Annonce

Annonce

Svar: Søvn og mad ved ca 8 mdr


2. september 2018

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Oskar og Ditte

Tak for dit brev :)

Hvor er det dejligt at høre, at Oskar er begyndt at sove igennem om natten, og det lyder også som om, at han har fået en del mere rytme hele dagen igennem. Det lyder rigtig fint, det du fortæller omkring hans søvn og søvnvaner nu :)

Oskar må gerne sove 3 lure dagligt. Mange børn begynder at springe den 3. lur over med den alder Oskar har nu - men mange børn bibeholder også 3 lure op i 8-9 måneders alderen. Og det er helt okay. Det spiller naturligt ind, hvor tidligt han står op, hvor lange hans lure er, hvor lange vågenperioder osv. han har - og du skal ikke trække ham eller forsøge at ændre noget, som umiddelbart fungerer. Det er vigtigt, at du putter ham, når han viser sig parat til at sove. Hvis du begynder at holde ham vågen imod hans vilje, kan han godt blive overtræt og pludselig derfor få svært ved at sove.

Samtidig siger man at "søvn avler søvn", så det at han sover så godt om dagen og har den rytme han har nu, kan sagtens spille ind på hans gode nattesøvn. Hvis du begynder at ændre på dagssøvnen kan du faktisk godt risikere, at hans nattesøvn bliver dårligere og det er der jo ikke grund til at risikere - så længe rytmen fungerer godt for alle :)

Når han sover 3 lure dagligt, vil hans puttetidspunkt om aftenen naturligt ligge lidt senere og nattesøvnen dermed være lidt kortere, men det er helt okay. Han lyder til at kunne regulere sit behov rigtig fint, og det skal han have lov til.

Du spørger, hvordan du kan fornemme, at han er parat til at springe 3. lur over. Og det sker ofte ved, at du gradvist mærker en ændring. Måske vil han begynde at forlænge sine vågenperioder og vil ikke virke helt så parat til at blive puttet, når du forsøger - så han skal puttes 20-30 minutter senere og dermed også står lidt senere op. Og ofte vil han også af sig selv begynde at protestere mod dagens 3. lur. Han vil ikke sove på det tidspunkt, men vil hellere lege, følge med, opleve, bruge sig selv motorisk og mentalt. Og i takt med at hans vågenperioder måske bliver lidt længere og hans rytme måske kommer til at ligge lidt senere og han springer 3. lur over, så vil hans puttetidspunkt naturligt også rykke sig frem. Så de 45-60 minutters søvn, som han normalt tager ved dagens 3. lur bliver lagt til nattesøvnen, så han puttes det tidligere. Det vil sige, at på sigt vil hans puttetidspunkt ikke ligge 20.30-21, men i stedet 19.30-20... :)

Med hensyn til hans indtag af mad, så kan det godt spille ind, at han sover igennem om natten, fordi det så gør, at han skal indtage både sit behov for mad og mælk hele dagen igennem - og mælken kan godt fylde så meget, at han faktisk ikke rigtig kan spise nok og heller ikke rigtig er interesseret i at tygge, bruge sine gummer osv.

De fleste børn vil i 7 måneders alderen have behov for 4 amninger eller flasker. Og jeg anbefaler, at de ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Det vil sige, at de i den alder ikke længere tilbydes mælk formiddag og eftermiddag, i stedet gives et mellemmåltid her. Og midt nat får de heller ikke mælk mere....

I 8-9 måneders alderen skrues ofte ned til 3 amninger/flasker, som jeg anbefaler ligger før middagslur, aften og sen aften. Det betyder at den tidlige morgenamning/flaske trappes ud og i stedet starter dagen med en morgengrød.

Jeg tænker, at det vil være rigtig godt, hvis du kan give jeres dreng et mælkemåltid sen aften f.eks. kl 23-24... hvorefter han så kan sove igennem. Så han stadig får en del af sit behov for mælk/væske dækket på det tidspunkt og derfor bedre kan undvære det om dagen - hvor han så kan spise mere rigtig mad og begynde at få mad med mere bid.

Der er stor forskel på om man er 7 måneder eller 8 måneder, og det er vigtigt at du giver ham tid til at øve sig og gradvist vænner ham til mad med mere tyggemodstand. Det kan du gøre på forskellige vis:

Start med at gøre grøden gradvist grovere. Det vil sige, at du kan begynde at give ham havregrød og flerkornsgrød fremfor f.eks. majsgrød og hirsegrød... Det vil også være en god idé, at du laver grøden selv af forskellige typer gryn og kerner, fordi den hjemmelavede grød er grovere end færdiglavet babygrød.

Så kan du også begynde at gøre grøntsagsmosen grovere. I starten skabes struktur ved at komme små stykker fisk og kød i grøntsagsmosen, så mosen stadig er cremet, men så de små stykker vænner ham til at der nogle gange ...


Annonce

... kommer lidt i munden, som der skal arbejdes mere med. Du kan på samme måde også komme lidt kogte ris i grøntsagsmosen nogle gange. Hvis du køber mos fra glas, så køb retter beregnet til børn på ca. 8 måneder, så der naturligt er lidt mere tyggemodstand...

Stille og roligt kan du begynde at mose grøntsager med en gaffel, så han ikke længere får lind og cremet mos, men tilbydes grøntsagsmos, hvor der vil være lidt større stykker og dermed mere bid. Mos ekstra i starten og gradvist mindre...

Og så vil det være godt, at du forsøger med små bidder. Det kan være indmaden af en frikadelle, små brødhapsere, små stykker kogt pasta eller lignende blød mad. Nogle gange kan det være en fordel at give de små bidder direkte ind i munden og så følge efter med lidt mos på en ske, så han lærer, at det du giver ham i munden med dine fingre skal han tygge og bearbejde på en anden måde end det du giver ham på en ske. Det kan hjælpe ham med at kende forskel... Samtidig kan du, når du giver ham små bidder med dine fingre, forsøge at lægge dem ind i siden af munden på ham, så han med det samme bider sammen om maden. Det gør det lettere for ham at tygge det, i modsætning til, hvis han får det ind forrest i munden og med tungen skal flytte det rundt, bearbejde og tygge og derefter synke... Det er en svær proces.

Det vil være rigtig godt, hvis du allerede nu tilbyder ham mad i hånden, som han kan sidde og gumle på. Det vil styrke ham mundmotorisk og vænne ham til at gumle, gnaske, bruge sine kæber, tunge osv. Og han får også en fornemmelse af, hvor maden skal ligge i munden, for at han f.eks. ikke stimulerer sin brækrefleks...

Det er helt naturligt, at han med den alder han har nu (7.5 måned) ikke er klar til for grov mad og mad i stykker, men at han stadig har brug for at du gradvist hjælper ham med at vænne sig til dette og blive fortrolig med det :) Det er helt normalt, at han endnu ikke kan finde ud af det med brødhapsere. Mange børn begynder først med rigtige brødhapsere og lignende i 8 måneders alderen og mange mestrer det ikke før de er lidt ældre endnu...

Jeg vil lige sende dig en dagsplan, som den kan se ud til en dreng på 7-8 måneder:

Tidlig morgen 05: Ammes / Flaske og sover videre - denne forsvinder ofte i 8-9 måneders alderen, og hvis han kan undvære den allerede nu, er det helt okay.

Morgen 7-7.30: Havregrød, frisk blød frugt i hånden at gumle på, vand af kop.

Formiddag 8.30-9: Frisk blød frugt i hånden at gumle på selv, frugtmos og i 8 måneders alderen startes ofte med små bidder af en bolle med lidt smør, vand af kop


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Puttes til formiddagslur - og skal ikke tilbydes mælk først. Mellemmåltidet erstatter mælken her.

Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, det kan være rester fra aftensmaden eller det kan være en middagsret på glas beregnet til 8 måneder... Suppleres også meget gerne med små bidder af blød brød, indmaden af en frikadelle, små stykker godt kogt pasta eller lignende - som han gradvist vænnes mere og mere til. Og får også mad i hånden, som han selv kan sidde og gumle på, - f.eks. ristede rugbrødsbjælker, agurk, kogte grøntsagsbuketter eller lignende. Vand af kop.

Ammes/flaske og puttes til middagslur

Eftermiddag 16: Tilbydes flerkornsgrød med frugtmos som topping og frisk blød frugt i hånden at gumle på selv. Vand af kop.

Puttes til dagens 3. lur, som han stadig har behov for - og skal ikke tilbydes mælk først.

Aften 18.30-19: Udgangspunktet bliver mere og mere familiemad, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta. Der skal være moset mad og også mad med mere og mere bid. Tilbydes derfor fortsat mad på ske og suppleres også med små bidder og mad i hånden, som han selv kan sidde og gumle på. Vand af kop.

Ammes eller flaske og puttes som nu til natten 20.30-21

Sen aften 23-24: Ammes eller drømmeflaske

Som du kan se, så indgår der stadig både grød og mos i hans dagsplan, men ved siden af dette skal du tilbyde ham mad i hånden og også mad i små bidder, ligesom mosen gerne må gøres gradvist lidt mere grov :)

Jeg håber, at ovenstående hjælper lidt videre på vej og vil også anbefale dig meget at købe min bog "Helens bog om børn og mad". I den finder du dagsplaner, opskrifter og guides igennem skemaden og familiemaden fra 4-18 måneder. Du kan også slå forskellige fødevarer op, hvis du er i tvivl om, hvad han må få hvornår og hvordan... Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Min søn på 11 måneder spiser ikke

Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...

Læs hele brevet og Helens svar


7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Det 3. måltid, hvornår?

Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...

Læs hele brevet og Helens svar


4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.

Mad har ingen interesse

Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Frugtmos og børn

Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.

Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.

Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...

Læs mere i Babylex

Stamceller

Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.

Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.

Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.

Tak fordi du har skrevet den!

Hilsen de glade forældre


Annonce