Svar: Putning af datter på knap 4 år

---

Kære Mor

Tak for dit brev og alle dine tanker om jeres datter, og de ting I har forsøgt :) Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig...

Du fortæller, at I tidligere altid har kunne putte jeres datter i seng, og så har I siddet og holdt hende i hånden indtil hun sov. Når hun er vågnet om natten, så er hun ofte stået ud af sin seng og har søgt dig/jer - nogle gange ledt efter dig, men har så fundet dig i soveværelset og er her så krøbet ind til dig og har sovet videre. Og det har fungerer fint og det lyder som om, at I egentlig har trives med denne løsning.. MEN så er lillebror kommet til...

Jeg får lidt på fornemmelsen, at netop i forbindelse med, at hun har skulle være storesøster, så har I haft nogle forventninger om, at der skulle ændres vaner. Med en lille i familien, og mor alene flere aftener om måneden, så har det ikke fungeret, at skulle sidde hos jeres datter til hun sov... det har været for tidskrævende at skulle sidde hos hende om aftenen, og derfor har I stillet nogle krav til hende om, at nu skulle der nye rutiner til... Men hun har ikke følt sig parat og mødt i dette. Og det reagerer hun nu på, så nu foregår potningen med skrig og skål, hun løber sin vej, forsøger at gemme sig, protesterer højlydt over at skulle i seng og I må bære hende ind i værelset, imens hun skriger og sparker, kæmper imod. Det er naturligvis uholdbart for jer alle.

Du fortæller, at hun forguder sin lillebror, og det er naturligvis rigtig dejligt, at hun er glad for ham. Men du fortæller også, at hun de første 3 måneder sov sammen med far i kælderen, for at give dig og lillebror ro, og du fortæller, at lillebror er blevet opereret i udlandet... Der har altså været nogle ting i forbindelse med at lillebror kom til verden, som har været svære, og hvor I har måtte tage nogle hensyn til ham - og hvor det naturligt må have skabt nogle følelser og reaktioner i jeres datter.

Hun kan f.eks. godt have følt sig udenfor, følt at hun ikke måtte være der, deltage omkring lillebror og måske følt sig "sendt væk". Hun kan også være usikker på, om især mor stadig elsker hende og vil være der for hende, fordi du har været så meget på lillebror som du har - og du nævner netop, at hun søger dig meget og altid har gjort det. Hun kan sagtens føle lillebror som en rival til jeres kærlighed og være usikker på, om der stadig er samme kærlighed til hende - og det kan f.eks. være derfor, at hun ofte søger den forældre, som sidder med lillebror og har koncentrationen på ham...

Samtidig er jeres datter startet i børnehave - hun har gået i dagpleje indtil nu og har virket til at trives der, og det er naturligt svært at forholde sig til den nye store verden, som børnehaven er.

Du fortæller, at I altid har kommunikeret med "vil du være sød at tage sko på" og at I efter at have rådført jer med børnehaven er begyndt at sige "tag dine sko på". Jeg må indrømme, at jeg ikke forstår, hvis børnehaven har sagt, at I skal kommunikere på en sådan måde, og jeg kan godt forstå, at du skriver, at du mangler en manual om opdragelse - og her vil jeg naturligvis anbefale dig, at du læser min bog "Helens bog om børn og opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn", for jeg er faktisk meget tilhænger af, at man taler til sine børn i en god tone - præcis som vi også gerne vil have, at de lærer at tale til os...

At tale i en god tone betyder ikke, at man ikke kan bede barnet om noget bestemt eller stille krav til sit barn, for det kan man godt. Og man skal - som underoverskriften i min bog siger - også være en tydelig forælder. Det betyder, at man skal være tydeligt i sit kropssprog og kommunikere klart - samtidig med at man taler pænt. Som alternativ til de to sætninger du nævner, kan man f.eks. sige "jeg vil gerne have, at du tager sko på nu" og evt. forklare hvorfor "vi skal hen til mormor"....

Man kan lidt firkantet sagt, tale om 3 typer af forældre:

Man kan være autoritære forældre. Her lægges vægt på myndighed og kontrol, der er klare forventninger til hvordan barnet skal opføre sig og hvis barnet ikke gør, som det har fået besked på, så falder der en straf, - "nu skal du gøre som jeg siger, ellers får du ...

---

---

... ikke nogen is!"

Man kan også være det der kaldes eftergivende forældre. Her stilles der meget få krav til barnet, hun får lov til det meste, og der er ikke rigtig nogen konsekvenser. Det er meget "nej, nej, nej, ... jamen så gør det da!" - fordi det vigtigste er, at der bliver ro...

Og så kan man være myndige forældre. Her sætter man klare regler for, hvordan man (barnet opfører sig) og man forklare, hvorfor man har de regler man har. og så er man realistisk i forhold til barnets alder og udvikling. Man anerkender sit barn, lytter til barnet, forsøger at finde løsninger, som tilgodeser begge parter, så selvom man nogle gange siger nej eller har visse regler og grænser, så forsøger man stadig at sætte sig ind i, at barnet måske gerne vil noget andet. Det kan f.eks. være, hvis man siger: "Jeg vil ikke have du spiller bold i stuen, så går tingene i stykker. Hvis du gerne vil spille bold, så skal du gå ud i haven!" Og jeg er tilhænger af, at man er myndig forælder.

Børn har brug for opmærksomhed, de har brug for at vi ser dem, lytter til dem og til hvad de vil eller ikke vil. De har brug for, at vi anerkender dem, som de små mennesker de er - og ofte er det netop manglen på opmærksomhed som gør, at barnet begynder at opføre sig uartigt/dårligt. Når I voksne har talt sammen i længere tid om aftenen, eller når I har brug meget tid på lillebror, så kan jeres datter godt føle behov for at opføre sig forkert, fordi det er en måde hun er sikker på at blive set.. Også selvom det ikke er rart for nogen af jer... Når børn opfører sig dårligt, så er det faktisk ofte der, at de har allermest brug for os, brug for at vi lytter og er der...:)

---

---

---

Du fortæller, at jeres datter er rigtig godt med sprogligt og på mange måder er en meget kvik pige. Og så er hun samtidig knap 4 år... Du nævner, at I har overvejet brug af piktogrammer, og det tænker jeg ikke er nødvendigt, hvis hun sprogligt er godt med - det kan evt. bruge senere, hvis hun føler, at I jager med hende, men det er ikke der jeg fornemmer udfordringerne er lige nu... Jeg vil i stedet anbefale, at I sætter jer ned og tale med hende om, hvordan det kan foregå, når hun skal puttes. Hun er jo udemærket klar over, at det ikke fungerer i øjeblikket. Hun føler tydeligvis, at hendes grænser overskrides, hun skriger, sparker græder og ender med at falde i søvn tydeligt opløst i gråd... Det er ikke rart for hende, det gør lige så ondt på hende, som det gør på jer, og det vil hun naturligvis gerne være med til at lave om. Derfor skal I tale med hende om, hvad der skal til for, at det bliver hyggeligt og dejligt at komme i seng om aftenen.

Det handler ikke om, at hun skal bestemme eller få lov til at styre jer eller styre, hvem der putter. Det er ikke en magtkamp, for den vil hun altid tabe, netop fordi I er større, stærkere og med magt kan bære hende ind i seng... Det handler om, at hun skal føle sig mødt, lyttet til og anerkendt. Hun har brug for medbestemmelse og skal derfor inddrages i, hvordan det skal foregå, og I skal lytte til hende, indgå i en dialog og lave nogle små aftaler, hvor I fælles finder en løsning, der kan fungere for alle parter. Og I skal i den forbindelse også tale med hende om, hvad I så skal gøre, hvis det ikke lykkes - hvis hun har glemt den aftale, I har lavet. Så I stadig sætter nogle rammer for, hvordan det skal foregå - men hvor I gør det i et samarbejde med jeres datter. Du skriver, at hun generelt gerne vil forhandle - og det er det I skal gøre - I skal lytte til hende forslag, selv komme med idéer og finde en fælles løsning.

Jeg har efterhånden modtaget en del breve fra jer gennem tiden, og jeg er slet ikke i tvivl om, at I er meget søde, omsorgsfulde forældre, som elsker jeres børn meget højt - og der er ikke noget I hellere vil end at hjælpe hende til ro om aftenen og have en god afslutning på dagen. Jeg forstår godt, at der er meget at se til lige nu, og det er hårdt om aftenen, hvor I også selv er rigtig trætte... Men I er nødt til at komme tilbage på sporet igen og lytte til det, som I jer selv føles rigtigt :)

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre, knus med på vejen -og rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---