Svar: Søvnproblemer - 7 uger
Kære Mor
Tak for dit brev :)
Det er dejligt at høre, at jeres dreng er sat i behandling for sin refluks og det lyder faktisk også som om, at det har en vis effekt. Det hjælper ham - og det lyder som en god idé at give ham to gange dagligt - morgen og aften... Som jeg læser dit brev, så giver Nexium ham så meget ro i maven, at han kan sove nogle lidt længere søvnstræk og det er rigtig godt og også vigtigt :)
Det er hårdt at have et barn med refluks, som egentlig blot betyder "tilbageløb". Det påvirker ofte søvnen og gør at børn sover meget afbrudt. Barnets mavemund lukker ikke tilstrækkeligt til, med det resultat at mælken, som barnet drikker, kører frem og tilbage i mavemunden og spiserøret - blandet med mavesyre. Det gør ondt - især når barnet ligger ned. Og det er sandsynligvis netop fordi effekten af Nexium aftager efter kl 03 om natten, at I oplever, at han er særligt urolig her. På dette tidspunkt har han jo ligget længe og reagerer naturligt på dette - selvom han også kan sove længere søvntræk om dagen, så er det ikke så længe af gangen og I vil her naturligt tage ham mere op, holder ham og bærer ham rundt, og det hjælper ham til at klare det bedre i dagtimerne. Det samme om aftenen, hvor han ligger på jeres brystkasse og sover - her vil han naturligt også ligge lidt mere eleveret, og det hjælper ham til at sove bedre der. Ligesom det naturligt er et trygt og dejligt sted at ligge :)
I kan evt. forsøge at give ham Nexium kl 23, for at se om effekten af Nexium vil holde sig længere tid om natten, så han måske kan sove lidt længere hen mod morgenstunden, før han begynder at blive generet af mælk og mavesyre igen...
Prøv om I kan elevere hovedgærdet i liften/sengen, hvor han sover om natten. Det kan I gøre ved at hæve madrassen op / ...
... stille liften skråt ved at kommet en pude eller lignende ind under hovedenden.
Når I giver ham flaske om natten, så tag ham op og sæt jer med ham, så han ikke drikker sin mælk siddende og prøv om I evt. har overskud til at blive siddende lidt efter han har spist, så mælken får mulighed for at løbe ned i maven, før han bliver lagt til at sove igen. Ikke snakke og pludre med ham, ikke tænde for meget lys osv. om natten. Det er vigtigt, at han ikke vænnes til at skulle være vågen og aktiv om natten, men stadig lærer at om natten sover man... men det kan være en god idé at han ikke tilbydes flasken liggende, når han er så generet af sin refluks, som han er...
Tager han imod en sut? Det kan være en god idé, hvis I kan vænne ham til at tage en sut, fordi det at sutte på sutten efter at han har spist sin flaske, kan hjælpe mælk og mavesyre videre ned i gennem maven og tarmsystemet. Det at sutte sætter gang i tarmperistaltikken, og det kan han have særlig glæde af lidt hjælp til... :)

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Har I forsøgt med Aprestagum i mælken eller forsøgt med Enfamil AR (jf. tidligere svar). Det kan også være en hjælp til at holde mælken bedre i maven.
Det er rigtig fint, at I om dagen bruger en vikle, og at I generelt prioriterer at give ham masser af nærhed og tæt fysisk kontakt. Det er helt okay og lige nu er det vigtigste at han hjælpes til at sove, så han vågner frisk og udhvilet, parat til at studere og opleve verden, begynde at smile, pludre osv. I har også en storesøster, som I er nødt til at tage jer af og prioritere, så gør det I kan bedst muligt, for at hverdagen hænger sammen - prøv at lade være med at bekymre jer om, hvorvidt I kan holde lillebror for meget. Han er stadig et spædbarn, kun 7 uger gammel - det er helt okay at holde ham tæt :)
Stort knus herfra! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
22. april 2025 | Sovevaner | 14 mdr.
Nu 14 måneder og i seng på anden måde - del III
Hej Helen, Det er ikke lykkedes for os.. i to aftener fald han i søvn...
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
Viden om børn:
Termin
Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.
Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.
Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.
Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...
Diarré
Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.
Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.