Annonce

Annonce

Svar: Søvn udfordringer - 4 mdr.


13. juni 2018

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte forældre

Tak for jeres brev og tak for de søde ord - det lyder som om, at I har fulgt lidt med på sidelinjen, dejligt! Og velkommen til :)

I fortæller, at I har været til en Osteopat, som har kureret jeres dreng fuldstændig for kolik.. jeg tænker faktisk, at det lyder som om, at jeres dreng har haft nogle problemer med nakke- og skulderled eller lignende, som Osteopaten har fået løsnet, og at det har været årsagen til, at jeres dreng har grædt så meget. Vær opmærksom på, at hvis dette har været problemet, så kan han stadig godt have nogle spændinger, som måske vil vise sig, når han ligger på maven og forsøger at løfte sig op og kikke sig omkring. Har han f.eks. tendens til lejringsbetinget skævhed af kraniet, så har han måske også en stram halsmuskel, som generer ham, og som gør det sværere for ham at finde en rar stilling at ligge i, når han skal sove...

Jeg kan naturligvis ikke udelukke, at han også kan have haft kolik. Man mener, at kolik skyldes et umodent nervesystem, og det betyder, at barnet meget let bliver overvældet af indtryk og begynder at græde - og når barnet tages op, trøstes og man forsøger at berolige, så vil barnet ofte ikke stoppe med at græde med det samme. På grund af det umodne nervesystem, så går der lidt tid, før for barnet kan mærke og fornemme mors og far ro og selv finde ro.. Det betyder at barnet ofte både vil kunne græde lidt mere og også græde lidt længere tid af gangen...

I kan læse meget mere i min bog "Helens bog om Gråd og Trøst" :)

Hvorom alting er, så har I naturligvis gjort det bedste I kunne - holdt jeres dreng tæt, vugget ham i jeres favn, hoppet med ham på en yogabold, tilbudt ham brystet osv. Så han har fået masser af nærhed og tæt fysisk kontakt, og I har således ikke gjort noget forkert! I har gjort det som var nødvendigt, og den fysiske kontakt med jer, har også været med til at styrke hans nervesystem, hvis dette har været en del af udfordringen - så lad være med at have dårlig samvittighed over det :)

Nu er jeres dreng så 4 måneder, og det betyder, at I skal begynde at ændre lidt på nogle ting. I skal forsøge at skabe nogle nye vaner og rutiner for ham, som kan fungere for både ham og jer fremadrettet - for det er naturligt uhensigtsmæssigt på sigt, hvis han skal vugges, hoppes med, tilbydes brystet osv. igen og igen hver gang han skal sove. Det kan ingen af jer holde til, og han har naturligt lige så meget brug for sammenhængende søvn som mor og far har.

Han er stadig så lille, at han godt kan have glæde af at føle sig omsluttet, når han skal sove. Han er vant til at falde i søvn i slyngevuggen, i jeres arme, med brystet i munden og dermed med tæt fysisk kontakt - og det er naturligt svært pludselig at komme fra dette og over i en stillestående seng.. derfor er I nødt til at skabe ændringerne gradvist.

Det kan være en god idé at svøbe ham eller putte ham i en sovepose - og evt. forsøge at introducere barnevognen som en fast del af hans putteritual nu. Så han en gang dagligt puttes her og vænnes til dette. Da det er meget varmt i øjeblikket, vil en lun sovepose sandsynligvis være for varm, men I kan evt. svøbe ham i et tyndt bomuldstæppe. Svøbet har den fordel, at han stadig vil føle sig holdt, når han flyttes fra jeres favn, men det vil være klædet, som holder ham og ikke jeres arme. Barnevognen har den fordel, at I stadig kan give ham bevægelse, holde vognen kørende og vænne ham til at sove lidt på afstand af jer - før han skal lære at sove uden at være i bevægelse hele tiden...

Det er vigtigt, at mælk indgår som en fast del af hans putteritual. Det betyder, at han stadig skal ammes før han skal sove. Men det vil være rigtig godt, hvis du bevidst kan arbejde på, at han ikke falder i søvn med brystet i munden. Det vil sige, at når du lægger ham fra dig, så skal det være inden han falde i så dyb søvn, at han ikke ænser, at han bliver flyttet. Det er synd for ham, hvis han sover godt, og idet han så lægges ned, så oplever han et skift og bliver forskrækket, fordi han pludselig er væk fra ...


Annonce

... din favn. Det er utrygt for ham. Det er derfor vigtigt, at han lige når at følge med i, at han rent faktisk flyttes, samtidig med at han skal være træt nok til at sove videre og bliver for ked af det.. det er svært, men det kan godt lade sig gøre :)

Se på ham, se på hans øjne og lyt til hans vejrtrækning. Prøv at lægge ham fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere, og når du kan se at han er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Han har rigtig svært ved at holde øjnene åbne, kæmper mod søvnen, men er tydeligt træt - uden at sove helt. han er det, som kaldes døsig... Stille og roligt putter du ham så fra din og ned i barnevognen eller i hans egen seng.

Prøv evt. med en sut igen og hvis han stadig ikke vil den, så er det okay. Prøv også med en klud, der dufter lidt af mor. Lad ham have kluden ved sit ansigt, så han kan dufte dig. Det at kluden følger med fra brystet og ned i sengen vil gøre ham tryg. Stå lidt ved ham, hold dine hænder roligt på ham, så han fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hans krop, så der er lidt tyngde, vug ham blidt imens han ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser - hvis han ligger i barnevognen, så vug/tril den lidt frem og tilbage, hvis han ligger i sengen, så kan du evt. købe et par brio-bedrockers, så du kan vippe sengen lidt og lulle ham i søvn på denne måde :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Du må også meget gerne vælge at lægge dig med ham og amme ham i dobbeltsengen - og lade ham falde i søvn ved siden af dig. Men prøv også her, om du kan fjerne brystet før han sover helt. Det vil sige, at du skal prøve at lirke brystet til dig samtidig med at du beroliger ham med dine hænder, kærtegn osv. Han må meget gerne nå dertil, hvor han slipper brystet, smiler til dig, triller om på siden og sover. Og du må gerne lade ham ligge, hvis du sikrer dig, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt og han ikke kan trille ned af din seng - så han ikke oplever et skift, men får lov til at blive liggende der. Fordelen ved dette er, at han netop lærer at sove liggende og uden at være i bevægelse - og det er en tryg måde at lære det på. Så han kan flyttes over i egen seng senere... sen aften må du dog meget gerne efter amning putte ham i egen seng, så han starter natten der og sover lidt på afstand af dig...

Og så er der det med bevægelse. Når I putter ham i barnevognen eller i slyngevuggen - så prøv om I kan bevæge ham mindre og mindre. Når han skal lære at sove uden bevægelse, så trapper man dette gradvist ud, og man gør det ved at holde ham stille, når han er stille. Det vil sige, at så længe han ligger og ikke siger noget, så holder I ham stille. Når han begynder at give lyd fra sig, så vugger I ham lidt, og lige så snart han siger stiller, så holder I ham atter stille.. Så han på den måde gradvist lærer, at det er helt okay at ligge stille, han behøver ikke være i bevægelse hele tiden. I skriver at hans slyngevugge er med motor, så den kører hele tiden - prøv om I kan stoppe med dette. Måske kan I godt vugge den, uden at sætte motoren til...

Det vil være rigtig godt, at I nu forsøger at hjælpe jeres dreng til nogle nye vaner og rutiner - og det er meget passende at starte med dette nu, hvor han er knap 4 måneder gammel. I løbet af de næste 2 måneder vil der ske en del ændringer - både i forhold til hans udvikling, hans søvn, søvnens sammensætning osv. Han vil begynde at kunne have længere og mere aktive vågne perioder, han vil også begynde med skemad, hvilket også vil være med til at skabe mere rytme i løbet af dagen... Så der sker nogle ændringer og det er en god idé at I derfor nu arbejder lidt på at ændre det I kan nu - starte med at hjælpe ham til at falde i søvn uden at skulle have brystet i munden og også hjælpe ham til at sove uden at skulle være i bevægelse hver gang.. Og så kommer der flere ændringer til undervejs, men det vil være godt at starte her :)

Håber I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke - og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie videre frem :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barneseng

Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.

Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.

Den...

Læs mere i Babylex

Fordøjelse baby

Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.

Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.

Babyer, der både får brystmælk...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.

Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.

Tak fordi du har skrevet den!

Hilsen de glade forældre


Annonce