Annonce

Annonce

Brev:

Dårlig dagssøvn og mareridt at putte


27. juni 2018

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Dårlig dagssøvn og mareridt at putte

Kære Helen

Jeg skriver til dig, da min dejlige søn på knap 8 mdr desværre er noget af en søvnterrorist.

De sidste par uger har han været MEGET svær at putte om aftenen.
Han bliver ammet til natten omkring kl 19, og falder som regel i søvn. Men efter ca. 30-45 min vågner han, og så har vi balladen. Han græder og græder, og er fuldstændig hysterisk og utrøstelig. Sommetider tager han brystet og falder i søvn igen, men endnu engang vågner han efter kort tid og græder og græder.

Vi har prøvet alt, hvad vi kan komme på. Lade ham ligge i sengen, tage ham op, lægge ham i vores seng, lægge os sammen med ham, lade ham ligge i sin egen seng, give sutten, give ham vand, lægge en hånd på ham, ae og nusse ham, berolige med ord, you name it. Men det eneste, der i sidste ende fungerer, er at tage ham op og vugge ham i søvn i armene. Men alligevel vågner han igen og græder kort tid efter vi har lagt ham igen. Sådan fortsætter det til kl 22-23. Herefter sover han nogenlunde fint gennem natten indtil kl 4-5, hvor han ammer og sover videre, ammer lidt og sover videre, sådan kører det et par gange tidlig morgen, indtil han står op mellem kl 7 og 8 - normalt mellem 6 og 7, men når han for tiden først falder i søvn kl 23, sover han gerne lidt længere om morgenen.

Vi aner ikke længere vores levende råd, og er ved at gå ud af vores gode skind med aftener, der står på 2-3 timers skrig og skrål med ganske korte pauser.

Om dagen sover han stort set ikke. På en rigtig god dag sover han sammenlagt mellem 2 og 3 timer, men sædvanligvis mellem 1 og 2 timer. På de rigtig dårlige dage når han ikke over 1 times sammenlagt søvn på en hel dag. Dette skyldes, at han typisk sover mellem 30 og 45 min pr lur, og herefter vågner op og er frisk. Jeg ...


Annonce

... har prøvet alt, hvad jeg overhovedet kan komme på for at få ham til at sove længere om dagen, men det er fuldstændig umuligt. Jeg har prøvet at putte ham tidligere, putte ham senere, putte ham indenfor, putte ham udenfor, gå tur med ham for at holde ham i søvnen og ALT muligt andet, men INTET virker - han er PIVFRISK når han vågner. Han ligger bare og sparker løs, og smiler og snakker. Dette har stået på i ca. 2 mdr.

På en typisk dag får han morgenmad (havregrød med frugtmos) alt mellem 7 og 8.30, afhængig af hvornår han står op. Mellemmåltid og puttes til lur alt mellem kl 9 og 10.30. Her sover han typisk 30-45 min. Frokost (mos med kød, rugbrød med pålæg) ca. kl 11/11.30, og puttes til lur med amning alt mellem kl 12.30 og 14 (igen afhængig af hans dag), hvor han igen sover 30-45 min. Han er typisk vågen 2,5-3,5 time mellem hver lur. Grød med frugt ca. kl 15 og på en dag, hvor han er stået op fra sin middagslur inden kl 14/14.30, puttes han til en tredje lur mellem kl 15.30 og 16.30, hvor han typisk sover 20-30 min (hvis jeg da kan få ham til at sove). Spiser aftensmad (mos med kød) ca. kl 17.30 og puttes med amning ca. kl 19-19.30.

Om dagen er han en glad dreng, fuld af smil og grin (heldigvis da, på trods af hvor lidt han sover på en dag). Motorisk er han ikke så langt fremme, kan endnu ikke sidde selv, eller komme fremad på maven - kun bagud og til siden, og ruller fra ryg til mave - og det kan godt frustrere ham, men ellers er han som regel glad. Det er kun om aftenen, at han er grædende, vred og hysterisk på den måde. Vi har fået hans ører tjekket ved en ørelæge, og der var intet at komme efter.

Håber du vil dele nogle tanker med mig, både ang hans dagslure og hans aftenputning.

Med venlig hilsen
En frustreret mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mor kan ikke putte - 10 mdr.

Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 9 mdr.

Mælk flere gange hver nat

Hej Helen. Tak for et godt forum med mange gode input. Vi har en datter,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 8 mdr.

Opvågninger om natten - 8.5 måned

Kære Helen. Vores datter er 8.5 måned og er i 5 måneders tid vågnet hver...

Læs hele brevet og Helens svar


23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.

Start i dagpleje - reaktion

Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Klumpfod

Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.

Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.

Drenge fødes hyppigere...

Læs mere i Babylex

Graviditet uden for livmoderen

Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.

Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.

Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.

Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...

Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.

Tak!!


Annonce