, så han ikke kan kravle op. Jeg købte ret hurtigt en juniorseng (lukket i den ene side og ikke for stor), og det projekt går virkelig dårligt :) Hugo vil rigtig gerne sove i den seng. Men han kan slet ikke administrere friheden. Han står op og op og op.
Vi har prøvet at sidde derinde (hvilket vi helst vil undgå, da vi altid bare har lagt ham i seng, sagt godnat og så er han faldet i søvn, uden vi skulle blive der), vi er gået ud, vi har forsøgt at sidde ude foran døren. Vi har forsøgt at forklare, skrue bissen på. Vi har forsøgt at han kunne lege i sengen i løbet af dagen for at blive tryg ved den, vi har forsøgt at han ikke måtte lege i den, så sengen kun er til at sove. Alt! Vi har kørt 4-5 timer både ved aftentid og ved middagslur, hvor vi lægger ham igen og igen. Hovedet rammer næsten ikke sengen, så løber han op og ser hvor langt han kommer. Hvis vi sidder der bliver han bare sur. Så skal han fysisk holdes fast. Når klokken så har været midnat har vi måttet putte ham i weekendsengen for at vi alle kan få noget søvn.
Frustrationsniveauet er højt og ingen ...
... får sovet. Så vi er nødt til at putte ham i den anden? Vi har prøvet en uge i træk og jeg må med skam indrømme at vi har givet op for nu. Men nu har han sovet i weekendsengen med den tynde madras i flere måneder. Og jeg har så dårlig samvittighed overfor hans ryg. Jeg kan ikke lægge den anden madras i, da den så bliver så høj at han kan kravle op. Han virker slet ikke træt når han står op og op. Han virker ikke mere træt som timerne går. Han er glad og frisk i timevis, men falder i søvn med det samme når han kommer over i den anden seng, så træt af han jo. Men han er ikke i nærheden af at give sig hen. Så hvad er dine tanker? Hvad gør vi? Er det ok at han sover i weekendsengen lige nu med den dårlige madras?
Hugo har haft en kortere periode nu hvor han har sovet meget uroligt, nogle gange skreget om natten i en halv time ca hvor han ikke kunne trøstes. Mere pylret om dagen. Efter dette synes jeg der er kommet voldsom appetit og meget mere sprog. Kan det hænge sammen? Jeg bliver altid så bange for at det hænger sammen med vores skiftende arbejdstider. Men det har aldrig været problematisk og måske er det bare et led i hans udvikling? Det er også overstået nu, ca en uge varede det. Men det kan vel komme tilbage. Han er ellers altid så glad den lille fyr :)
Og hvordan er det med middagslur? Han sover 1 time i vuggestuen til middag, 2-3 timer hvis han er derhjemme. Han bliver træt. Han puttes kl 20.30 og sover til mellem 6.30 og 8 hvilket passer rigtig godt ind i vores og hans rytme og sådan har det været længe. Der var en periode (da det var rigtig varmt) hvor han var lang tid om at falde i søvn om aftenen, men det er han ikke mere. Vi taler en del om den middagslur herhjemme :) Men jeg mener stadig, at den er relevant?
I forhold til kost. Er der noget han ikke må få? Hvad med kød, eller rigtige bøffer og sådan. Skal han kunne tygge det nu, evt hvordan skæres ud? Jeg ved at det lyder pylret og det er jeg stadig så meget med det mad, som han kan få galt i halsen :/
Sidste spørgsmål: Vi har altid kun brugt sut om natten, aldrig i dagstid. Så han bruger fortsat sut når han falder i søvn og får den indimellem om natten hvis han vågner. Hvor længe må vi fortsætte med det?
TAK for svar på al min usikkerhed :) Og tak for altid gode svar, selvom det er længe siden sidst :)
Med venlig hilsen
Hugos mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
28. marts 2025 | Opdragelse | 3 år
Børnehave og meget bestemt 3-årig
Kære Helen Jeg har skrevet før om vores familie, og er nu vendt tilbage til...
2. marts 2025 | Opdragelse | 3 år
Hvordan får jeg min datter til at hjælpe til
Hej Helen Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at min datter begyndte at hjælpe...
12. januar 2025 | Udvikling | 3 år
Hej Helen Vores datter er nu 3 år og bliver itvivl om hvad der forventes af...
11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...
Viden om børn:
Barselshvile
Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.
Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.