Svar: Fars forhold til 4-årig

---

Kære far

Tak for dit brev og din ærlige og åbne beskrivelse af, hvor svært det er at være far i jeres familie lige nu... :)

Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig, og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge...

Der er sandsynligvis mange ting, som spiller ind hos jer. Og der er ingen tvivl om, at lillebror fødsel og den første tid med ham og de udfordringer der har været der, naturligt har spillet ind på hele dynamikken i jeres familie. Det har været hårdt for alle og overskuddet til at rumme hinanden og rumme storeøster, har måske ikke været så stort. Det er dog rigtig godt, at du og din datter fik styrket jeres forhold i denne periode. Det har været rigtig godt for alle, at du har skulle tage dig lidt mere af hende - og heldigvis mærker du stadig den nærhed og kærlighed mellem jer, når I tager på ture i weekenden. Der for skal du og hun også blive ved med at gøre ting, som kun er for jer to, som er for far og datter :)

Jeres datter nærmer sig de fire år, og hun er på mange måder en meget moden pige. Hun har et godt sprog, og hun viser stor selvstændighed. Hun kan rigtig mange ting selv, og hun vil rigtig gerne selv. Det giver naturligt nogle konflikter i hverdagen, fordi I ikke altid er enige i hvordan, eller hvem der gør hvad. Børn i denne alder har rigtig meget brug for voksnes anerkendelse, brug for at føle, at de har en vigtig rolle i familien - og jeg tænker, at hun netop derfor profiterer rigtig godt af tiden, hvor I er jer to alene, fordi det giver hende en følelse af, at du ser hende, vil hende - at hun er betydningsfuld for dig.

Når man er 4 år gammel, så er det også vigtigt at føle sig som en del af fællesskabet, og de fleste børn kan i denne alder godt lide at blande sig, når de voksne snakker. Så når I f.eks. sidder ved middagsbordet om aftenen, så vil det være vigtigt for jeres datter at følge med i, hvad I taler om, ler af osv. ligesom hun i den forbindelse nogle gange godt kan "tage mors parti".

At holde med mor kan også sagtens handle om, at hun nu er meget bevidst om, at hun er en pige, ligesom mor er, og far er en mand/dreng ligesom lillebror... På den ene side, så tænker jeg, at hun er meget fascineret af dig, af det du gør og kan, og måske vil hun på et tidspunkt begynde at udtrykke behov for, at når hun bliver stor, så vil hun "giftes med far". Du er på mange måder rigtigt spændende... men hun kan også godt føle, at hun må holde med mor, fordi de to er samme køn... en slags pigerne mod drengene (måske har hun hørt det i børnehaven...)

Hun vil naturligt i kraft af sin alder, også afprøve grænser og forsøge at finde ud af, hvad det hun gør - gør ved andre. Nogle gange sker dette på en rigtig hård måde, ved at hun f.eks. direkte siger "jeg gider ikke være sammen med dig". Hun kan i kraft af sin alder bruge sit sprog mere og mere bevidst, og nogle gange er de ting hun siger udløst af, at børn i børnehaven siger sådan til hende - og hun gør det overfor dig for at finde ud af, hvordan du reagerer. Hun afprøver for at lære og for at få teknikker til, hvordan hun skal reagere, hvis nogen siger sådan til hende...

Når hun afviser dig, så kan jeg godt forstå, at du bliver ked af det, og at du nogle gange vælger at trække dig. Men du skal være opmærksom på, at den reaktion du her giver hende, godt kan være spændende at udforske ekstra. Ikke fordi hun bevidst vil være ond ved dig, men fordi hun forsøger at finde ud af, hvad det hun siger, gør ved dig...

Du skal også prøve at medtænke, at når hun prøver ekstra grænser overfor dig, så er det fordi hun ved, at du elsker hende højt. At det særligt går ud over dig og f.eks. aldrig sker i børnehaven, kan godt være fordi hun helt grundlæggende har en følelse af, at selvom hun behandler dig dårligt, så vil du altid være der for hende - det der kaldes ubetinget kærlighed. Det et den største gave, vi kan give vores børn - at elske dem uden betingelser - og når hun afprøver grænser overfor dig, så kan det faktisk godt være udtryk for, at hun tør, fordi hun ved, at du elsker hende...

At elske hende betingelsesløst betyder dog ikke, at du ikke må stille nogle krav og have nogle regler for og grænser ...

---

---

... for, hvad der er okay. Og det er f.eks. ikke okay, at hun slår ud efter dig, bider, kradser eller skriger dig op i hovedet. Og det er vigtigt, at du siger fra. Når du siger fra, så formuler dine sætninger med et "jeg" og sig f.eks. "jeg vil ikke have, at du slår ud efter mig!", så det bliver tydeligt, at her går din grænse.

Det er også vigtigt, at du viser hende, at selvom hun afviser dig, så vil du stadig hende. Så når hun f.eks. siger "jeg vil ikke sidde ved siden af dig", så kan du f.eks. svare "det er ærgerligt, for jeg vil gerne side ved siden af dig", så hun mærker, at det ikke ændrer på det du gerne vil, nemlig at I sidder sammen.

Nogle gange synes jeg faktisk også, at det kan være okay, at du sætter ord på nogle af de følelser du har. Nogle gange kan man godt sige "jeg bliver ked af det, når du taler sådan til mig".. Ikke forstået på den måde, at hun skal gå rundt og være bange for at gøre dig ked af det eller bevidst begynde at sige ting, som gør far ked af det, men for at sige fra og gøre opmærksom på, at det ikke er okay. Hun kender jo sandsynligvis godt de overordnede regler omkring, at man ikke skal gøre andre kede af det, og ellers er det noget I generelt kan tale om i hverdagen i forhold til lillebror, de andre børn i børnehaven osv.

Og så er der noget andet, som er meget vigtigt - og det er hvordan din kone reagerer, når jeres datter afviser dig. Det er rigtig vigtigt, at din hustru bakker dig op i hverdagen. Du skriver, at jeres datter nogle gange ikke respekterer, hvad du siger, at hun ikke lytter til dig, og du fortæller, at mor ofte mægler mellem jer - og jeg tænker, at det er ret vigtigt, at din kone nogle gange direkte siger f.eks. "jeg vil ikke have, at du taler sådan til far!" eller f.eks. siger "jeg vil have, at du lytter til, hvad far siger nu. Det er vigtigt!" eller lignende.

---

---

---

Nogle gange vil det også være helt okay, at din kone forklarer. Det kunne f.eks. være, når jeres datter siger "FAR. Du skal sige undskyld til mor!" - din kone kunne her f.eks. sige "far behøver ikke sige undskyld, han har ikke gjort noget forkert". Ligesom det faktisk vil være helt okay, hvis din kone beder jeres datter om nogle gange at sige undskyld til far, hvis hun bevidst har gjort dig ked af det. "Jeg vil gerne have, at du siger undskyld til far, det er aldrig i orden at sparke ud efter en anden" eller lignende.

På samme måde kan din kone i hverdagen også sige f.eks. "jeg ved godt, at du gerne vil have mig, men nu er det altså far, der hjælper dig!". Det er f.eks. hvis hun nægter, at du hjælper med påklædningen, eller hun nægter at blive puttet af dig. Mor kan sagtens sige "Far putter dig i dag, og jeg kommer ind og siger godnat bagefter". Det er vigtigt, at din kone bakker fuldstændig op om, at du kan, og du er lige så god til det. Ligesom du selv kan sige "jeg ved godt, at du vil have mor, men i dag putter jeg dig, og mor kommer senere". Så du på den måde viser jeres datter, at du lytter til hende og forstår, at hun vil sige godnat til mor, men holder fast i, at nu putter du.

Det gælder f.eks. også, når jeres datter f.eks. siger "jeg vil ikke sidde ved siden af far" ved middagsbordet, så kan mor sige "jeg vil gerne sidde ved siden af far idag". Det er vigtigt, at jeres datter oplever jer som en enhed, og at hun ikke kan spille jer ud mod hinanden.

På samme måde, vil det være rigtig godt, hvis I forældre har fysisk kontakt i hverdagen. I forældre skal huske at prioritere hinanden, at I knuser, krammer, kysser, holder i hånden, når I går tur, sidder sammen i sofaen osv. Det, at I forældre har fysisk kontakt, sidder tæt og holder i hånden, er med til at forstærke følelsen om, at I har noget sammen, at I er en enhed. Jeres datter må naturligvis gerne være med, så alle knuser og krammer, men mor og far holder af hinanden og vil hinanden, og I kan ikke skilles ad... Din følelse af at komme i sidste række skal væk, og det hjælper fysisk kontakt mellem mor og far naturligt også på:)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - og sender dig et stort knus med på vejen. Jeg er slet ikke i tvivl om, at du elsker din datter meget højt, og hun er heldig at have en far som dig! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---