Svar: Dræn i ørerne og søvnproblemer
Kære Lene
Det lyder som om din datter har været igennem en hård omgang og jeg vil først lige begynde med at skrive lidt omkring mellemørebetændelse. Man skelner mellem to typer mellemørebetændelse - den akutte og den sekretoriske.
Den akutte kommer ofte og pludseligt, ofte når barnet har sovet lidt, så vågner barnet med smerter og feber. Den akutte mellemørebetændelse skyldes virus eller bakterier og smerterne skyldes at betændelsen presser på trommehinden. Nogle gange vil trommehinden springe af sig selv, andre gange vil man udefra vælge at springe trommehinden. Når trommehinden springer, så flyder betændelsen ud, trykket falder og smerterne ophører.
Den sekretoriske mellemørebetændelse kaldes også for væske i mellemøret. Øretrompeten (det eustatiske rør) tilstoppes fordi barnet er forkølet, slimhinderne hæver og der kommer derved ikke luft til mellemøret.
Børn kan godt have både den ene og den anden form for mellemørebetændelse og derfor kan det nogle gange være svært for lægen at finde ud af hvad barnet egentlig fejler og hvordan det skal behandles. Hvis der er tale om bakterier, så hjælper antibiotika, men ellers ikke. Ud over antibiotika kan det være en god idé at give smertestillende og derudover er der visse gode råd man kan følge:
- Hoved, hals, hænder og fødder skal så vidt muligt holdes varme. både når barnet er ude (især i perioden mellem september og april), men også indendøre er det en god idé med f.eks. sutsko.
- Træk bør undgåes og det er vigtigt at være opmærksom på gulvtemperaturen, da det jo er på gulvet at børn opholder sig mest. Samtidig er det dog vigtigt at lufte ud dagligt, da frisk luft er godt.
- Rygning bør undgåes. Passiv rygning provokerer luftvejsinfektioner.
- Når barnet ligge fladt gør det mere ondt i ørerne, end når barnet sidder op. Derfor er det en god idé at hæve hovedenden på sengen/madrassen, hvor barnet ligger og sover.
- En tilstoppet forkølet næse kan afhjælpes med saltvandsdråber, som kan købes på apoteket. Det løsner også at få noget at drikke og f.eks. gerne lidt lun mælk. Man kan også købe specielle næsedråber, men det bør aftale med lægen, når der er tale om små børn.
- Det kan være en god idé at holde pause med babysvømning, hvis ens barn er konstandt forkølet og har gentagne mellemørebetændelser.
Og så til dine egentlige spørgsmål. Din datter er Ikke dumpet Boel-prøven, for det er ikke en test eller en eksamen, men mere en lille undersøgelse, som kan give en pejling af hvordan barnet reagerer på forskellige ting.
Du har ret i at din datter pga flere mellemørebetændelser og smerter tilfølge, har fået en erfaring med sig om at det gør ond i ørerne, når man har sovet kortvarrigt. Derfor kan hun godt vågne lidt op, selv om hun ikke nødvendigvis har ondt mere.
Dertil kommer også at det jo godt på så lille et barn kan virke voldsom at få lagt dræn. Være et fremmed sted, med fremmede mennesker, lyde og lugte, mærkelige lamper, urolige forældre osv. Det hele er voldsomt for et barn på kun 10 mdr. som jo af ...
... godt grunde ikke kan forstå hvorfor og hvad der skal ske. Den uro det medfører kan også give en urolig søvn.
Du fortæller også at amningen er skruet op om natten på det sidste og det kan jeg godt forstå. Den lune mælk og det at synke hjælper på trykket i ørene (som når man flyver) og samtidig er amning jo det mest trygge og genkendelige, rare for hende. Det er derfor helt naturligt at hun har bedt om denne tryghed. Det er dog vigtigt at du igen forsøger at skrue ned for natamningen, så hun ikke vågner om natten for at blive ammet. Som du selv skriver så har I alle snart brug for sammenhængende søvn.
Selvom hun nu har fået lagt dræn, så skal tingene alligevel have sin tid og jeg synes det vil være relevant at I i et par dage prøver at give hende lidt smertesstillende til natten, simpelthen for at sikre at hun ikke vågner pga smerter.
I har endnu ikke haft nogen faste sovetider eller en fast soverytme og det er naturligt, da hun jo har sovet så afbrudt om natten. Det vil dog være en god idé at I forsøger at arbejde mere på faste tider i løbet af dagen. En god søvn om dagen hænger også sammen med en god søvn om natten. Og de gode erfaringer for at lære at sove om dagen kan også bruges, når man så skal sove om natten.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Søvnbehov er jo forskelligt, men jeg tænker at de fleste børn omkring 10 mdr vil have brug for 2 lure i løbet af dagen og så sove sammenhængende om natten. De to lure skal ligge formiddag og eftermiddag og skal ialt vare ca 3 timer. Det kan således være en formiddagslur på ca 1 time og en eftermiddagslur på ca 2 timer. Nogle dage sover barnet måske lidt kortere, andre dage lidt længere. Om natten bør jeres datter kunne sove ca 11 timer, hvilket dog ikke betyder at hun skal sove 11 timer i træk uden at få noget at drikke. I alt altså ca. 14 timer i døgnet. Hun kan blive puttet kl 20, ammet igen kl 23, måske kl 6 (kun i overgangsfasen) og så sove videre til kl 7, hvor I så står op.
Det vil nok være nødvendigt at du kigger lidt på klokken og ikke kun på din datter. Du skal hjælpe hende med at få en fast rytme og det kan godt tage lidt tid og kræve lidt tålmodighed, men det kan godt lykkes:o)
Med hensyn til drænene og lyde, så er det rigtigt at hun nu vil begynde at kunne høre ting tydeligere. Tidligere har hun måske hørt mange lyde, som havde hun vat siddende i ørerne, og derfor er det meget mærkeligt for hende at høre nu. Det skal dog også sige, at drænene jo desværre nogle gange ryger hurtigt ud og skal i igen, men det må I se. Du har bestemt ret i at hendes pludren godt kan have været stoppet pga problemerne med ørerne, men det er bestemt dejligt at hun er begyndt igen. Du skal være opmærksom på at det vil være en stor fordel for hende, hvis du sidder med hende på skødet og taler direkte og skråt bagfra, 10-15 cm fra hendes øre. På den måde vil hun høre bedst og det vil f.eks. være godt, nu hvor I rigtig skal igang med at øve dyrelyde og læse bøger:o)
Det blev til et langt svar, men jeg håber du kan bruge noget af det. Rigtig meget held og lykke med hende:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
24. september 2024 | Sygdom | 8 mdr.
Kære Helen. Lillebror på 8 måneder fik pludselig høj feber i går aftes -...
24. august 2024 | Sygdom | 1 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn datter på vej til de 7 uger, som har været et...
26. juni 2024 | Sygdom | 5 mdr.
Kære Helen Tak for dit uddybende svar ang. min søns søvnproblemer. Han sover...
Viden om børn:
Stå selv
Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.
Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.
At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...
Tilstoppet tårekanal
Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.
Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.
Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Først og fremmest tusind tak for en rigtig god brevkasse, hvor vi som førstegangsforældre har fået svar på rigtig mange spørgsmål, bare ved at sidde og surfe lidt rundt i kategorierne. Dine gode svar har virkelig været en stor hjælp hele vejen igennem.
Bedste hilsner
Malene og Maria på 6 uger