Svar: Fast føde og mængde mælk
Hej med dig
Tak for dit brev - og hvor er det bare super godt, at I har fået skruet så meget ned for antallet af amninger og øget jeres drengs indtag af skemad! Stort skulderklap for det - fortsæt endelig den gode gænge - og næste amning der trappes ud, vil være den der ligger tidlig morgen :)
Du bør tilsætte modermælkserstatning til den mad, som du laver udelukkende til din dreng. Det vil sige, når du giver ham grød og mos - og hans mad bør energiberiges med modermælkserstatning til han er 12 måneder gammel. Det sikrer ham både fedt, men også kalk og jern. Du kan lave grød og mos udelukkende på modermælkserstatning eller du kan lave det på vand, tilsætte en teske fedtstof og så tilsætte modermælkserstatning til konsistensen bliver god.
Selvom han tilbydes mere og mere familiemad og f.eks. til aften spiser jeres kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta mv. så skal han mad stadig også energiberiges her. Det kan du gøre ved at komme lidt ekstra fedtstof på hans grøntsager og ved at lave forskellige slags grøntsagssovs til ham. Det er godt, hvis du kan variere mellem forskellige typer af fedtstoffer, så han får både smør, blandingsprodukter, plantemargariner, forskellige slags olier osv. Ligesom du også meget gerne må give ham f.eks. fisk både som smørbart pålæg og som aftensmad. Fisk er vigtigt for at få de essentielle fedtsyrer som omega-3...
Når han begynder at spise flere brødhapsere, så skal der fedtstof på brødet under pålægget. Igen må du her meget gerne variere mellem forskellige typer blandingsprodukter, ligesom du også gerne må give ham f.eks. lidt mayonnaise på en makrelmad eller lignende...
Komælk har et meget højt proteinindhold og et meget lavt indhold af jern. Derfor anbefales komælk ikke som drikkemælk før efter 1 års alderen. Med den alder han har nu, bør du derfor ikke bruge komælk i hans grød og mos, og han bør ikke tilbydes mælk af en kop. Han må dog gerne få f.eks. frikadeller eller lignende, selvom der er kommet komælk i farsen, og fra 9 måneders alderen kan der godt tilsættes lidt komælk til maden. Her kan han f.eks. godt få sovs lavet med komælk eller måske lidt frugtgrød med lidt sødmælk på - ...
... men max 1 dl. om dagen.
Du må også gerne fra 9 måneders alderen begynde at give ham lidt surmælksprodukt - han må dog ikke få mere end højst 50 ml stigende til 1 dl. frem mod 1 års alderen... Du kan give ham sødmælksyoghurt, tykmælk eller A38. Produkterne skal have ca. 3.5 % fedtindhold og maks 3.5% protein. Han må IKKE få skyr, fromage frais, ymer, ylette før han er 2 år gammel, og du bør begrænse surmælksprodukter, der indeholder frugt. Det er bedst at tilbyde ham neutrale produkter og så selv tilsætte frugtmos, frisk revet frugt og bær.
Med hensyn til kulhydrater, så har små børn brug for at få disse, fordi de giver energi, når de fordøjes og nedbrydes i kroppen. Det gælder især stivelse, som er den vigtigste energikilde, og det findes naturligt i kartofler, grøntsager, brød, gryn, ris og pasta.
Jeres dreng må meget gerne få en variation af både kartofler, pasta, ris og grøntsager. Jo mere variation, jo bedre - og mange børn elsker retter som kartoffelmos med millionbøf, boller i karry, spaghetti med kødsovs, lakselasagne osv. kartofler er godt, men det må gerne varieres med ris, pasta, bulgur og lignende en gang imellem, og med den alder han har nu og i månederne frem, vil han elske, at han begynder at kunne spise f.eks. godt kogte pastaskruer selv i variation med kartoffelbåde fra ovnen og lignende... I må meget gerne tage udgangspunkt i jeres egen mad, så han får det samme som jer og naturligt får en vis variation :)

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis I selv spiser mere salat og grøntsager, end I spiser kartofler, brød, ris, pasta og lignende, så sørg for at lave dette til ham, så han får lidt ekstra kulhydrater ved siden af den øvrige mad :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og jeg vil også anbefale dig meget min bog "Helens bog om børn og mad". I den finder du opskrifter, dagsplaner og bagerst et fødevareregister, hvor du kan slå forskellige fødevarer op, hvis du bliver i tivl om, hvad han må få, hvordan og hvornår... Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave - der står "ny revideret udgave på forsiden"...
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)
- Og rigtig god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Bæresele
En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.
I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.
Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder