Annonce

Annonce

Svar: Flaske og søvn


20. juni 2018

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev og fine spørgsmål :)

Undersøgelser viser, at børn bør ligge eleveret, når de får flaske. Hvis barnet ligger helt fladt, så vil mælken kunne løbe ind i det eustakiske rør, og det kan dels give trykproblemer, og det kan også øge risikoen for mellemørebetændelse.

Hvis du vælger at tilbyde din dreng mælk, imens han ligger i sin lift eller seng, så kan du sagtens lægge et sammenrullet håndklæde, en lille pude eller lignende ind under liften eller under madrassen i hovedenden, så han på den måde kommer til at ligge lidt højere med hovedet. Han er for lille til at ligge med en hovedpude, men man kan godt elevere madrassen, som han ligger på.

Med hensyn til amning, så skulle dette være lidt anderledes, fordi man ofte skifter mere stilling, når man ammer, og netop ammestillingerne er med til at sikre, at der ikke kommer tilbageløb af mælk til ørerne på samme måde. Formentlig betyder det ikke så meget, hvis det kun er et enkelt eller to måltider (om natten) der gives liggende, men det får betydning, hvis flere eller alle måltider gives på denne måde :)

Der er også lidt forskel på, hvordan barnet sutter og arbejder med henholdsvis bryst og flaske, sutteteknikken er ikke den samme, og man kunne faktisk også godt tænke, at dette spiller ind, men det tør jeg dog ikke sige...

Når det er lettere at få jeres dreng videre i søvnen om natten end om dagen, så skyldes det, at han her sover dybere, og at han sandsynligvis er begyndt at få en indre rytme, som fortæller ham, at det netop er sovetid om natten.

Vi har alle sammen et indre ur, det der kaldes en cirkadiske rytme. Denne rytme styres af mange ting - f.eks af hormoner, som variere alt efter tidspunktet på døgnet, temperaturen - som f.eks. falder om natten. Lys og mørke spiller ind - lys fortæller os, at vi skal være vågne, mørke at vi skal sove osv. Og det gør, at der naturligt er forskel på nat og dag og dermed også forskel på, hvordan jeres dreng sover alt efter tidspunktet på døgnet.

Hos spæde børn skal rytmen hjælpes på vej, og det er blandt andet derfor vi sundhedsplejersker ofte siger, at når I giver mælk om natten osv. så skal det foregå stille og roligt og uden at tænde for meget lys eller tale for meget. Det ...


Annonce

... samme med bleskift - det er ikke nødvendigt at skifte bleen, hvis der kun er tale om en tisseble. Det er vigtigt, at man fra starten hjælper barnet med at finde ud af, at om natten sover man, og om dagen er man mere vågen og aktiv :)

Når han reagerer på selve skiftet - altså at blive flyttet fra favn og ned i sengen, så er det fordi, han når at falde i søvn i din favn. Han har her din arme omkring sig, mærker din varme, din vejrtrækning, duften af dig osv. når når han så bliver lagt ned i sin seng, så mangler han dette, så savner han fornemmelsen af at have dig tæt på - og så vågner han op.

Derfor vil det være rigtig godt, hvis du kan forsøge at flytte ham fra dig, før han sover helt, så han når at registrere, at han ikke længere er i din favn, men nu ligger i sin seng - og begynder at forbinde sengen med stedet, hvor han skal sove.

Det kan også være en god idé at svøbe ham - hvis du kan finde et svøb, der er stort nok, han er jo ved at være en stor dreng :) Eller du kan putte ham i en sovepose. At være svøbt eller puttet i en sovepose, vil give ham følelsen af stadig at være holdt, men det vil være af et klæde og ikke at dine arme. Det vil gøre, at han ikke oplever skiftet fra favn og ned i seng så stort, som han måske gør nu. Når det varme vejr kommer tilbage, kan det dog godt være for varmt for ham at blive svøbt eller skulle sove i sovepose...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Med den alder han har, så skal han også ud af sin lift og puttes direkte i sin tremmeseng eller barnevogn - og her kan du f.eks. hjælpe ham ved at stå ved ham, holde hans hænder samlet på brystkassen, så han stadig føler sig holdt og mærker, at du er der for ham, og på den måde kan du lulle ham ind i søvnen, der hvor du ønsker han skal sove. Og på den måde vænne ham til at sove et andet sted end I din favn :)

Det er vigtigt at han rent faktisk når at følge med i, hvor han lægges til at sove. Det er vigtigt, at han føler det genkendeligt og trygt, når han skifter søvnstadie, lige vågne op og registrere at alt er, som da han faldt i søvn. Hvis det er det, så sover han godt videre, hvis han føler det ukendt og dermed utrygt, så vil han have svært ved at komme videre i søvnen igen....

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre :)

Fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kræsenhed

Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.

Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.

Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.

I må respektere at der er noget mad,...

Læs mere i Babylex

Amning

Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.

Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Selvfølgelig har jeg en tilknyttet kommunal sundhedsplejerske, men jeg er super glad for mit medlemskab hos NetSundhedsplejerkse.dk, da der dukker mange spørgsmål op i løbet ugen med en lille ny og jeg kan kun anbefale det.

Camilla Martin


Annonce