Svar: Antal flasker og mængde
Kære mor
Tak for dit brev og hvor er det dejligt at høre, at I fornemmer, at der nu kommer lidt mere rytme ind i løbet af både dag, aften og nat. Det lyder som om, at det går godt med de refluksproblemer, jeres søn tidligere har haft - dejligt! :)
Mange børn vil omkring 4 måneders alderen være fysisk så store, at de har behov for lidt mere mad - og i første omgang vil det være en rigtig god idé at øge indtaget af mælk. Det kan derfor sagtens være dette, jeres dreng nu viser behov for.
Samtidig er det sådan, at børn som tilbydes fuld flaskeernæring nogle gange viser behov for at starte skemad lidt tidligere. Han er stadig for lille til at begynde med dette, men det kan sagtens tænkes, at du ikke kan vente til han er knap 6 måneder, før du begynder.... og når han bliver 4 måneder (fulde 17 uger) og fremefter kan du begynde at lægge mærke til, om han måske virker parat til at få lidt smagsprøver på en ske. Signaler på dette kan f.eks. være, at han begynder at melde sig hyppigere om natten, og at mælken ikke virker til at dække hans behov tilstrækkeligt. Derudover er det vigtigt, at han kan holde hovedet selv, dreje sit hoved bevidst efter skeen, åbner munden bevidst, når du f.eks. giver ham d-dråber på en ske, følger din mad med øjnene, når du spiser, smasker, savler osv....
Det er også meget normalt, at børn i jeres drengs alder har brug for lidt hyppigere flasker - og lidt mindre i hver flaske. Jeres dreng får 5 flasker i døgnet, og mange børn vil i 4 måneders alderen have behov for 6-7 flasker. Du har her naturligvis ret i, at man ikke bare skal give flere og flere flasker og også skal forsøge at holde mælkemængden på det udregnede behov, og det er i forhold til jeres drengs vægt, rigtig fint med ca. 1000 ml i døgnet. Det er forholdsvist let at spise af en flaske, mælken løber let til barnet, og det betyder at børn nogle gange kommer til at overspise...
Jeg vil faktisk foreslå dig, at du giver ham de 6 flasker i døgnet, som han viser behov for. Det lyder til at være et helt reelt behov for ham nu. Men jeg vil samtidig foreslå dig, at du skruer en lille smule ned i mængden af mælk, så han ikke får ...
... helt så meget - så han måske får 175 ml færdigblandet erstatning af gangen. Det vil sige 25 ml mindre i hver flaske, og dermed giver det mulighed for, at han kan få 125 ml ekstra f.eks. sen aften. Har han brug for 150 ml her, vil det naturligvis også være okay, man skal også være lidt fleksibel...
Det kan være en god idé at erstatte flasken med en sut, så når han er færdig med at spise og har tømt sin flaske, så tilbyder du ham en sut. Det kan være med til at give lidt ro i maven og samtidig forlænge hans "sutteperiode", så han måske bedre vil acceptere, at mængden i flasken er skruet lidt ned.
Når han begynder med lidt skemad, så vil det i begyndelsen være smagsprøver, som kommer ud over den vanlige mængde mælk. Hans behov for mælk bliver således ikke nedsat i starten. Men i takt med, at han begynder at få skemad flere gange dagligt, drikker vand af kop sammen med skemaden osv. så vil hans mælkeindtag naturligt nedsættes lidt og antallet af flasker bliver også gradvist skruet ned...
På den måde vil tiden naturligt også arbejde lidt for jer, og på sigt vil det være rigtig godt, med den rytme, hvor han tilbydes skemad og vand af kop, når han vågner og så 1-1.5 time efter tilbydes han flaske, som en fast del af sit putteritual. Hans rytme vil her naturligt også ændre sig, så han måske får brug for en drømmeflaske sen aften, før du selv går i seng. Det betyder, at han f.eks. i 6 måneders alderen kan have en aften og natterytme, der ser således ud:
Aften 18: Grøntsagsmos og vand af kop.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Flaske og puttes til natten ca 19.30-20
Sen aften 23-24: Drømmeflaske og sover herefter uden flaske til tidlig morgen
05: Flaske og sover videre...
Så den rytme han begynder at vise nu kan godt ende med at passe rigtig godt til den rytme han gerne må have senere hen... :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og jeg vil også anbefale dig min bog "Helens bog om børn og mad". Her kan du læse om at komme igang med skemaden, finde dagsplaner, opskrifter osv. Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave, der står ny revideret udgave på forsiden :)
Rigtig meget held og lykke fortsat - og fortsat god appetit :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Barneseng
Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.
Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.
Den...
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.