Annonce

Annonce

Svar: Skal jeg fortsætte med at amme?


13. august 2018

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære mor

Tak for dit brev - og stort tillykke med lillebror :)

For rigtig mange kvinder er det en stor sorg, når amningen ikke fungerer. Mange tror, at det at amme er noget alle kan, og når det så pludselig giver udfordringer og bare ikke fungerer særlig godt, så bliver man naturligt ked af det og kan let føle sig forkert eller føle, at man ikke slår til som mor.

Men uanset hvor meget man gerne vil amme, og uanset hvor meget man kæmper for at få amningen til at fungere, så er det bare ikke altid, at det lykkes. Der skal jo to til at få det til at fungere - du skal producere mælk, dine brystvorter skal være til at få fat i, dit bryst til at arbejde med osv. Og din dreng skal også kunne finde ud af at die på dit bryst, han skal kunne svøbe med sin tunge og have de kræfter, som er nødvendige osv.

Du skriver, at amningen ikke blev ordentligt etableret, da din dreng fik for meget modermælkserstatning på sygehuset - hvad var grunden til at de valgte at give ham erstatning der? Normalt vil personalet på sygehuset hjælpe amningen igang, og erstatning vil ikke være første valg, med mindre hans blodsukker f.eks. var lavt, han var i lysbehandling eller andet... Er du ikke blevet rådgivet i forhold til amning, udmalkning osv. på sygehuset...?

Det er min erfaring, at når man står midt i, at amningen ikke fungerer og skal tage en beslutning om, hvorvidt man skal stoppe med at amme og gå over til fuld flaskeernæring, så er det vigtigt, at man har en følelse af, at man har forsøgt alt. At man gjorde hvad man kunne... Du spørger blandt andet "er det muligt at genstarte en mælkeproduktion, hvis man er stoppet med at amme?" - og det lyder derfor som om, at du faktisk ikke er parat til at stoppe amning. Altså når du spørger dig selv, om du kan starte op igen, hvis du fortryder, at du er stoppet, så lyder det som om, at du skal give amningen en chance mere...

Man kan gøre flere ting. Du kan f.eks. begynde at malke ud. Det vil stimulere dine bryster til at producere mere mælk, og den udmalkede mælk kan din dreng få på flaske. Jo mere du får sat mælkeproduktionen op, jo mere af din mælk han kan få, jo mere vil du kunne trappe ud af modermælkserstatningen, så han f.eks. ikke som nu får 50/50, men måske begynder at kunne få 80% hos dig og 20% på flaske...

Når det så er sagt, så er det meget krævende at malke ud. Samtidig med at du skal bruge en brystpumpe, stimulere og malke ud, så skal din dreng også stadig lægges til brystet. Han er den bedste til at stimulere dig, og så skal du også stadig give ham mælk på flaske. Det betyder, at alt det med amning, stimulation/udmalkning og give din dreng mælk på flaske kommer til at fylde rigtig meget i hverdagen, det kommer til at tage rigtig lang tid - og den tid skal du jo ...


Annonce

... prioritere, ligesom det også vil fjerne tid fra noget andet. Det kan nogle gange være en god prioritering, og andre gange så vil det ikke være hensigtsmæssigt.. det afhænger helt af, hvordan du har det og hvad der overhovedet kan lade sig gøre i hverdagen.

Det spiller naturligt ind, hvad årsagen er til, at amningen ikke rigtig fungere hos jer. Det vil have indflydelse på, hvor meget du skal kæmpe for amningen, og hvad du skal vælge. Jeg ved fra dine tidligere breve, at I også har en storesøster - ammede du hende? Har du nogle ammeerfaringer der, som du kan bruge? Hvis man har ammet før, så vil det ofte være lettere at amme anden gang, blandt andet fordi der dannes nogle mælkereceptorer i brystet, så mælken dannes hurtigere, løber hurtigere til anden gang. Elasticiteten i brystet kan også være anderledes anden gang... Nogle gange kan det, at man havde problemer første gang, derfor godt se anderledes ud anden gang - men det afhænger som sagt helt af, hvad problemerne skyldes. Har du meget indadvendte brystvorter, får du hyppige brystbetændelser, er der problemer med gentagende svampeinfektioner, eller har du måske problemer med for få mælkekirtler eller er du brystopereret, så kan det godt være svært at amme, også anden gang, tredje gang ...

Så når du spørger, om jeg vil anbefale dig at stoppe helt med amning og kun give modermælkserstatning, så afhænger mit svar altså af, hvorfor amningen ikke fungerer, og hvad du selv ønsker - både nu og fremadrettet. Jeg har brug for lidt mere viden om, hvad du ønsker og tænker, hvis jeg skal kunne hjælpe dig med en beslutning - som det lyder lige nu, så lyder det som om, at du ønsker at give amningen en chance mere, og det skal du naturligvis så gøre :) Ender du med at stoppe, så er det naturligvis helt okay, men du skal have hjertet med. Det gør dig absolut ikke til en dårligere mor, hvis du stopper med at amme - moderskab sidder ikke i amning og bryster - man er en lige så god mor, selvom man giver flaske, men man skal være okay med situationen :)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Du nævner, at din dreng får mavekneb, og det kan naturligvis være svært at vide, hvorvidt dette skyldes, at han både får mm og mme, eller om det er det ene eller det andet. Du nævner dog også, at han taber sig i vægt, og det tyder jo på, at han lige nu ikke får mælk nok. Derfor er det vigtigt, at du enten øger din mælkemængde, eller øger hans indtag af modermælkserstatning. Har du læge eller sundhedsplejerske med inde over her...? Det er du nødt til at drøfte med dem.. Han må ikke tabe sig... :(

Håber du kan bruge dette lidt videre og sender et knus med på vejen :)

Jeg vil også anbefale dig min bog "Helens bog om Amning og Flaske". Eneste bog på markedet som behandler begge emner ligeligt :)

Glæder mig til at høre fra dig igen :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.

Bider under amning - 6 mdr.

Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....

Læs hele brevet og Helens svar


24. februar 2025 | Amning | 11 mdr.

Ammestop - 11 måneder

Hej Helen Min søn har nu faktisk hele sin levetid været vågen plus 10 gange...

Læs hele brevet og Helens svar


29. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder - del 2

Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder

Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Brystspænding

Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.

Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.

Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...

Læs mere i Babylex

Naturlægemidler - børn

Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.

Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".

Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Allerførst vil jeg gerne sige dig tusind tak for dine hurtige og uddybende svar, og fordi du tog mine bekymringer alvorligt. Det var lige, hvad jeg havde brug for.

Mor til Agnethe 5 måneder


Annonce