Annonce

Annonce

Svar: Særlig sensitiv 9 årig


15. juni 2018

Kategori:
Alder:
9 år, 2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære bekymrede mor

Tak for dit brev og velkommen til - dejligt at høre, at du har fulgt med på sidelinjen i gennem flere år og nu selv har fået lyst til at skrive til mig :)

Det lyder som om, at I har en rigtig dejlig pige, og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig, for der er sandsynligvis flere ting, som spiller ind - og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge :)

Du nævner, at din datter i børnehaven har fået lavet en pædagogisk profil, der viste, at hun er særligt sensitiv og samtidig ekstrovert i sin personlighed. Jeg kan naturligvis ikke lade være med at tænke på, hvorvidt det er normalt, at man i børnehaven laver profiler på børnene, eller om der har været nogle udfordringer allerede der, som man har ville tage hensyn til... Jeg synes, det er problematisk, hvis man i så tidlig en alder, sætter "prædikater" på et barn, for det er jo et eller andet sted med til at låse din datter fast i en rolle, som hun kan have meget svært ved at træde ud af, og som faktisk godt kan være en del af forklaringen på, hvorfor hun f.eks. nu i en alder af 9 år udtaler at ingen kan lide hende, at hun ikke passer ind, og at hun føler sig usynlig...

Det betyder ikke, at I ikke kan tage hensyn til hendes personlighed og forsøge at møde hende, der hvor hun er. Hvis hun er ekstrovert og samtidig særligt sensitiv, så kan det f.eks. godt forklare, hvorfor hun nogle gange måske bruger meget energi på at tænke over, hvordan andre ser på hende eller oplever hende. Er man ekstrovert og særligt sensitiv kan det også være svært at koncentrere sig i lokaler med mange mennesker og meget uro, det er svært ikke at forholde sig til alt det der foregår og dermed svært at lukke af for omgivelserne. Hun kan f.eks. også vise behov for at være sammen med andre mennesker - hun nyder f.eks. at være sammen med familie og venner, elsker når I har gæster osv. - men hun kan også hurtigt få for meget og blive overstimuleret af samvær, hvorfor hun så føler sig presset... Så naturligvis kan I ved at vide disse ting forsøge at tage visse hensyn i hverdagen - det er dog også vigtigt, at der er mulighed for at hun kan ændre sig. At hun faktisk ikke har den personlighed - eller at hendes personlighed og måden hun møder og ser verden på, og måden man ser hende på, naturligt ændrer sig i takt med, at hun går fra at være barn til at blive teenager til at blive voksen...

Jeres datter hører til det man kalder Tweens nu. Det er 8-13 år og dermed den alder, osm ligger in between - altså mellem at være barn og være teenager. Og det er på mange måder en lidt følsom, men også meget dejlig alder. Det kan dog være svært at befinde sig i dette spænd mellem ikke at være barn men heller ikke rigtigt være stor. Og hun kan naturligt i kraft af sin alder, godt have en følelse af, at I ikke rigtig forstår hende eller at I bestemmer alt for meget eller lignende... Ligesom det at have venner og føle sig som en del af gruppen kan begynde at betyde mere og mere...

Hun er så gammel nu, at hun godt kan sætte nogle ord på, hvad det er som gør, at hun nogle gange bliver vred eller ked af det - at temperamentet koger over, som du skriver - og hvor du også kan tale med hende om, hvordan hun kan reagere mere hensigtsmæssigt.

Du nævner, at hun ofte leger bedst 1:1 og kan have det svært socialt, da hun i sociale sammenhænge kan have svært ved at følge med sin aldersgruppe. Du nævner her, at hun går i en klasse med 15 elever - og det kan naturligvis være rigtig dejligt med en lille gruppe børn, fordi det, som du skriver, giver hende muligheder for at trække sig og netop giver hende mere ro i hverdagen. Det kan være lettere for hende at overskue en børneflok på 15 fremfor 25 børn eller flere.. Men nogle gange kan en gruppe også være for lille. For hvis de f.eks. er 6 piger, som er meget ens - som interesserer sig for det samme, går i samme slags tøj, synes de samme ting er sjove osv. Og din datter ikke har det på samme måde, så vil hun naturligt hurtigt føle sig forkert og føle, at hun ikke passer ind. Er hun derimod sammen med en større gruppe børn, eller hvor der f.eks. er flere klasser, som hun kan spejle sig i, så vil der ofte også være andre, som måske har samme interesser som jeres datter. Måske kan hun finde legekammerater uden for sin egen klasse, som hun har bedre kemi sammen med... Du nævner, at hun er god til at tage kontakt til andre, og det kunne være en idé at udnytte dette :)

Hvordan oplever du hende derhjemme? Hvordan er hun i forhold til sine mindre søskende? Giver hun også udtryk for, at hun hjemme kan føle sig overset? Det skal du naturligvis lytte til. Da hun er den ældste kan hun måske nogle gange føle, at hun skal være "den store og fornuftige", men har nogle gange også lyst til eller behov for at være lille... Måske bliver hun i tvivl om sin rolle i familien, med en lillesøster og nu en lille ny bror, som naturligt får rigtig meget opmærksomhed fra både jer forældre, bedsteforældre og andre - og måske føler hun, at hun glider i baggrunden, hvilket naturligt gør lidt ondt... Hun er den ældste, og hun er på ...


Annonce

... mange måder sandsynligvis meget stor og selvstændig, hun forstår og føler visse regler osv. og ved godt, hvad der forventes af hende - men nogle gange bliver det hele naturligt for meget, og så bryder hendes verden sammen...

Går hun til noget i sin fritid? Har hun nogle interesser, noget hun skal støttes i at dyrke lidt mere og blive rigtigt god til, og hvor hun også kan møde andre venner. Det kan være en rigtig god idé, hvis I kan finde en aktivitet, hvor hun kan møde andre, og have et socialt liv uden for sin klasse - meget gerne noget, hvor man er sammen på kryds og tværs af alder...

Jeg tænker, at det kan være en god idé at skelne mellem selvværd og selvtillid og måske have lidt fokus på, hvordan I kan styrke hendes selvværd :) Selvværd og selvtillid er ikke det samme.

Man kan sige, at selvtillid handler om, at "jeg kan finde ud af det jeg skal" - at hun f.eks. kan finde ud af at pakke sin taske, selv gå i skole, følge en fælles besked osv. Altså gøre, hvad der forventes af hende... Mens selvværd handler om, at "alt ved mig er som det skal være" - at hun har en indre følelse af, at hun er noget særligt. At ingen kan tage hendes plads og at alt ved hende er, som det skal være...

Hun møder mange sammenligninger i hverdagen - der er ting, som jeres datter kan finde ud af, som de andre børn ikke kan finde ud af - og der er ting, de kan, som hun har sværere ved. Hvis man har et højt selvværd, så har man en følelse af at have værdi. Så vil hun føle sig okay, selvom hun ikke mestrer det, som andre mestrer, og hun vil acceptere, at det er okay at vi er forskellige - at forskellighed også kan være en styrke. Når vi har en høj selvværdsfølelse, så føler vi, at vi er elsket og har værdi - uanet om vi kan noget eller ej, fordi det i sig selv har værdi, at vi er den, vi er.

Har vi derimod et lavt selvværd, så vil vi tvivle på vores egenskaber, så vil vi stille spørgsmålstegn ved, om det vi gør og siger mon er godt nok. Om måden vi ser ud på er okay, om vi er forkerte, og vi vil have en følelse af at det var bedre, at være ligesom de andre ... Når vi sammenligner os med andre, så vil vi tvivle på os selv og det vi står for og vil vil føle, at de andre er lidt bedre, lidt dygtigere, lidt pænere end vi selv er..

Jeg tænker, at jeres datter har brug for at blive bevidst om, hvad det er hun er rigtig god til - hendes selvtillid - altså måden hun f.eks. går ind i et rum på, måden hun møder andre mennesker på, hende spontane glæde, kreativitet osv. Og så har hun brug for at blive bevidst om, at hun er noget ganske særligt - og hvorfor hun er det. Det er vigtigt, at hun ikke tvivler på, at hun har en særlig plads i jeres familie, at ingen kan erstatte hende, at I elsker hende højt, fordi hun er præcis som hun skal være... Og det vil være rigtig godt, hvis I i hverdagen kan sætte ord på dette, så det bliver så synligt for hende som muligt...:)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Nogle gange kan det også være en idé at tale med hende om at lære at sige "pyt". I de situationer, hvor hun bliver vred og ked af det, og ende med at sige en masse hårde ord osv. til sine kammerater - hvad sker der, og kan hun f.eks. sige pyt en gang imellem, lære ikke at tage tingene for meget til sig, men lægge det væk, få det på afstand og komme videre... Og det kan være rigtig svært, hvis hun er særligt sensitiv... Du kan f.eks. tale med hende om, hvad hun er bange for vil ske, hvis hun giver slip og siger pyt, trækker sig eller glemmer det i stedet for at blive vred. I forhold til det, som sker nu - hvor de faktisk ikke vil lege med hende... Du kan tale med hende om hvordan man nogle gange kan trække vejret dybt og tælle til ti, trække på skulrende og rent fysisk og verbalt sige "pyt" og komme videre eller at hun måske nogle gange kan vælge at trække sig, give sig selv lidt ro og så vende tilbage til de andre igen lidt senere...

Dansk Psykologisk Forlag har lavet en bogserie "Psykologi for Børn" og her er der forskellige titler. F.eks:

"Skal vi være venner? Sara og Rune lærere om sociale kompetencer" (4-8 år)
"Venner og veninder - Nikolaj og Amalie lærer om sociale kompetencer" (9-13 år).

Du kan evt. læse bogen for de yngste sammen med lillesøster og du kan læse den for de ældre børn til jeres 9 årige alene.. Det kan være en god idé at læse de små historier højt og tale med hende om det i læser. Der følger også en vejledning med.

I serien findes f.eks. også
"Gal på alt og alle - Peter og Sofie og problemvrede" (4-8 år)
"Vind over vreden - Sine og Mads og problemvrede" (9-13 år)
"Er jeg god nok? - Om børn, perfektionisme og selvkritik" (4-8 år)
"Ingen er perfekt - om børn, perfektionisme og selvkritik" (9-13 år)

Det kan være en rigtig god idé at bruge højtlæsning til en snak om nogle af de oplevelser, tanker og følelser, som jeres datter har - det kan være lidt lettere at tale om det som sker i bogen, end det man selv oplever, og måske kan hun lettere sætte lidt ord på, hvad det er som er svært - og på den måde kan du også bedre hjælpe hende :)

Jeg håber, at mine tanker hjælper lidt videre på vej - rigtig meget held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

22. november 2024 | Opdragelse | 3 år

Fysisk reagerende 3 årig

Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...

Læs hele brevet og Helens svar


13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

Konflikter - 3 år, 4 mdr.

Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Sure morgener - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Flytning - 2.5 år

Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.

Afvisende overfor mor

Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barselsbesøg

I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.

Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...

Læs mere i Babylex

Allergidisponerede børn

Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.

Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).

Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Jeg har længe fulgt med i din brevkasse og har selv fået hjælp til mange "problemer" fra dine svar til andre! Du har været en stor hjælp uden du har vidst det ...!

Bedste hilsner
Sanne mor til dreng på 8 måneder


Annonce