Svar: Opdragelse - 3 år, 2 mdr.

---

Kære Mor

Tak for dit brev :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)

Jeg kan godt høre, at I har forsøgt meget forskellligt, for at få jeres dreng til det du kalder basale ting - skifte tøj, få en ren ble, vaske hænder, børste tænder, blive siddende ved bordet osv. Og det er begrænset, hvor meget du synes jeres forskellige taktikker virker...

Du skriver blandt andet, at I forsøger at motivere ham ved at sige "din bedste ven X har smidt bleen", og at I også er gået tilbage til at bruge trusler som "jeg vil ikke lege med dig, før du har fået skiftet ble", eller "du må blive på badeværelset, indtil du har fået børstet tænder"... Jeg er helt med på, at når man som forældre når dertil, hvor man begynder at bruge trusler og kommunikere til barnet på denne måde, så er det ofte udtryk for magtesløshed. Det er, når du ikke ved, hvad du ellers skal finde på, at du griber til dette kort - men problemet er, at det ikke virker - og så ved du ikke, hvad du ellers skal finde på, hvorfor du jo nu skriver til mig :)

At sige f.eks. "din bedste ven har smidt bleen", hjælper ikke jeres dreng til at smide sin ble. Det kan sammenlignes med, at du f.eks. er overvægtig, og man så siger til dig "din bedste ven har smidt 10 kg" - ville det hjælpe dig og gøre, at du taber dig - sandsynligvis ikke, tværtimod...

Den bedste gave, vi som forældre kan give vores børn, er et højt selvværd. Det vil sige en følelse af at "jeg er som jeg skal være". Og det er vigtigt at skelne mellem selvværd og selvtillid. Jeres dreng har brug for begge dele, men det er to vidt forskellige ting.

Selvværd er noget indre. Det er den indre følelse af at være god nok. Det handler om at have værdi og en følelse af at "jeg er præcis, som jeg skal være". Hvis man har et højt selvværd, så har man en følelse af, at jeg er elsket og har værdi, uanset om jeg kan eller gør noget bestemt. Når man sammenligner sig med andre, så vil man være okay med, at der er noget man ikke mestrer, fordi man stadig føler sig god nok, blot fordi man er den man er.

Selvtillid er noget ydre. Det er følelsen af at man kan noget bestemt. Det er følelse af, at man er god til noget. At man f.eks. er god til at spille bold eller god til at klatre i træer. Det er f.eks. når et barn siger "jeg kan selv binde mine sko". Selvtillid er også tillid til, at man godt kan finde ud af en opgave. Når barnet stilles en opgave, så går barnet igang med at løse den, fordi barnet har en tillid til, indre tro på, at det kan barnet godt finde ud af.

Det er vigtigt, at jeres dreng lærer visse ting - at han f.eks. lærer at tage tøj af og på, fordi det giver ham selvtillid at kunne klare visse ting selv. Men det er endnu vigtigere, at han ikke ...

---

---

... føler sig forkert. Og hvis man bruger trusler i opdragelsen eller sammenligner børn med andre børn "se de andre, hvor de kan...", så er det ikke befordrende for hans selvværd. Det vil gøre, at han begynder at tvivle på sig selv, og det vil ikke hjælpe ham til at lære det, som I gerne vil lære ham - tværtimod :)

Når jeres dreng f.eks. ikke vil have børstet tænder, og du lige nu bruger en trussel om, at så må han blive på badeværelset - så kunne du i stedet sige f.eks. "hvis du skynder dig at få børstet tænder, så kan vi nå at læse en historie"... På den måde bliver det rart og der er også noget rart i vente, når tandbørstningen er overstået....

Når han ikke vil tage tøj på, så sørg for det første for ,at lægge tøjet frem på en måde, som hjælper ham og køb tøj uden for mange svære knapper, lynlåse osv. Og så vil det være rigtig godt at guide ham. "Først over hovedet", "så den ene arm", "så den anden arm" eller hvis det er bukser "prøv at sætte dig på numsen", "tag fat i bukserne her", "så det ene ben"... Og hvis lynlåsen i jakken er svær, så anerkend, at det er svært "jeg ved godt, at lynlåsen driller, kom nu skal jeg hjælpe dig". Så han guides, hjælpes på vej, gør det selv med støtte af jer...

Vær opmærksomme på, om I stiller mange spørgsmål, som I ikke lytter efter. Det kan f.eks. være "vil du have børstet tænder nu?", "vil du i bad?", "vil du have en ren ble?". Undgå at stille spørgsmål, som I allerede har besluttet svaret på. Hvis I spørger, så skal I acceptere, hvis han siger nej. Hvis han siger nej, og I alligevel så tager ham og kræver at tænderne skal børstet eller bleen skiftes, så overskrider I jo hans grænser og lytter ikke til hvad han egentlig siger... Stil ikke spørgsmål, hvis I ikke lytter til og accepterer svaret...

---

---

---

Taler I nogle gange for meget? Nogle gange kommer vi til at give lidt for lange forklaringer, hvor det kan være bedre, at sige tingene ganske kort. Hvis I taler for meget, så ender han med ikke at høre, hvad der egentlig bliver sagt...

Giver I ham for mange valgmuligheder? Det kan stadig være svært for ham at overskue påklædning, mad osv. Så tag de overordnede beslutninger for ham - så I f.eks. spørger "vil du have den røde eller blå bluse på", så han kun skal vælge mellem to. I stedet for f.eks. at spørge "hvilken bluse vil du have på?"....

Når børn har svært ved at lytte til os og gøre, som vi gerne vil have, så er det ofte fordi vi ikke får kommunikeret så tydeligt, som vi skal - vi tror vi gør det, men det gør vi måske ikke.

Jeg vil anbefale jer meget at læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn" :) Og jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre.

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---