Annonce

Annonce

Svar: Dårlig søvn om dagen - 10 mdr.


3. september 2018

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære frustrerede mor

Tak for dit brev :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig...

Det gennemsnitlige søvnbehov for en dreng på 10 måneder er ca. 14 timer i døgnet, og mange børn sover faktisk lidt mindre i denne alder, fordi de er meget mere optagede af, hvad der foregår omkring dem. Tiden skal bestemt ikke soves væk, så derfor protesterer de mod søvnen og ofte sover de kortere, end vi umiddelbart synes de bør... det hører alder og udvikling til:)

Samtidig så sover jeres dreng ofte ca. 12 timer om natten, og det giver naturligt derfor plads til to timers lur i løbet af dagen. Vi kan derfor godt være enige om, at det ville være dejligt, hvis han kunne sove 45 minutter om formiddagen og 1.5 time til middag, så han i løbet af dagen samlet ville nå op på godt to timers søvn, men modsat kan det også være okay, hvis han samlet faktisk kun får de 2 x 45 minutter = 1.5 times søvn... Når der er tale om et gennemsnit, så betyder det jo, at nogle børn sover lidt mere og andre børn sover mindre :)

Det kunne være ønskeligt, hvis jeres drengs nattesøvn var lidt kortere og dagssøvnen lidt længere - men I må ikke begynde at skære i hans nattesøvn. Det vil være synd for ham, og det lyder som om, at han faktisk sover ret godt om natten. Det er vigtigt ikke at ødelægge det! Det er i princippet ikke nattesøvnen, som skal afkortes, men i stedet dagssøvnen, som man skal forsøge at forlænge - hvorved nattesøvnen så naturligt ofte vil afkorte sig selv...

Udfordringen er, at han jo er startet i vuggestue nu og det gør det naturligt ekstra svært for ham at sove om dagen. Der sker rigtig meget, og der er en vis uro, så han har svært ved at koble fra, og så kan han også godt være lidt stresset over at skulle forholde sig til den nye store verden, som vuggestuen er, og derfor have svært ved at sove særlig meget i øjeblikket. Og det skal pædagogerne naturligvis have forståelse for - og det går ikke, at de synes det er træls, hvis han ikke sover som de andre børn. Han er kun 10 måneder, og alt er nyt og voldsomt omkring ham, og det er naturligt, at han kan have ekstra svært ved at sove i denne periode - og det må de så forsøge at hjælpe ham med - hvis de kan, for det er som sagt ikke sikkert, når han sover så lang en nattesøvn, som han gør :)

Hvad tænker du kan hjælpe ham til at sove en lidt længere middagslur? Du fortæller, at han nogle gange har kunne sove 1.5 time og det kunne naturligt være dejligt, hvis han kunne det igen, fordi eftermiddagen så ikke bliver så lang for ham. Kunne han f.eks. have glæde af at få en flaske før han ...


Annonce

... puttes eller måske glæde af at få en banan sammen med en kop mme, som en fast del af sit putteritual. Han må gerne få mælk før sin middagslur eller et lille mellemmåltid, og det kan nogle gange have en god effekt - og det er også noget de kan indføre i vuggestuen for ham :)

Sover han f.eks. godt i sin barnevogn? Måske kan han have sin egen barnevogn med og blive puttet i den, hvis det kan give ham muligheden for en længere lur. Det kan også være, at han vil sove bedre, hvis han kan sove ude end indenfor - eller måske modsat. De må forsøge lidt forskellige muligheder i vuggestuen, for at finde ud af, hvordan han kan få en lidt længere middagslur...

Derhjemme i weekenden kan du forsøge med et bad midt på dagen. Et bad stimulerer ham rigtig godt både motorisk og mentalt, det forlænger hans vågentid lidt og kan nogle gange have god effekt på en lidt længere middagslur. Så han f.eks. kommer i bad, tilbydes frokost og derefter får mælk og evt. banan, før han så puttes til en lur...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Du nævner, at han motorisk møver sig frem, men ikke kravler og ikke forsøger at rejse sig eller virker interesseret i at stå på sine ben. Du har også tidligere fortalt, at lægerne har været ekstra opmærksomme på ham, og at han har været sendt til undersøgelser, fysioterapeut mv. Jeg ved ikke, om der er noget nyt herfra, og måske har du fået nogle øvelser og lege, som du kan lave med ham... :)

Du har naturligvis ret i, at det godt kunne hjælpe ham til at blive mere fysisk træt og dermed også nogle gange sove bedre, hvis han brugte eller bruger sig selv lidt mere motorisk... ikke altid - men nogen gange :) Og jeg synes du har en god pointe her, så det er værd at have fokus på.

Du må derfor meget gerne tumle med ham i weekenden, og når I er hjemme i øvrigt - hvilket du sikkert også allerede gør :) Og det kunne faktisk være en idé at undersøge, om I kan gå til noget babyrytmik, babymotorik, babysvømning eller lignende i weekenden. Babysvømning midt på dagen kunne sagtens erstatte det bad jeg ellers nævner, og det kunne måske hjælpe ham til at sove en lidt længere lur, når I var færdige i svømmehallen... Det kunne være en måde at vænne ham til at sove lidt mere om dagen, måske sove lidt senere, og måske ville han så af sig selv afkorte sin nattesøvn lidt.

I er lige nu i en overgangsfase, hvor hans alder og udvikling sammen med vuggestuestart ikke gør det lettere at ændre på hans søvnvaner og rytme.. så tiden er også nødt til at arbejde lidt for jer (ham). Men jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.

Gråd i barnevogn - del 2

Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mor kan ikke putte - 10 mdr.

Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang ud af tremmeseng

Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

13 mdr og i seng på anden måde - del II

Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde

Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Slå

Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.

Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....

Læs mere i Babylex

Børnevaccinationsprogram

I Danmark har vi følgende børnevaccinations program, som anbefales af sundhedsmyndighederne:

3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 1 og PCV-1

5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 2 og PCV-2

12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 3 og PCV-3

15 mdr.: MFR 1

4 år.: MFR 2

5 år.: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination

12 år.: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3 (MFR 2 til...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dine altid venlige svar - de giver os noget at tænke over - og lidt ro til det bekymrede moderhjerte ...

Mor til Magnus 15 måneder


Annonce