Annonce

Annonce

Svar: Fortvivlelsesanfald - 3 år, 2 mdr.


6. september 2018

Kategori:
Alder:
3 år, 2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres dreng - og velkommen tilbage, det er dejligt at høre fra dig igen :)

Der er ingen tvivl om, at jeres dreng på mange punkter er en meget kvik og moden dreng, som kan rigtig mange ting. Han fungerer godt socialt, har et rigtig godt sprog og er god til at "koble ting sammen", som du skriver. Men hjernemæssigt er han naturligt stadig meget umoden - og det er det, som gør, at hans verden nogle gange bryder sammen for ham - også over ting, der kan virke som bagateller i jeres øjne. Det er altså ikke nødvendigvis fordi I gør noget forkert, men fordi han trods alt ikke er ældre, end han er...

Der er dog et par ting du nævner, som jeg gerne vil dele lidt af mine tanker omkring. Og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge.

Du nævner blandt andet, at der helst skal ske noget hver dag. Det går fint, de dage hvor han er i institution, men i weekenden eller når I har ferie, så forsøger du at arrangere ture ud af huset, for at aktivere ham og køre ham træt - for ellers "bliver han umulig". Du nævner, at det altid har været sådan, og at du ofte foretræk at give ham morgenmad i byen, da han var lille, fordi det gav mere ro på denne måde. Han har brug for meget aktivitet og adspredelse...

Jeg tænker, at det kan være en god idé, hvis I kan prøve at ændre lidt på dette. Ikke fordi han ikke må blive aktiveret, og du ikke gerne må tage på ture og sørge for, at der sker noget en gang imellem... men fordi det faktisk godt kan være en god idé at lære ham at kede sig lidt. Børn må gerne kede sig - hverdagen er så fyldt med aktivet og ofte voksentilrettelagt leg, at børn har glæde af at koble helt fra, ikke skulle noget og bare være. Det vil naturligt i starten give en rastløshed og en frustration hos jeres dreng. Han vil kunne blive meget frustreret og derfor også udadreagerende eller begynde at sige "jeg keeeeder mig" eller "DU skal LEGE med mig NU!", men det skal du altså ikke nødvendigvis.

Det er en hård overgang, når man pludselig går fra en meget aktiv hverdag til ikke at skulle noget. Nogen sammenligner det lidt med en narkoman, som ikke får sit fix. Det er hårdt, fordi man bliver rastløs i kroppen, og man føler at man mangler noget. Men det er netop rastløsheden som taler, og hvis man står denne periode igennem, så kommer der ro efterfølgende - og så begynder fantasien. Så vil jeres dreng begynde selv at komme med idéer og forslag til, hvad han kan lave - og han vil pludselig kunne lave ting, uden at han er afhængig af jer... Og faktisk tænker jeg, at det måske også kan gøre, at han ikke bliver så frustreret, når noget ikke lykkes for ham. Han vil være mere parat til at lege med sit ...


Annonce

... legetøj, tegne en tegning eller lignende - uden at verden så bryder sammen for ham, som den ofte gør nu. Fordi han vil have en anden ro i kroppen og dermed et større overskud.

Noget andet du nævner er, at han nogle gange tager meget hårdt fat i jer af bare glæde, og du fortæller også, at han reagerer på mærker i tøjet, syninger på strømper eller hvis skoene virker lidt for store. Du nævner også, at han nogle gange kan være lidt "klumset" og let falder over sine ben...

Nogle børn har problemer med deres sanseintegration, hvilket kan vise sig på forskellig måde. Nogle børn børn bliver meget urolige, næsten hyperaktive og har meget svært ved at sidde stille. Andre børn trækker sig ind i sig selv og har svært ved at rumme større forsamlinger og meget uro. Og du beskriver netop, at jeres dreng altid helst skal være i gang, han har svært ved at se tv eller lignende i mere end 5 minutter, der skal hele tiden ske noget...

Børn med sansemotoriske problemer, vil ofte have rigtig svært ved at kontrollere deres krops bevægelser og de har meget svært ved at fornemme deres krop - derfor vil man ofte se, at deres arme og hænder hele tiden er i bevægelse, de har svært ved at sidde stille, hopper rundt på stolen osv. De vil ofte også have svært ved berøring, både svært ved at blive rørt ved og også svært ved selv at mærke hvordan de rør ved andre - altså hvor hårdt de trykker eller hvordan man kærtegner. Og det kan f.eks. forklare, hvorfor jeres dreng nogle gange krammer jer lidt for hårdt.... Det kan naturligvis også handle om hans alder :)


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Og så har disse børn nogle gange også svært ved f.eks. vaskemærker og lignende i tøj. De bryder sig ikke om noget der strammer eller fornemmelse af elastik eller lignende på huden...

Der findes privatpraktiserende ergoterapeuter som tilbyder sansemotorisk træning. Der er også fysioterapeuter som tilbyder dette - og i nogle kommuner har man en børnefysioterapeut ansat, som man kan kontakte (det er gratis, hvor det jo koster penge at søge privat hjælp). Behandlingen kan blandt andet bestå i at lave specielle børsteøvelser, hvor man bruger en speciel børste på barnets krop. Det kan også være en forhindringsbane, som barnet skal gennemføre og hvor barnet får forskellige udfordringer undervejs. Sansemotorisk træning minder om leg. Barnet skal hoppe, trille, gå balance, slå koldbøtter, gribe og kaste en bold, gynge i hængekøje osv. Og en del af behandlingen kan også være at barnet f.eks. skal "børstes" på kroppen, have massage, rulles ind i et tæppe eller lignende. Det hele naturligvis tilrettelagt efter barnets alder og de udfordringer barnet har...

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre :)

Fortsat held og lykke med ham!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

22. november 2024 | Opdragelse | 3 år

Fysisk reagerende 3 årig

Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...

Læs hele brevet og Helens svar


13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

Konflikter - 3 år, 4 mdr.

Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Sure morgener - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Flytning - 2.5 år

Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.

Afvisende overfor mor

Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Amning

Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.

Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...

Læs mere i Babylex

Epiduralblokade ved fødsel

En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.

Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.

Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.

Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder


Annonce