Svar: 5 mdr gammel dreng og mad
Kære Maria
Tak for dit brev :)
Det lyder meget fint, det du fortæller. Din dreng bliver ammet ca. hver 3-4 time døgnet rundt og får samlet ca. 6 amninger i døgnet. Derudover er han nu begyndt med lidt skemad og tilbydes grøntsagsmos til frokost - sammen med dette bør han tilbydes vand af kop, men det er stadig så små mængder, at han har brug for de ca. 6 amninger i døgnet. Der går et par måneder endnu, før skemaden kan begynde at erstatte et mælkemåltid :)
Når han begynder at kunne spise 1. dl. grøntsagsmos eller mere, så må du gerne begynde at tilbyde ham skemad to gange dagligt. Så han får både grød og grøntsagsmos. Da du giver ham grøntsagsmos til frokost nu, så kan du flytte dette til om aftenen, og lade udgangspunktet være de grøntsager, som I andre spiser om aftenen, så han på den måde gradvist tilbydes jeres mad. Og til frokost kan han så begynde med forskellige typer af grød.
Grød vil være med til at holde hans mave igang naturligt. Og du må meget gerne variere mellem forskellige typer. Gerne grød lavet af mel som f.eks. majsmel, men også meget gerne grød lavet af flager som f.eks. hirse, boghvede og quinoa. Grød lavet af flager giver en lidt mere "fnugget grød" og vænner ham gradvist til de lidt grovere grødtyper som øllebrød, havregrød og flerkornsgrød, som igen vil være gode for hans mave.
Du må gerne bruge lidt forskellige slags frugtmos som topping på grøden. Det er med til at give ham forskellige smags- og synsoplevelser. En grød ser naturligt forskellilg ud og smager forskelligt alt efter om der er sveskemos, jordbærmos eller pæremos på som topping. Sveskemos er godt til at holde maven igang, det sammen er f.eks. blommemos, abrikosmos, æblemos.... Og altid vand sammen med skemaden :) Bananmos kan derimod godt virke lidt "stoppende".
Det er også bedre, at du tilbyder ham ¾-1 dl. grød af gangen sammen med vand af kop, og så ammer ham før han skal sove - end at du tilbyder ham 1.5 dl. grød eller mos, og han så efterfølgende ikke drikker nok. Det er derfor bedre at tilbyde ham ¾ dl. grød og mos to gange dagligt end 1.5 dl. en gang dagligt, selvom mængden af skemad samlet er den samme....
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover lidt videre
Formiddag 9-9.30: Ammes og puttes til middagslur
Frokost 11-11.30: Tilbydes lidt grød, evt. med frugtmos som topping, vand af kop.
Ammes ...
... og puttes til middagslur - måske ca kl 13 - det afhænger af, hvornår han er stået op af sin middagslur
Eftermiddag 16: Ammes
Sover her ofte dagens 3. lur som er en kort powernap
Aften 18: Tilbydes lidt grøntsagsmos, vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca kl 20 - tidspunktet afhænger lidt af, hvornår han er stået op af dagens 3. lur
Sen aften 23-24: Ammes og sover videre
Midt nat 03: Ammes. Mange børn er 6 måneder, før de begynder at kunne undvære denne

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Som du kan se, så indgår der i min dagsplan 7 amninger i døgnet, men hvis din dreng ofte kan nøjes med 6, så er det helt okay :)
Det er også rigtig fint, at du lader amningen indgå som en fast del af hans putteritual. Det er vigtigt netop at skabe en rytme, hvor han tilbydes skemad og vand af kop, når han vågner og mælk før han skal sove. På den måde skaber du bedst plads i maven til begge dele og samtidig hjælper du din dreng med at finde roen, overgive sig til søvnen og forbinde det at sove med noget trygt, dejligt og rart :)
Du må dog gerne forsøgt, om du kan begynde at vænne ham til ikke at falde i søvn med brystet i munden, men forsøge at flytte ham fra din favn og ned, hvor han skal sove, lige før han sover helt. Han skal ikke være vågen, men døsig. Det vil sige at han lige skal nå at registrere, at han flyttes fra din favn og ned i sengen, men være træt nok til at du kan lulle ham ind i søvnen med dine kærtegn osv.
Du må også gerne lægge dig med ham og amme ham i din seng og lade ham falde i søvn der. Men også her vil det være rigtig godt, hvis du kan forsøge at trække brystet til dig, før han sover helt. Du må gerne forsøge at nå dertil, hvor han slipper brystet, smiler til dig, triller om på siden og sover. Igen for at han ikke skal vænnes til at behøve brystet i munden for at falde i søvn.
Når det så er sagt, så lyder det ikke som om, at han er uhensigtsmæssigt afhængig af dit bryst og så længe det du gør fungerer, så behøver du ikke ændre noget. Men du skal naturligvis være opmærksom på, om det ændrer sig. Altså om han igen og igen begynder at vågne op og søge efter dit bryst, så han pludselig ikke er i stand til at sove et længere søvnstræk, men er afhængig af dit bryst i munden for at kunne sove.
Jeg synes som sagt, at din beskrivelse ser rigtig fin og alderssvarende ud, og du skal endelig beholde den gode gænge :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Colostrum (råmælk)
Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.
Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.
Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.