Svar: Mareridt - 7 mdr.
Kære Louise
Tak for dit brev :)
Jeres lille dreng har en masse drømmeaktivitet netop nu, som hænger sammen med den alder, og det udviklingsspring, han går igennem. Han nærmer sig stille og roligt separationsfasen, hvilket ofte er betegnelse for 8-10 måneders alderen, men det kan sagtens starte tidligere og også vare lidt længere....
Han har ikke mareridt, som du selv kan have det. Mareridt, som vi kender det, ses ofte først hos børn i 3-5 års alderen.. Men han kan sagtens have drømme, som forstyrrer ham, giver ham stor motorisk uro og også en mental uro netop nu.
Malthe er sandsynligvis ved at blive mere og mere motorisk aktiv. Han bevæger sig mere og mere omkring, ligger ikke længere stille, hvor du lægger ham, men flytter sig, bruger sin krop, øver sig i at komme fremad, komme rundt omkring, kryber, forsøger at finde ud af at kravle osv. Dette giver ham en stor rastløshed i kroppen, når han skal sove og under søvnen. Han øver sig motorisk - også når han sover - og får sig derfor lagt i stillinger, som han ikke mestrene at komme væk fra. Han kan krybe helt op i hjørnet af sengen og kan ikke finde ud af at komme tilbage. Han får sig drejet omkringog måske oplever du allerede, eller også vil du opleve det i løbet af få måneder, at han om natten kan begynde at lægge sig op i kravlestilling og der ligge og rokke frem og tilbage, imens han græder frustreret. Han kan ikke finde ud af at kmme ned at ligge godt igen og har brug for din hjælp til dette.
Den øgede motoriske udvikling gør også, at han nu oplever verden på en anden måde end tidligere. Han fornemmer alt, hvad der sker omkring ham. Han fornemmer rummet, han er i, om I er hjemme eller ude. Han er meget bevidst om, hvor I er. Han vil i separationsfasen kunne blive dybt ulykkelig, hvis I f.eks. går på toilettet eller ud i køkkenet og lader ham være alene i stuen. Det er meget vigtigt for ham, at han kan se jer hele tiden - det er den eneste måde han er sikker på, at I ikke forlader ham. Og på samme måde har han brug for at vide, at han ikke er alene om natten, og at I passer på ham, når han skal sove... og derfor vil han ofte klynge sig lidt ekstra i forbindelse med putning...
Alle disse oplevelser, alt hvad han oplever om dagen, skal bearbejdes, når han sover. Derfor er hans drømmeaktivitet ekstra stor i denne alder, hvilket igen gør, at han kan klynke, smågræde, græde voldsomt og virke ekstra søgende og urolig om natten:)
Det er vigtigt, at du forsøger at finde den balance der ligger i at give ham den ekstra fysiske og mentale ro, som han viser behov for - men at du samtidig også forsøger at holde fast i de gode vaner og rutiner, som I allerede har skabt og naturligt gerne vil bibeholde. Det er f.eks. en rigtig god idé, hvis I kan forsøge at holde fast i, at han om aftenen puttes i egen seng, så han forbinder sin seng med ...
... stedet, hvor han skal sove. Det vil være rigtig godt, at du forsøger at undgå at sætte behovet for brystet op, men i stedet hjælper ham videre med kærtegn, hænder, beroligende ord, stillingskift og lignende. Og han har ikke længere behov for mælk om natten.
Med den alder han har, vil det være rigtig godt, at han får 4 amninger eller flasker i døgnet. Jeg anbefaler, at de ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Det betyder, at han ikke længere skal ammes formiddag, eftermiddag og om natten. I stedet skal han tilbydes mange små måltider hele dagen igennem og vand af kop. Og som du selv er inde på, så er det netop vigtigt, at han får tilstrækkeligt med mad og mælk/væske om dagen, så han ikke behøver søge dette om natten - eller så du med sikkerhed ved, at han ikke søger brystet om natten, fordi han er reelt sulten eller tørstig. Hvis brystet er tryghed kan du tilbyde ham dette på andre måder :)
Jeg har tidligere sendt dig en dagsplan/rytme, men vil lige sende en til, så du kan se, hvordan det også kan se ud, måske er han også ved at ændre rytme om dagen...:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Frisk blød frugt i hånden, frugtmos og vand af kop.
Puttes til formiddagslur og skal ikke ammes eller have flaske først.
Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende. Små bidder af frikadelle, eller andre rester fra aftensmaden, kan også få en lun middagsret fra glas, som passer til hans alder. Vand af kop.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Ammes eller flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos som topping, frisk blød frugt i hånden og vand af kop.
Powernappen springes ofte over.... (måske ikke hos jer:))
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet er mere og mere familiemad, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta. Der skal være mad med mere og mere smag og også mere og mere bid. Suppleres med kogte grøntsagsbuketter, en kartoffelbåde fra ovnen eller lignende i hånden. Vand af kop.
Ammes eller flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes eller drømmeflaske og sover herefter uden yderligere mælk til næste morgen tidlig, hvor han så ammes igen.
Når han vågner, græder og virker utrøstelig, så skal du naturligvis tage ham op til dig, sætte dig med ham, berolige og betrygge og når han atter virker parat, så er det rigtig fint, at du putter ham tilbage i egen seng igen. Det lyder fint med måden du har reageret på her :)
Når alt dette er sagt, så skal du naturligvis også sikre dig, at han ikke pludselig græder som han gør, fordi han har ondt. Det kunne være tandfrembrud, og det kunne også være problemer med væske i ørerne...
Håber du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Æbler og æblemos
Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.
Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...
Frugtmos og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.
Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.
Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.
Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.
Tak fordi du har skrevet den!
Hilsen de glade forældre