Svar: Hyppige opvågninger om natten - 10 mdr.
Kære Majken
Tak for dit brev og velkommen til - og dejligt at høre, at du har flere af mine bøger, tak for det :)
Der er ingen tvivl om, at der udviklingsmæssigt sker en masse med jeres dreng nu. Han er 10 måneder gammel og rigtig godt igang med at udforske verden både motorisk og mentalt. Han bevæger sig mere og mere rundt, du fortæller, at han er begyndt at kravle og han er sandsynligvis også igang med at rejse sig ved møbler, tremmerne i sengen osv. Og han har derfor naturligt en stor motorisk uro, når han skal sove.
Det betyder, at det er svært for ham at falde i søvn, svært at lade roen komme over sig og overgive sig til søvnen. Og når han så endelig sover, så sover han også uroligt. Både fordi han motorisk øver sig og i søvne får sig lagt i stillinger, som han endnu ikke selv mestrer at komme væk fra, men også fordi han drømmer rigtig meget lige nu. Alt hvad han oplever i løbet af dagen skal bearbejdes, når han sover, og det giver ekstra drømmeaktivitet. Det betyder, at han om natten godt kan sige en masse lyde, småklynke, græde osv. og nogle gange faktisk også ligge og le eller småpludre, men det sker alt sammen i søvne..
Han er i separationsfasen og vil derfor lige nu godt kunne virke ekstra brystsøgende og også vise behov for ekstra fysisk kontakt og nærhed. Måske oplever du det om dagen, hvis du går på toilettet eller ud i køkkenet og lader ham være alene i stuen, så bliver han ked af det. Og det samme sker, når han skal sove om aftenen og i løbet af natten. Han har brug for både at se dig og mærke dig, for at være sikker på, at du ikke går fra ham, at du ikke forlader ham.
Det er dog vigtigt, at du skelner mellem bryst og tryghed - for han kan sagtens få masser af nærhed og tæt fysisk kontakt, uden at han behøver brystet. Og det er rigtig vigtigt, at du nu bevidst arbejder på at få skruet amningerne ned. Det er rigtig fint, at du har forsøgt at undgå amning efter kl 23-24, og det lyder også som om, at det er lykkes i en periode med fars hjælp - og det er rigtig godt. Det skal du/I tilbage til...:)
Med den alder jeres dreng har nu, vil det faktisk være fint, hvis du ammer ham 2 gange i døgnet, og som jeg læser dit brev, så bliver han ammet en del mere end det. Hans mælkeindtag påvirker naturligt hans indtag af rigtig mad, og det er en forudsætning for at kunne sove igennem om natten, at han spiser tilstrækkeligt hele dagen igennem, samtidig er du dog nødt til at holde igen med mælk om natten, for at sikre ham appetit nok hele dagen igennem...
Der er ingen tvivl om, at jeres dreng har et søvnassociationsproblem, som handler om at han er afhængig af din favn og dit bryst for at kunne sove. Han har brug for dette for at falde i søvn og også for at kunne komme fra et søvnstadie til et andet. Derfor er det vigtigt, at du nu putter ham uden bryst. Jeg vil anbefale, at du fjerner mælk om dagen, fordi han der er i dagpleje og at de to amninger ligger aften og sen aften f.eks. kl 19.45-20 og igen kl 23-24. Derefter skal han så ikke ammes mere, før næste aften igen.
Det bliver naturligt svært i begyndelsen, og det kan være en god idé at far atter tager over her i nogle dage, og når du så er alene hjemme, så må du forsøge at være standhaftig og ikke tilbyde brystet flere gange i løbet af natten. Og måske skal du starte med at sove i et andet rum, så far kan putte med jeres dreng og give ham al den nærhed, som han behøver, men af gode grunde ikke kan blive ammet :)
Som du også selv er inde på, er det vigtigt, at du nu forsøger at skabe en nogenlunde fast dagsrytme. Og det vil her være rigtig godt, hvis du kan starte dagen til samme tid hver dag. Det er jeres stå op tidspunkt som sætter rytmen for resten af dagen. Der er dog helt okay, hvis hans lure om dagen variere lidt i længde netop nu, det kan de naturligt godt gøre, når han samtidig skal vænnes til dagpleje, og det betyder ikke så meget lige ...
... nu om formiddagsluren eller middagsluren er længst eller de to lure er lige lange, hvis blot du kan forsøge at skabe en rytme, som giver plads til ro lure. Hans spisetidspunkter skal også være nogenlunde ens og den rytme dagplejer har, skal I forsøge også at tilpasse i weekenden - og så skal han puttes til nogenlunde samme tid om aftenen.
Det vil sige, at hans ydertidspunkter er ens - altså tidspunktet for, hvornår han står op og også tidspunktet for, hvornår skal puttes om aftenen ligger nogenlunde fast. Det samme gør spisetidspunkterne i løbet af dagen - men længden af lurene kan godt variere...
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.
Afleveres i dagpleje de dage, hvor han skal det...
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos og vand af kop.
Puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte grøntsager, kogte pastaskruer, stykker af frikadelle, ½ hårdkogt æg eller lignende. Må også meget gerne få varm mad til frokost - det kan være rester fra aftensmaden eller en middagsret fra glas beregnet til børn på 10 måneder. Vand af kop.
Puttes til middagslur - kan evt. tilbydes en banan og lidt mme af en kop, hvis han virker til at have behov for lidt mælk og lidt mættende her.. men han skal ikke længere ammes.
Hentes i dagpleje - enten før eller efter eftermiddagsmåltid der...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos og vand af kop.
Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker, som kan spise med fingrene og med gaffel, og der skal også være moset mad. Frikadellen kan f.eks. gives i stykker og kartoflerne moses med sovs. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme osv.
Tilbydes en godnatgrød ca 19.30. Det skal være en lidt grovere grød som f.eks. flerkornsgrød eller mysligrød. Vand af kop. Og får derefter børstet tænder, hvis han har fået tænder :)
Ammes og puttes til natten ca. kl 20...
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster og puttes igen - og skal ikke ammes yderligere og måske skal far derfor tage over her.
Som du kan se, er der i denne plan rigtig mange måltider dagen igennem, og det er netop vigtigt, at du forsøger at fokusere på hyppigheden og ikke på, hvor meget han spiser. Det er bedre, at han spiser lidt end at han ikke spiser og når måltiderne ligger hyppigt, så går der jo ikke så lang tid før han tilbydes mad og drikke igen. Så hvis han ikke spiser så meget til det ene måltid, så spiser han måske lidt mere til det næste, så du på den måde stadig får ham fyldt tilstrækkeligt op til natten.
Det kan være en god idé, at du og han ikke sover i samme seng, fordi han tæt med dig kan dufte din mælk og derfor naturligt vil søge brystet igen og igen. Derfor vil det være godt, hvis du som udgangspunkt kan forsøge at putte ham i egen seng, når han skal sove og det samme sen aften, når du har ammet ham der. Put ham tilbage i egen seng og lad ham forsætte natten der.
Hvis han tydeligt har brug for din kontakt og nærhed og far ikke er hjemme til at give ham dette, så skal du naturligvis tage ham op og putte ham hos dig. Men tag en t-shirt på, så han ikke har fri adgang til brystet. Det er dig der styrer, hvor meget og hvornår han kan ammes nu :) Du kan således godt lægge dig med ham, holde om ham, give ham lov til at være i din favn, vugge ham lidt osv. Hvis det lige nu er nødvendigt for at kunne undvære brystet, så er det helt okay. Du kan altså godt starte med at vænne ham fra brystet, før du vænner ham fra din favn... Så du tager en ting af gangen, hvis du fornemmer, at det vil fungere bedre for både dig og ham :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Honning
Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.
Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.
Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...
Portionsstørrelse børn
Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.
Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.