Svar: Problemer med putning - 22 mdr.
Hej med dig
Først - tusind tak for dine søde ord til mig, hvor er det sødt af dig - og hvor det varmer! Tak :) Og dernæst - jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig, og jeg tænker, at der sandsynligvis er flere ting, som spiller ind hos jer...
Du nævner, at jeres dreng altid har søgt dig meget, at det til tider har været rigtig hårdt, men at I har vænnet jer til, at det er sådan det er... Det er helt naturligt, hvis jeres dreng søger mor mest - det skyldes højst sandsynligt, at du har været den, der har holdt barsel og været mest omkring ham i hverdagen - og han søger naturligt det, han er vant til, det han kender og er tryg ved. Og selvom far elsker ham højt og rigtig gerne vil ham, og selvom far forsøger at gøre tingene ligesom mor, så er far jo en anden, og derfor kan jeres dreng godt protestere imod far.. ikke fordi far gør noget forkert, eller fordi han ikke kan lide sin far, men blot fordi situationen er noget andet, end han er vant til...
Det er vigtigt, at du forsøger at lytte til Alfred, når han søger dig. Da begge I forældre har behov for, at far nu kan tage mere og mere over, så sker det nogle gange, at Alfred klyngen og søgen mod dig bliver irriterende. Du kan derfor (nogle gange ubevidst) komme til at skubbe ham væk, bede ham holde op, måske siger du "nu må du lige gå hen til far!" eller lignende. Og hvis han føler, at du afviser ham, så kan det faktisk gøre hans behov for din nærhed større, så vil han klynge sig mere, vise mere og mere behov for dig.
Jeg kalder det morglæde og ikke morsyge :) Morsyge er noget man skal holde op med, det er noget forkert, noget der irriterer os. Hvor morglæde er okay - det er okay, at være glad for sin mor, det må man gerne være. Og når du mærker, at han klynger sig, vil have dig, så kan det derfor nogle gange være en god idé, at du anerkende dette og en gang imellem måske siger "er du bare så glad for mor, jeg er også glad for dig", giver ham et stor kram og lader ham mærke dig - og så kan du naturligvis også vise ham, at far er god nok og far også kan bruges...
Det er vigtigt, at far gør en masse andet end at putte - at far og Alfred laver ting sammen i hverdagen. Det er alt det praktiske, som at far skifter ble, hjælper med af- og påklædning, hjælper med at få sko og jakke på, hjælper med måltiderne, henter og afleverer i institution, leger, bygger togbane, tumler, går på opdagelse...
Ligesom det vil være rigtig godt, at de to også laver noget alene, og som er for dem. Det kan f.eks. være at gå til babysvømning eller lignende, hvor de to har tæt og nær kontakt, og hvor det er far, som hjælper ham, er der, trøster og beroliger uden mor - samtidig med at der naturligt opbygges en tillid mellem dem i vandet. Det kan også være, at de nogle gange tager på ture, tager på at handle osv. uden at mor er med.. så de to laver ting som er for de to og uden mor.
Det betyder ikke, at Alfred så ikke vil søge dig igen, når I kommer hjem. Men det er vigtigt for at opbygge forholdet mellem dem, og Alfreds naturlige lyst til at bruge sin far. Ligesom det også vil give far en rigtig god følelse, at han faktisk nogle gange sagtens kan bruges, og det ikke kun er mor :) Det er vigtigt, for far bliver naturligt også ked af det, hvis han føler sig afvist. Det er ikke rart...
Og det samme gælder om aftenen, når Alfred skal puttes. Det er vigtigt, at far gør alt det, som leder op til putning - giver ham et bad, hjælper ham med at få nattøj på, tilbyder ham et godnatmåltid, hjælper med at få børstet tænder osv. Jo mere far gør alt det, som leder op til putning, jo lettere vil far have ved at tage over - hvis mor så en dag ikke er hjemme.
Det er super fint, at I putter Alfred i ...
... egen seng, og dette må I meget gerne holde fast i. Det er rigtig godt, hvis han forbinder sin seng med stedet, hvor han skal sove. I må på samme måde gerne forsøge at få ham tilbage i egen seng igen, når han vågner i løbet af natten, men lige nu lyder det ikke til at være det vigtigste... :)
Det vil i forhold til hans alder, være rigtig godt at tale dagen igennem og også gerne læse en simpel godnathistorie højt. Der er mange fordele ved en godnathistorie, blandt andet at det kan læses højt af både mor og far, så på sigt kan I have samme ritual. Derudover, så kan det hjælpe Alfred med at finde ud af, at når han skal sove, så skal han ligge ned i sin seng, ligge og slappe af og lytte - og også lære, at han er nødt til at slippe din hånd, for at du kan bladre og læse videre. Det vil sige, at du starter med at holde ham i hånden og så slipper han, du skifter side i bogen, holder i hånden igen og læser igen, men jeres hænder skal så atter slippes, for at du kan læse videre - og gradvist kan du øge tiden, hvor han ikke behøver holde i hånd, og han er fænget af historen og billederne, du viser ham i stedet...
Det vil også være rigtig godt, hvis han kan få en putteklud, bamse, slaskedukke eller lignende at holde i som alternativ til hånden. Den skal følge ham hele dagen, være der, når han puttes til middagslur, når han er ked af det, når han er træt, når I kører i bilen osv. så den bliver en naturlig substitut for din hånd og for mor :)
Jeg synes, det er lagt at foretrække at bruge 10-15 minutter på at være på værelset, sidde ved sengen, tale om dagen, læse lidt, synge en godnatsang eller lignende og på den måde hjælpe jeres dreng med at falde i søvn på en tryg og god måde, end at putte ham, gå fra ham og han så bliver ked af det og forbinder det at sove med noget som ikke er trygt dejligt og godt - og hvor putningen så måske ender med at trække ud i halve til hele timer...

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg er altså tilhænger af, at du lige nu prioriterer at være der og så arbejder på gradvist at få ham vænnet fra hånden og gradvist forsøger at give ham et nyt ritual, som så kan tage mere og mere over...
Jeg er også tilhænger af, at I begge siger godnat til Alfred. Det vil være frustrerende for ham, hvis han ved, at du er der - og at du så sidder i stuen og ikke kommer ind til ham. Derfor vil det være rigtig godt, hvis I begge kommer, putter og kysser godnat. Det betyder altså, at far lige nu skal gøre alt det som leder op til putning og også meget gerne putte jeres dreng - og når far så vil gå, og Alfred kalder, så kan mor gå derind og hjælpe det sidste stykke vej ind i søvnen, måske skal du bare være der, sidde hos ham, synge en sang.. måske skal du læse og netop slippe hånden for at kunne bladre og læse videre.
Det er vigtigt at I bakker op omkring hinanden. Det er vigtigt, at du bakker op om, at far sagtens kan, og du kan f.eks. sige "jeg er lige her, nu læser far for dig og jeg kommer bagefter", ligesom det er vigtigt, at far anerkender at Alfred gerne vil have sin mor. Far kan f.eks. sige "du vil gerne have mor, mor kommer om lidt, nu læser jeg og så kommer mor" eller lignende... så han hører, at I lytter til ham og forstår, hvad han vil, anerkender hans lyst til mor, betrygger ham i at mor naturligt kommer og siger godnat, men samtidig også holder fast i, at lige nu er det far, som er der...
Tager det en time at putte ham, fordi du sidder der, så er situationen en anden.. men det lyder ikke umiddelbart til at være tilfældet hos jer lige nu. Det lyder som om, at det I lige nu gerne vil er at arbejde på at få far lidt mere på banen.. Hvis det ikke er problematikken, så må du skrive igen :)
Håber du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Autostol
Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.
Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.
For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.
Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...
Æteriske olier
Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.
Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.
I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.