Annonce

Annonce

Brev:

Putning af datter på knap 4 år


20. juni 2018

Kategori:
Alder:
3 år, 9 mdr.

Putning af datter på knap 4 år

Kære Helen

Jeg skriver til dig for at få dine inputs omkring putning af vores datter som fylder 4 slut september.

Hun er en pige i rivende udvikling. Hun blev storesøster i februar, trives i bh omend de oplever at hun har behov for fastholdelse i aktiviteter da hun ellers er overalt. Det forsøger vi også med herhjemme, fx omkring måltidet. De beskriver hende (positivt) som meget viljestærk og med høj status i bh. Hun er sprogligt meget dygtig og de siger hun er en kvik pige.

Herhjemme har vi haft en del konflikter med hende om hverdagsting og haft en meget udadreagerende pige, men efter rigtig god sparring fra bh er vi nu blevet meget bedre til at kommunerne med hende. Vi har altid talt i en god tone “vil du være sød at” med god “effekt”, haft en meget rolig og mild datter, men oplever nu hun har behov for mere konkrete anvisninger “tag dine sko på”, alternativer og ikke bruge ordet “gerne” osv. Hvor er lige en manual til børneopdragelse - jaks! Det hele ændrede sig generelt da hun startede i bh fra dagpleje. Hun er meget omsorgsfuld, stædig og forguder sin lillebror.

Hun finder nu slet ikke tryghed i, og er meget uenig i, at skulle sove om aftenen. Det er underordnet om klokken er 19 eller 21. For tiden foregår det sådan at hun varsles eller begynder at forstå hensigten når der skal børstes tænder. Så stikker hun ellers af, fjumrer eller gemmer sig. Alle pædagogiske tilgange synes afprøvet eller snak om at vi kan putte med bog osv, så ofte er vi nødt til at tage hende og bære hende i seng. Vi kan ikke få hende til selv at gå ved fx at lege det ind (hvem kommer først). Vi må bære hende, skrigende vel og mærket, og så kører den derfra med gråd og forsøg på at slå og sparke den der putter. Kaster dynen, pude, krammedyr osv ud af sengen (forsøger først at ramme en med det).

Vi bliver altid ved hende, prøver at hjælpe hende ved at tale roligt, anerkende at det er øv dagen er slut osv. Hun skriger oftest efter den anden forældre der ikke putter eller efter lillebror. Hun ophidses af vi fysisk forsøger at nå hende ved fx at holde i hånd eller nusse hende eller taler med hende om hvad der er sket i løbet af dagen eller tilbyder at læse bog. Hun falder først i søvn når hun er hel udkørt af gråd. Det gør så ondt på os at det skal være sådan for hende, for os alle.

Hun vil gerne styre hvem der putter eller siger “5 min mere”, det valg giver vi hende ikke ...


Annonce

... længere. Generelt vil hun gerne forhandle. Vi har forsøgt at putte hende på sofaen og haft held med det et par aftener, vi har forsøgt at starte med at læse bog i stuen. Vi har forsøgt at trække tidspunktet til hun var godt træt. I virkeligheden har vi nok prøvet for mange ting og det giver vel endnu med utryghed.

Førhen har vi altid siddet ved siden af hende og holdt i hånd indtil hun sov uden problemer.

Vi aner simpelthen ikke hvad vi skal gøre herfra. Vi har talt om at bruge piktogrammer og konsekvent holde fast i samme putteritual hver aften. Flere gange om måneden er jeg dog alene med begge børn om aftenen og lillebror er gerne vågen fra 18 til 21 tiden, så det er lige i primetime og hvem vil sove hvis der stadig foregår leg i huset.

Hun søger meget mig, har altid gjort det, og ellers søger hun den der har lillebror.

For en måned siden afleverede hun sine sutter til suttefeen i postkassen. Det gik rigtigt fint, hun blev varslet en god måned, tegnede tegning og skrev brev og suttefeen kvitterede promte med en ny taske, neglelak og krammebamse. Den finder hun absolut ingen tryghed i selvom vi har forsøgt at snakke om at den kan krammes og bruges hvis man savner sin sut. Og hun savner i den grad sin sut.

Hun kan bede os om at gå men når vi så har forsøgt det stiger hun op og ud ad sengen med det samme og fiser rundt i huset. Hun forsøger også med at vi skal hente vand osv, for igen at få os til at gå.

Hun siger hun gerne vil ind og sove med mig. Hun har altid i løbet af natten kommet ind til os og sovet videre. Hun kan finde på at stå op om natten fra dobbeltsengen og lede efter mig i huset for så at erfare at jeg lå i sengen. Hun kan også vågne ved fem tiden hvor han ammes inden han skal sove videre, og så derefter ikke ville i seng men begynde sh smile og grine til ham så han heller ikke får sovet videre. Lillebror sover i sin vugge ved siden af dobbeltsengen og ammes x flere om natten i stuen.

De første 3 mdr sov min datter og farmand i kælderen for at give mig ro. Lillebror trivedes ikke og vi havde behov for behandling i udlandet (læbe- og tungebånd). Han stortrives nu.

Skal vi putte hende direkte i vores dobbeltseng eller er det skråplan? Vi havde måske håbet at fjernelse af sutten gav hende mere ro om natten da hun vågner mange gange og drømmer en del.

Vi har købt en ny seng til hende som kommer slut juli (ved hun ikke).

Venlig hilsen
Mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

Konflikter - 3 år, 4 mdr.

Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...

Læs hele brevet og Helens svar


2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.

Blefri

Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...

Læs hele brevet og Helens svar


18. juni 2024 | Sygdom | 4 år, 2 mdr.

4-årig med kæmpe nedsmeltninger og anderledes adfærd

Kære Helen, Jeg har med stor glæde læst dine bøger og mange brevkassesvar...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rhesus-uforlignelighed

Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.

Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.

Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...

Læs mere i Babylex

Kolik

Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.

Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for en super god side, med masser af gode og virkeligt kompetente svar, som jeg har brugt flittigt

Josefines mor


Annonce