Svar: Stor pige med nye behov

---

Kære L

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres nu 5 årige datter :)

Det er helt naturligt, at I stadig kan have konflikter i hverdagen - også over ting der i jeres øjne kan virke som bagateller. Selvom jeres datter nu er blevet 5 år, og på mange måder er en meget stor, kvik og eftertænksom pige, der tager sig af sin lillebror, leger med ham, leger for sig selv, viser omsorg og kærlighed osv. osv., så er der naturligt også situationer, hvor hun bare har lyst til, at I hjælper hende, og hvor hun nogle gange kan have behov for at føle sig lidt lille... Og det spiller naturligt ind på hendes overskud, om hun er træt, eller om der er sket mange nye ting... Og der skal være plads til at hendes verden stadig kan bryde sammen en gang imellem :)

Det kan godt være svært at være 5 år - for på den ene side, er man jo stor og fornuftig. Hun kan mange ting nu, hun har fået sit eget værelse, og på mange måder føler hun sig som en stor pige - hvilket hun også skal have lov til, og det skal også anerkendes. Og på den anden side, så er det jo også svært at mærke, at man netop er stor og skal flere og flere ting selv.. for det er jo rigtig dejligt, hvis mor og far "nurser" en lidt ekstra en gang imellem. Derfor skal I forsøge at finde balancen mellem, hvornår I gør noget for hende - selvom I godt ved, at hun kan selv, fordi det er en måde at vise hende den ekstra omsorg på, og hvornår I så kræver, at hun selv gør tingene, fordi man naturligt også gerne må stille lidt krav i forhold til hendes alder... Det er en rigtig svær balance, og det er faktisk ikke altid muligt at sige, hvordan man præcis skal gøre - det afhænger helt af situationen...

Dit eksempel med klipklapperne - du skriver, at hun tog sine klipklappere af, fordi de var støvede, og I har en fast regel om, at i haven skal man have sko eller sandaler på, fordi der ligger små grene på græsset... Hun vil ikke have klipklappere på, vil ikke hente sine sandaler, fordi hun er igang med at vande blomster - og da I kræver, at hun skal tage noget på fødderne eller hente sandalerne selv, så bryder hendes verden sammen.

Man kan her naturligvis gøre det I gør - holde fast i at hun ikke skal have bare fødder og kræve, at hun henter sine sandaler eller tager klipklappere på. I kunne også have hentet dem for hende, så konflikten måske var undgået. Eller I kunne måske have lade hende have bare tæer... Havde I valgt sidst nævnte løsning, så kunne I have forklaret hende, at hun kunne få splinter i fødderne - måske var det gået fint, uden at få splinter, måske havde hun fået en splint i foden.. men nogle gange skal man have lov til at prøve selv, gøre sine egne erfaringer for at finde ud af, hvorfor mor og far siger, at man skal have sko på. Det er ikke sikkert, at hun forstår, hvad der egentlig ligger til grund for jeres regel, før hun prøver det.

Nogle gange er de regler vi har ikke til diskussion, og man kan ikke lade barnet gøre sine egne erfaringer, fordi det simpelthen kan være farligt, og man kan risikere at udsætte barnet for fare.. men det lyder ikke til at være tilfældet hos jer.. Og nogle gange skal I vurdere, hvorfor I har de regler I har, og om hun forstår reglerne eller er nødt til at gøre sine egen erfaringer. Det betyder ikke, at hvis det så går galt, at I så skal sige "hvad sagde jeg!" - for man skal ikke på den måde hovere og være belærende. Men efterfølgende kan man godt på en sød og ordentlig måde forklare - "det er derfor jeg siger, at man skal have sko på ude i haven"...:)

Når man er 5 år gammel, har man rigtig meget brug for at føle, at man har medbestemmelse og nogle gange skal du tænke ...

---

---

... "Hvad sker der ved, at hun får lov?", "Er der noget i vejen for at hun får sin vilje?", "Kan vi finde et kompromis?" osv. Det er vigtigt, at I undgår magtkampe, for magten ligger naturligt hos dig (og far) fordi I er de voksne, og når der står magtkampe, så er det fordi der er tale om to mennesker og to viljer - du og din datter vil noget forskelligt. Derfor er du nødt til at gennemtænke situationen ud fra, hvad hun vil, og hvad du vil... og det kan du netop gøre, fordi du er voksen og har en voksen hjerne, det kan hun slet ikke finde ud af endnu :)

Nogle gange kan løsningen derfor være, at I gør tingene sammen "vi kan hente sandalerne sammen".. Nogle gange kan løsningen være, at guide hende i at løse problemet f.eks. "skal jeg vise dig, hvordan man vasker støv af klipklapperne, så du kan have dem på?".. Nogle gange kan løsningen være at bruge noget som motivation for noget andet f.eks. "hvis du henter dine sandaler, så hælder jeg vand i vandkanden imens, så den er klar til at vande flere blomster, når du kommer tilbage"...

Når man er 5 år gammel, så har man ofte en høj retfærdighedssans - det er sandsynligvis meget vigtigt, at jeres datter ikke oplever, at I gør forskel på hende og lillebror, og hvis I gør, så er det vigtigt, at I forklarer, hvorfor der er forskel f.eks. på grund af deres forskellige alder - præcis som du også skriver, at I forsøger.

---

---

---

Det er også vigtigt, at I sætter direkte ord på, hvad hun kan bestemme i hverdagen. Du nævner, at hun er meget optaget af, hvem der bestemmer, og det er helt naturligt for hendes alder. Der er mange ting i hverdagen, som hun faktisk bestemmer, uden at hun er bevidst om det, og hun kan godt have en følelse af, at du og far bestemmer det hele. Derfor kan det nogle gange være en god idé at sætte ord på det hun bestemmer "jeg bestemmer, at vi skal have pasta, men du må bestemme, hvilken slags det skal være" eller "vi skal købe yoghurt, du må bestemme om det skal være jordbær eller banan" eller "jeg bestemmer, at du skal have sko på, men du må selv bestemme om det skal være klipklappere eller sandaler"... På den måde bliver det mere tydeligt for hende, hvad hun kan bestemme i hverdagen, og det vil være rart for hende at mærke, at hendes mening tæller, og at der lyttes til det, hun vil...

Med hensyn til at bede hende om at gå på værelset og slappe lidt af, så kan man godt nogle gange bede hende om dette, men det afhænger igen naturligt af situationen, og hvordan man gør det... Andre gange kan det være bedre at trække sig fra hende - og så kan hun følge efter, når hun føler sig parat. Det er helt okay at tale med hende om, at man hver især nogle gange kan have glæde af at være sig selv, og det er helt okay, at hun netop har sit værelse nu, som er hendes private rum. Det er vigtigt, at hun ikke føler sig sendt væk og har en oplevelse af, at man ikke gider være sammen med hende, men at hun har en oplevelse af, at det er okay nogle gange at trække sig og finde ro lidt for sig selv... Det kan vi alle have brug for, også vi voksne...

Hun bruger jer forældre som et spejl, og hvis du f.eks. nogle gange sætter dig ud i haven med en bog - og hun så kommer og spørger "hvad laver du?", så kan du godt sige "jeg havde bare lige brug for at sidde lidt for mig selv" eller lignende, samtidig med, at du naturligvis viser hende, at du stadig er glad for at hun kommer. Det handler om, at du på den måde kan signalere, at det er helt okay. På den måde kan hun også nogle gange have brug for at trække sig, og det er der naturligvis plads til.

Jeg håber, at I kan bruge mine tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---