Annonce

Annonce

Brev:

Udvikling og motorik


8. juni 2018

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Udvikling og motorik

Kære Helen

Jeg skriver til dig i håb om, at du kan give et besyv med på min situation.

Jeg har tidligere haft skrevet til dig ang. min søns motoriske udvikling. Han er nu netop blevet 7 mdr, og ligger fint på maven. Han kommer op på strakte arme, og kan bakke og dreje rundt om sig selv (han virker dog let besværet, når han gør det, og kommer ikke vanvittigt langt omkring, men gerne 1/2 til 1 hel gang rundt om sig selv). Han rækker fint ud efter ting, når de ligger inden for hans rækkevidde. Han er dog temmelig frustreret over ikke at kunne komme fremad, og ligger ofte og laver “flyvemaskinen”, hvor både arme og ben er i vejret. Når han prøver at få rumpen op, kommer hovedet i gulvet, og sommetider, hvis han skal dreje efter noget legetøj, skubber han til siden med benene, men i stedet for at bruge armene sammen med til at komme rundt, ender hovedet sommetider også bare i gulvet. Det er som om det sker, hver gang han prøver at bruge sine ben ;-)

Jeg løftede min bekymring overfor sundhedsplejersken ved seks mdrs undersøgelsen, idet han a) ikke støttede på sine arme, når han lå på maven, b) ikke var i nærheden af at kunne sidde selv, c) ikke støttede på sine ben, når han stod op og d) ikke var rank i ryggen, når man holdt ham vandret op i luften. Sp henviste til en børnefys. Da hun kom tilbage til kontrol nogle uger senere, var han begyndt at støtte på armene, og hun var ikke bekymret for ham, men mente dog godt vi kunne forsvare at beholde tiden hos fys’en pga han stadig ikke støttede på benene. Så der skal vi hen i slutningen af denne måned.

Jeg gik også til egen læge med min bekymring pga den manglende rankhed, hans manglende støtte på benene og det faktum, at han endnu ikke kan sidde selv. Han klapper helt sammen forover og kysser nærmest gulvet, så han er ikke engang tæt på. Vi aftalte at give det en måned, og så lave en ny kontrol. Det var en måned siden, og vi har således lige været til kontrol igår. Min søn har ikke haft helt den ønskede fremgang på nogen af de tre parametre, og blev således henvist videre til børnelægerne, da lægen ikke kunne udelukke en evt muskelsygdom.

Jeg er naturligvis rigtig bekymret for, at min søn i værste fald fejler noget alvorligt, der vil invalidere ham og tage ham fra mig alt for tidligt.

Status er pt:
- At han stadig klapper forover, når han sidder, falder dog ikke totalt med næsen til gulvet med det samme. I nogle højstole klapper han forover eller til siden, mens han i andre sidder nogenlunde fint rank uden puder osv. Når han sidder på armen er han ikke fuldstændig rank, kan godt “bukke bagover”, men sidder dog og drejer sig fint ...


Annonce

... rundt og kigger.

- Han er begyndt at støtte bedre på fødderne, og ikke bare klappe sammen i knæene eller dreje i hofterne og sætte sig ned i samme grad, som han gjorde tidligere. Han lægger dog ikke vægt på hele tiden. Han bruger dog sine ben meget aktivt på andre måder. Når han ligger på maven, bruger han dem som sagt til at vende med, og sommetider også bare ligge og sparke og blafre. Når han ligger på ryggen, får de FULD gas. De kører konstant, og der er masser af kraft på - det gør temmelig ondt, når han sparker.

- Når man holder ham vandret op i luften, spænder han sommetider fint gennem hele kroppen fra hoved til hæl og er rank og løfter hovedet fint, sommetider bukker han hoved og underkrop nedad og bliver “C-formet” og ikke rank.

Han vender fra ryg til mave uden problemer - og nærmest konstant - og har gjort det siden han var knap 5 mdr, men mave til ryg gør han ikke, medmindre det er et uheld. Han gjorde det ellers konstant da han var ca. 12-13 uger, men det er som om at han har glemt, at han kan.

Når man løfter ham op ved at holde i armhulerne, er han ikke “spændt” over skuldrene, og hænger “tungt” på én, og man har således en fornemmelse af, at skuldrene “trækker op” mod hovedet. Løfter man ham derimod ved at holde ham rundt om brystet, er han fint rank og stabil. Han holder sit hoved stabilt i alle positioner, og er meget nysgerrig og kigger rundt, og løfter også sig selv op fra rygliggende til siddende, når man holder ham i hænderne.

Som tidligere nævnt er der ellers god gas på hans ben, især når han ligger på ryggen, og hænder og arme er der også power på. De basker og basker, så meget at han sommetider kommer til at slå legetøjet ind i hovedet på sig selv, når han ligger, og spisepladen på højstolen får også nogle bank.

Jeg har løftet bekymring tidligere hos både sp, egen læge og kiropraktor, men ingen har været bekymrede for ham. Kiropraktor sagde, at hans tonus var fin, men at han var hypermobil.

Jeg ser helt klart en udvikling hos ham, jeg synes dog ikke han status er helt alderssvarende.

Jeg er naturligvis enormt bekymret for ham, når han er henvist til børnelægerne, men samtidig synes jeg også, at han ikke virker til at være specielt hypoton, hvilket jeg ved at mange med muskelsygdomme er (jeg er næsten færdiguddannet læge).

Jeg ved ikke helt, hvad jeg vil opnå med at skrive til dig, jeg ved godt at du ikke kan hverken be- eller afkræfte, at han fejler noget, men du har set mange børn i dit virke, og derfor kunne jeg bare rigtig godt tænke mig at høre dine tanker (både de, for mig, opmuntrende og de bekymrende).

Med venlig hilsen
en bekymret mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Spinat

Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.

Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.

Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad

Læs mere i Babylex

Proprioceptive sans

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak igen for dine svar, jeg bliver så meget klogere :-).

Du rammer så præcist!

Glad påske til dig :o)

Mor til pige på 2 måneder


Annonce