Svar: Søvnbehov 33 måneder
Kære mor til A
Tak for dit brev :) Det lyder som en god beslutning at lade familien blive sammen indtil alle har mulighed for at flytte - og det lyder også som om, at der kommer til at ske nogle ændringer i jeres hverdag nu, hvor jeres datter skal starte i pre-school... jeg går ud fra, at det svarer lidt til en dansk børnehave - det bliver rigtigt dejligt for hende :)
Det gennemsnitlige søvnbehov, når man er 2.5-3 år gammel er ca. 12.5 times søvn i døgnet. De fleste børn har i denne alder stadig behov for deres middagslur og mange vil trives rigtig godt med en rytme, hvor de sover ca. 1-1.5 time til middag og ca. 11 timers nattesøvn.
Jeres datter sover ofte 1.5-2 timer til middag og det betyder, at hun naturligt så vil have behov for en lidt kortere nattesøvn. Hvis hun ofte starter dagen omkring kl 06, vil det derfor ofte være passende, at hun sover ca 19.30-20 - altså det tidspunkt, hvor du normalt forsøger at putte hende på...
Når hun ikke falder i søvn der, så er det sandsynligvis fordi hun et eller andet sted har lært, at det at skulle sove er forbundet med et ritual, hvor hun får læst historie, får sunget sang, puttes i seng, og derefter kalder, får vand, puttes igen, kalder igen, får knus, puttes igen, skal op at tisse, puttes igen... Det kan sagtens, som du fornemmer, være en form for overspringshandling, en måde at få din opmærksomhed og nærhed, når hun skal sove. Og du skal her naturligvis overveje, hvad hun har behov for.
Hun bliver naturligt mere og mere bevidst, og med den alder hun har nu, så er hun godt klar over, at når hun ligger i sin seng, så sidder mor og far og hygger i stuen - og det vil hun naturligt være en del af. Hun har måske endda oplevet at stige ud af sin seng og her her blevet bekræftet i, at I sidder i sofaen, slikskålen står på bordet osv. Og hun vil derfor ikke ligge alene på sit værelse, men protesterer mod at sove, gør hvad hun kan for at holde på jer, for ikke at føle sig alene.
Som jeg læser dit brev, så har I delt putteritualet i to - først starter i med at læse historie og synge sang i hyggekrogen på værelset og derefter bæres hun i seng.. Nogle gange kan det være en god idé at have et sådan ritual, men andre gange kan det faktisk forstyrre hende, at ritualet er opdelt. I flytter jer jo fra hyggekrogen, det dejlige, nære, hvor I er tætte og over i egen seng, som så kan risikere at blive forbundet med adskillelse fra dig... og igen dermed protest mod søvnen. Derfor kan det nogle gange være bedre, at du holder ritualet til sengen. Så du med det samme putte hende i egen seng og imens hun ligger der, så læser du højt for hende og synger en sang. Så hendes putteritual ikke opdeles og så hun ikke oplever at blive flyttet eller skifte situation undervejs.
Derudover, så er det rigtig godt, hvis du nu kan begynde at putte hende så sent, at du ved at hun med sikkerhed vil falde i søvn inden for ca. 15 minutter - altså gerne imens du sidder og læser og synger for hende. Det betyder, at hvis hun ikke sover før klokken er 21.30, så skal du ikke ...
... putte hende før kl. 21.30. Du skal putte hende med nærhed, kærtegn osv. og holde fast i putteritualet aften efter aften - men senere end nu. Og samtidig med at du gør dette, så skal du holde fast i hendes stå op tidspunkt om morgenen og hendes puttetidspunkt i løbet af dagen.
Det er vigtigt, at du holder fast i dagsrytmen. Det er ikke meningen, at hun skal begynde at forlænge sin nattesøvn om morgenen og starte dagen senere, eller at hun skal begynde at forlænge sin dagssøvn. Selvom man normalt ikke skal vække børn, som sover, så skal du altså i denne situation vække hende om morgenen, hvis hun ikke vågner af sig selv. Ligesom du skal holde fast i, at middagsluren ikke varer mere end de 1.5-2 timer, som hun normalt trives med.
Dette vil naturligt gøre, at hun begynder at blive ekstra træt om aftenen og det er denne fornemmelse, hun skal begynde at mærke - samtidig med, at du putter hende sent og hun får et ritual som tager ca. 15 minutter. Og så rykker du gradvist puttetidspunktet frem, så hun puttes 21.15, 21.00, 20.45, 20.30 osv. indtil du rammer det tidspunkt, som du fornemmer vil være hendes puttetidspunkt fremadrettet. Du vil ikke kunne flytte hendes puttetidspunkt frem aften efter aften - der vil gå flere dage imellem, at du kan rykke på tidspunkterne, og du skal hele tiden holde fast i rytmen om dagen. Du skal regne med at det godt kan tage lidt tid - det kan godt tage 5-6 uger, og det er vigtigt, at du hele tiden holder fast i rytmen, at du har overskud og giver hende den nærhed, hun viser behov for, ligesom det er vigtigt, at hun ikke bliver syg undervejs osv. Normalt anbefaler jeg ikke, at man ændrer på denne måde imens der er indkøring i institution, men hos jer lyder det nødvendigt, og jeg tænker, at det godt kan kombineres :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg synes det lyder rigtig fint at lade hende sove 1.5-2 timer til middag, og jeg synes ikke, du skal afkorte hendes middagslur eller fjerne den. Selvom hun protesterer, når du putter hende (hvilket hører alderen til), så falder hun i søvn og sover godt - og det er netop udtryk for, at hun stadig har behov for den lur midt på dagen. Da hun samtidig skal starte i institution, så er det ekstra vigtigt med det afbræk midt på dagen, som luren giver hende. Det vil hun have brug for lige nu. Det er super fint, hvis du således kan hente hende kl ca. 12 og derefter lade hende sove til middag, og hun må meget gerne få en stak bøger at kikke i, og derefter så selv falde i søvn - det er super fint :)
Med hensyn til hendes natlige opvågninger, så vil jeg foreslå dig, at du giver hende en drypfri kop med vand ved sengen, så hun selv kan tage lidt at drikke, hvis hun vågner og er tørstig - så det ikke er noget du behøver stå op og sørge for :) Derudover må du se, hvad nætterne bringer - når hun starter i institution kan hun godt få øget drømmeaktivitet og derfor vågne mere... men det kan også være helt modsat, at hun bliver ekstra træt og derfor pludselig sover bedre.. jeg krydser fingre!
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
CE-mærket
Se efter CE-mærket når du køber legetøj
Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.
Du skal også være opmærksom på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.