Brev:
Søvnbehov 33 måneder
Kære Helen,
Mange tak for dine svar på mine sidste spørgsmål – vi endte med at udsætte flytningen fra USA til DK, til vi kan gøre det som en samlet familie.
Jeg har lige endnu et spørgsmål, denne gang om søvn og hvad dertil hører. Vores dejlige pige har altid haft svært ved at sove igennem og selv nu, hvor hun er 2,8 år gammel, vågner hun næsten hver nat. Det er langt bedre nu, for hun har før i tiden vågnet mellem 3-12 gange hver nat (de 12 gange var da jeg begyndte på et job, der krævede jeg var væk 13 timer 3 gange om ugen – det antal faldt et par uger efter jeg sagde op der), og for tiden vågner hun kun 1-3 gange hver nat, nogle gange slet ikke. Det hjalp meget, da vi installerede en ret brummende AC-enhed (somrene er enormt varme herovre), og jeg har på fornemmelsen den monotone brummen hjælper lidt. Én ting er hendes opvågnen om natten – jeg er bekymret for, om hun får nok søvn (plus at det er hårdt for mig ikke at have sovet igennem i 2,5 år ;) )? Hun tager ca 1,5-2 timer til middagslur, og jeg plejer at lægge hende i seng omkring kl 19.30-20.00, men hun falder ofte først i søvn kl 21.00-21.30, og hun vågner op kl 5.30-6.00. Er det lang nok tid for hendes alder?
I forhold til at falde i søvn så kan jeg ikke helt regne ud, hvordan jeg skal håndtere den situation, vi er i pt. Vi plejer at læse en historie i hendes hyggekrog på værelset, synge en kort sang imens jeg bærer hende hen til sengen, komme ned i sengen, få dyne på, kys på panden og så godnat. Hun har noget sovemusik kørende natten lang og nu også den brummende AC-enhed. Denne rutine har fungeret virkelig godt meget længe, men de sidste adskillige uger har hun brugt en halv til halvanden time på ...
... at falde i søvn. Hun ligger ofte stille i en 20 minutter, hvorefter hun så begynder at kalde på mig for at få noget at drikke, få et knus, få hjælp med dynen eller tisse. Jeg prøver at give hende vand før sengetid (men ofte er det så varmt, at jeg ikke vil nægte hende vand og i heden er tørsten ofte helt reel, men det er det ikke, når det er køligere – så virker det tydeligvis som en måde at vække sig selv på, når hun begynder at mærke øjnene lukke i), tisse hende af og give knus, ligesom jeg fortsat forsøger at lære hende selv at ordne dynen. Dette til trods fortsætter hun stadig disse, hvad der for mig ligner påskud for at være vågen.
Hvad kan jeg gøre for at undgå dette? Skal hun i seng senere? Tidligere? Skal jeg droppe middagsluren (som hun for resten helst er fri for, så jeg er begyndt at give hende en stak bøger med i seng, siger hun skal have ”quiet time” under dynen, og så falder hun ofte selv i søvn alligevel) og i så fald, hvordan?
Det skal siges, at hun ofte er træt omkring kl 10, men med lidt opkvikkende aktivitet og et stykke frugt e.l. kan komme ovenpå igen. Om et par uger begynder hun i pre-school, hvor hun som udgangspunkt skal være 9-12 fire gange ugentlig. Det er hendes første gang i ”institution”, men det er hendes farmor, der er leder der, så der bliver holdt nøje øje med hendes reaktioner og behov. Men spørgsmålet er, om hun netop får brug for sin lur i denne overgangstid? Ligeledes tøver jeg lidt med at fjerne luren, fordi hun så måske får brug for at skulle tidligere i seng, og hendes far er ofte først hjemme fra arbejde kl 18.30, og så bliver det svært at nå at spise sammen OG lege lidt med far.
På forhånd tak for hjælpen,
Mor til A
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...
Viden om børn:
Apgar score
Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.
Jordemoderen har 5 ting hun ser på:
1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.
2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...
Kræsenhed
Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.
Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.
Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.
I må respektere at der er noget mad,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S