Annonce

Annonce

Svar: Pottetræning - 2 ½ år


14. august 2018

Kategori:
Alder:
2 år, 6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det lyder som om, at jeres datter er ved at blive klar til renlighed, men ikke er det helt, og som jeg læser dit brev, så handler det både om at hun skal være fysiologisk parat og også mentalt parat...

For at være fysiologisk parat, skal hun kunne holde sig tør i mindst 3 timer. Og det lyder faktisk som om, at hun er dette... Derudover så siger man, at renlighed har 3 faser:

1. I første fase kommer barnet og siger, når det er lavet noget i bleen. Hun vil være bevidst om det og vil gerne have en ren ble på.

2. I anden fase kommer barnet og siger til, når det sker "nu tisser jeg" og hun har således en fornemmelse af, at det er nu, og hvad der sker.

3. Og i tredje fase kommer barnet og siger til lige inden "jeg skal tisse!". Og her skal man så være hurtig for at nå toilettet, for der går ikke ret lang tid, før hun siger, at hun skal tisse, og til hun rent faktisk tisser.

Du skriver, at jeres datter siger til lige inden, når hun kan løbe nøgen rundt, men når hun har ble på, så siger hun ofte først til, når hun er igang. Det lyder derfor som om, at hun befinder sig mellem 2. og 3. fase og at hun derfor har brug for lidt mere tid, før hun er helt klar til at smide bleen om dagen.

Når hun reagerer hurtigere uden tøj, så er det sandsynligvis fordi hun med det samme registrerer de små dryp der kommer, når hun begynder at tisse - men når hun har bleen på, så når hun at tisse mere, før hun egentlig lægger mærke til, at hun tisser og hun kan så ikke holde sig og nå toilet eller potte.

Det kan være en god idé at bruge buksebleer, som skal trækkes op og ned som et par underbukser. Det er vigtigt, at hun oplever at bleerne netop bruges som dette og at hun derfor stadig skal sige til, når hun skal på toilettet. Bleerne er kun en ekstra sikkerhed, det er ikke meningen, at hun skal tisse (eller lave) i sin ble.

Man kan også nogle gange have glæde af training-pants, det kan I sandsynligvis også få hvor I bor - de er ofte mere brugt i udlandet end i DK :) De suger ikke, som en ble, men kan dog modstå et par dryp og derfor sikre, at jeres datter kan nå toilettet, hvis hun kun når at tisse ganske lidt.. det kunne derfor måske være en overgang for jer - mellem ble og nøgenhed - selvom det lyder som om, at det nok stadig er lidt for tidligt... men så ved du, at det findes :)

Ellers er det meningen, at jeres datter skal følges på toilettet - og du skal ikke spørge hende om hun vil, men derimod tage hende i hånden og følge hende derud med en besked om "kom vi skal lige tisse før vi kører" eller lignende. Så det er en fast regel, ligesom andre regler I har. Det står således ikke til diskussion, det er blot sådan det er. Når det så er sagt, så er det jo begrænset, hvor meget I kan kræve og skære igennem, hvis toiletbesøg også skal forbindes med noget okay.. Og her kommer det mentale ind. Det er vigtigt, at jeres datter er ...


Annonce

... mentalt parat til at træne renlighed og det bedste udgangspunkt er, hvis hun selv kommer og meddeler, at hun gerne vil prøve at gå på toilet og være uden ble.. så er udgangspunktet for et samarbejde naturligt større :)

For at hjælpe hende med at finde ud af, at det er dette som forventes af hende nu, så kan det være en rigtig god idé at læse bøger om emnet. Det kan både være børnebøger, som handler om at smide bleen, men det kan også være simple bøger, som handler om kroppen og hvad der sker med maden, som vi spiser. Så det bliver så naturligt som muligt for hende. Der findes mange forskellige bøger, som handler om kroppen, afføring, renlighed og det kan være en god idé at finde lidt forskellige, som du kan læse højt. Du skal naturligvis forsøge at finde nogen, som passer til børn på ca. 2.5 år...

Der findes f.eks. "må jeg kikke i din ble?", som handler om en lille mus, der går rundt og kikker i alle dyrenes ble.. og til de lidt større børn (fra ca 3 år) er der f.eks. bogen "Hr. Pølle", som er til børn, der synes det er svært at gå på toilettet. Det kunne også være bogen "Væk med våde bleer" af Lena Lamberth som beskriver forskellige situationer med børn og toiletvaner... eller "Den lille prinsesse: Hvor er min potte?" af Tony Ross.

Der findes mange forskelige, sandsynligvis også hvor du bor, en del af de bøger, som er på det danske marked er oversat fra andre sprog - måske ville en tur på biblioteket være en hjælp hos jer :)


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


I skal naturligvis tage hensyn til, at hun godt kan "gå lidt tilbage i udvikling", fordi hun er blevet storesøster. Det kan være svært at skulle smide bleen, når man skal dele mor og far med en lille ny, og ens hverdag har ændret sig. Det er svært pludselig at skulle være "stor", når man stadig kun er 2.5 år gammel.. så det kan også forklare, hvorfor hun måske har brug for lidt mere tid lige nu :)

Jeg ved fra dine tidligere breve, at I giver hende al den tid og omsorg, som hun har behov for, og at I forsøger at tilgodese hendes behov så godt, I overhovedet kan - og jeg fornemmer, at det er svært at gøre ret meget mere, end I gør, så bibehold endelig alt det gode, men vær dog opmærksom på, at hun godt kan vægre sig lidt mod at smide bleen, fordi det naturligt stadig er en måde at "være lidt lille på", og det er naturligvis okay :)

Med den alder lillebror har nu, så begynder han naturligt at fylde lidt mere og gøre mere og mere bevidst opmærksom på sig selv... og det kan hun naturligt godt reagere på, hvilket hun også skal have lov til. Det er derfor vigtigt at finde balancen mellem at stille lidt krav til hende, som passer til hendes alder og udvikling, men samtidig ikke stille for store krav, så hun føler, at hun bliver presset til noget, som hun ikke er klar til. Som du selv skriver, skal man jo ikke forcere det... Jeg håber, at mine tanker kan hjælpe jer lidt på vej og til at finde den rette balance...

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:

2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.

Blefri

Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...

Læs hele brevet og Helens svar


30. september 2024 | Renlighed | 5 år

Laver i bukserne - 5 årig

Kære Helen. Vores dreng F. er lige fyldt 5 år. Han smed bleen for ca. 2 år...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.

Påmindelser om toiletbesøg?

Hej Helen! Mange tak for svaret på mit sidste spørgsmål! Nu står vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vaccination

De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:

- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1

- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2

- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3

- 15 mdr.: MFR 1

- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)

- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination

- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3

Læs mere i Babylex

Natamning

Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.

De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.

Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.

Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder


Annonce