Brev:
Klynkende og grædende baby
Kære Helen,
Det er mit første brev til dig og jeg håber meget, at du kan hjælpe mig.
Jeg har en dejlig lille dreng på 5 måneder. Han er sund og rask og fuld-ammes og for 2 uger siden begyndte vi at introducere skemad. Han er dog stadig kun på 2 tsk dagligt pga mavebesvær.
Jeg skriver til dig fordi vi har en stort problem som desværre kun vokser sig større og større. Vi har rigtig svært ved at komme ud nogen steder, for A bliver rigtig rigtig ked af det, hver gang vi er ude fx til mødregruppe. Han bliver faktisk også ked af det, når jeg har gæster herhjemme. Det er kun min mor jeg kan have besøg af uden han bliver helt ulykkelig og frustreret. Min kæreste har et job som gør, at han er udenlands 3-4 dage i streg HVER uge, så jeg er rigtig rigtig meget alene hjemme og derfor alenemor langt de fleste dage. Når han dog er hjemme, så bliver A ikke ligeså ked af det hverken ved gæster eller når vi er ude. Det er altså kun når det er mig alene :(
Det starter altid kort tid efter vi er ankommet/gæsten er ankommet her, hvor han starter med at klynke og efter kort tid går det over i voldsom gråd, som jeg kun kan stoppe ved at tage ham helt væk fra situationen, altså ved at forlade rummet (og helst går helt udenfor) med A i bæreselen.
Vi har siden han blev født kæmpet meget med amningen og han har altid haft svært ved siddende amning, og da han var ca 2 måneder, var det en umulighed at amme på andre måder end liggende i sengen. Amning har været utrolig vigtig for mig, så jeg har valgt at acceptere, at vi nu kun kan amme liggende i sengen, men det giver naturligvis kæmpe store udfordringer for os når vi endelig er ude. Hvilket vi så stort set ikke er længere, ikke engang til mødregruppe, for A bliver ked af det med det samme og det gælder også selvom han lige er blevet ammet hjemmefra, så det er ikke sult der er problemet. Men selvfølgelig er det et problem, at jeg ikke kan trøste ham ved ...
... brystet når vi er ude. Jeg har, når det er gået helt galt, forsøgt at ligge mig og amme i andres seng, men det er så ubehagelig en situation at ligge på den måde hjemme hos andre, at jeg simpelthen ikke kan få mælken til at løbe og A mærker min ængstelighed og bliver endnu mere ulykkelig.
Jeg aner ikke hvad jeg skal stille op, for jeg trænger også til at komme ud og se andre mennesker - særligt når jeg også er så meget alene hjemme. Og jeg synes også at A skal have lov at nyde de andre børn i mødregruppen, komme til rytmik og svømning osv, alt dette er bare ikke rigtig en mulighed pt. Særligt fordi det er som om, at det er blevet lidt selvforstærkende, så jeg er nervøs allerede inden vi skal afsted/have gæster for om det "går galt" og så mærker han min nervøsitet og det gør jo desværre nok situationen værre endnu.
Jeg giver ham al opmærksom i verden når vi er ude/har gæster, så det kan ikke være fordi han føler sig overset. Er det fordi han bare helst vil have mor alene og for sig selv herhjemme? Er det fordi jeg har vænnet ham til "for meget" konstant opmærksomhed og underholdning, og hvis ja hvordan løser vi så det? Når vi er herhjemme bare mig og ham, så synes jeg også at han har svært ved at ligge alene og skal underholdes eller hænge på armen/i bæreselen ellers klynker han meget.
Han er dygtig motorisk og han MEGET nysgerrig og han vil være med i alting herhjemme, og når vi går tur så suger han alting til sig, så jeg tænker også at han også er en dreng, som skal hjælpes til at skærmes lidt for alt for mange indtryk indimellem.
Åhh altså jeg håber at du kan hjælpe mig med råd og vejledning, for jeg vil så gerne kunne komme ud og give mig lille dreng en masse gode og positive oplevelser sammen med mig.
Bonusinfo: han bliver ammet ca 10-12 gange i døgnet á ca 4 minutters varighed, vokser i stor stil og vejer ca 7 kg.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Kærlig hilsen fra
A´s mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
12. marts 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Min søn er 5 måneder, og han er de sidste 1.5-2 måneder begyndt...
8. marts 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære sundhedsplejerske, Vores lille Luca på 6 måneder (på mandag) har altid...
26. februar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen, Først vil vi – som et par forholdsvis nyudklækkede...
Viden om børn:
Barselshvile
Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.
Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)
Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!