Annonce

Annonce

Svar: Amning og rytme - 1 mdr.


2. juni 2018

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Kris

Tak for dit brev og alle dine spørgsmål:)

Det er rigtig godt du skriver, og det er også rigtig godt, at du taler med din sundhedsplejerske og får hendes vurdering - hun kan se om din dreng dier med korrekt teknik og kan også veje din dreng og sikre, at han tager på som han skal :)

Hans vægtøgning vil naturligt have noget at sige i forhold til, hvorvidt han behøver så hyppig amning, eller du med fordel kan forsøge at give ham en sut en gang imellem - hvis han tager rigtig meget på, så kan hans søgning mod brystet godt være et udtryk for et suttebehov og ikke nødvendigvis behov for mælk, hvis han derimod kun lige tager det på, som man normalt ville forvente, så lyder det som om, at han har brug for ret hyppig amning for at sikre mælkeindtaget, hans behov og dermed hans vægtøgning, og så vil det ikke være anbefalingen, at du giver ham en sut...

Ud fra det du har beskrevet, så er der ikke noget som umiddelbart tyder på, at din dreng mangler mælk eller behøver die hver time for at få sit behov tilstrækkeligt dækket. Derfor kan du godt forsøge at amme ham, altså starte med at lægge ham til, hjælpe ham med at spise effektivt ved brystet og når du så skønner, at han er færdig med at spise, så må du gerne give ham en sut, så han falder i søvn med sutten i munden og ikke med dit bryst og i din favn... Det lyder nemlig som om, at han måske sover, imens han spiser hos dig og derfor ikke får særligt lange søvnstræk, når han ligger for sig selv...

Det er rigtig godt, at du forsøger at amme fra et bryst af gangen, og at du her hjælper ham med at holde sig igang, så han spiser effektivt. Det vil være rigtig godt, at du ammer ham som en fast del af hans putteritual, men det afhænger naturligt af, hvor lange lure han sover. Hvis han sover en meget lang lur, vil han naturligt have behov for brystet, når han vågner og så vil det være fint, at du tilbyder ham brystet igen, før han skal sove - dette skal være et tilbud og her vil han så selv styre, hvor længe han har behov for at die/hvor meget mælk han har behov for. Men lige nu, hvor han ofte ikke sover særligt længe af gangen, vil det være rigtig godt, hvis du kan forsøge at amme ham som en fast del af hans putteritual...:)

Start med at skifte ham og gør ham klar til putning. Læg ham til brystet, hjælp ham med at die og forsøg at holde ham lidt igang. I takt med at amningen skrider frem og han virker til at falde i søvn, så se på ham. Se på hans øjne, lyt til hans vejrtrækning. Når han virker rigtig træt og virker til at være gået over i passiv amning, som du kalder det, så træk brystet ud, erstat evt. med en sut og put ham så fra dig, stille og roligt. Lad ham mærke dine hænder på kroppen, put ham evt. i liften og sving denne lidt eller stil den i barnevognen og tril med vognen, så du på den måde luller ham ind i søvnen - hvor han har sin sut og ikke ligger ved dit bryst og sover.

Hvis han efter 30-40 minutter begynder at virke søgende, så giv ham sutten (han har måske tabt den) i munden, hjælp ham med at holde fast i den, kærtegn ham med dine hænder, så han stadig mærker, at du er der, vug ham lidt hvor han ligger, tril med barnevognen osv. så du hjælper ham videre ind i søvnen - uden at tage ham op og amme ham igen, men så han lulles videre i søvnen med sut, kærtegn og bevægelse. Det er ikke nødvendigvis behov for brystet, at han har der - men han virker søgende, fordi der måske står noget mælk og kører op og ned i spiserøret, måske er der en bøvs på vej, måske rumler det lidt i maven - og her kan sutten hjælpe ham. På den måde kan du strække tiden mellem amningerne lidt og hjælpe ham til at sove lidt længere søvnstræk.

Det lyder som om, at du har nogle meget lange ammeperiode og som om, at han sover i din favn under det, som du kalder passiv amning. Jeg tænker derfor, at du skal prøve at flytte ham fra dig, når han kommer ind i passiv amning og vænne ham til at sove lidt på afstand af dig.. Når han ligger i din favn, ligger ved dit bryst, så vil han naturligt også kunne dufte dig og din ...


Annonce

... mælk og det vil gøre hans suttebehov større. Hvis han kan ammes og putte lidt væk fra dig, så han ligger i sin lift og ikke i din favn, så kan det godt være med til at gøre, at han kan sove et lidt længere søvnstræk...

Nogle gange vil det også være godt at lade ham sove hos far. Han kan ligge på fars brystkasse, fornemme vejrtrækningen, fars hjertelyd osv. som han også finder ro ved hos dig - men far dufter ikke af mælk og derfor er amning udelukket. Far kan derfor nogle gange være rigtig god til at give ro - og far kan med fordel også forsøge med en sut som alternativ til brystet. Altså bruge sutten til at finde ro med, når jeres dreng har diet hos mor og I ved, at han har maven fyldt med mælk :)

Spædbørn skal som udgangspunkt have fri adgang til brystet, og det betyder, at nogle mødre faktisk oplever, at barnet dier 10-14 gange i døgnet, hvilket kan være helt normalt. Barnet dier hyppigt af flere årsager:

Den hyppige amning sikrer, at barnet får nok mælk og stimulerer til produktion, så der altid er mælk nok til barnet.

Den hyppige amning giver barnet vandholdig, tørstslukkende mælk og egentlige måltider, så barnet selv kan flekse sit behov.

Den hyppige amning er skånsom for barnet mavesæk. Mavesækken er lille og hver gang der kommer mælk ned i maven, så udvides den som en ballon. Ved at die hyppigt, får barnet en passende mængde mælk i mavesækken.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Den hyppige amning virker både som trøst, ro, smertelindring og kontakt. Det at sutte virker beroligende, der udskilles oxytocin, kærlighedshormonet og det gør barnet tryg at blive lagt til brystet hyppigt, og når det beder om det.

Det er altså normalt at spædbørn kan have behov for at die hyppigt, og der er mange fordele ved dette :)

Men - man skal naturligvis sikre sig, at barnet ikke dier hyppigt på grund af forkert sutteteknik. At årsagen ikke er, at barnet har svært ved at stimulere brystet rigtigt, har kort tungebånd eller lignende, at mor har indadvendte brystvorter, så barnet har svært ved at få rigtig fat... Det kan skyldes behov for at få mælkeproduktionen sat op - så barnet dier hyppigt, fordi det mangler mælk - eller modsat, at det skyldes overproduktion, som kan føre til en kraftig nedløbsrefleks og ubalance i tørstslukkende og mere mættende mælk... Børn med refluks kan også have tendens til og behov for at die hyppigt, og børn kan som sagt også have et suttebehov, som er større end hvad mor kan holde til ved brystet og derfor have behov for en sut... Der er alså rigtig mange faktorer som spiller ind og som man er nødt til at vurdere, når man skal vurdere om en amning fungerer godt/normalt, og hvad man kan gøre for at ændre en given situation :)

Det er ofte de første ca 6-8 uger at børn har tendens til at die meget hyppigt, og det er sandsynligvis derfor, at din sundhedsplejerske har sagt, at I skal se tiden lidt an. At du stadig skal hjælpe din dreng med at spise effektivt ved brystet, holde ham lidt igang og sikre, at han ikke falder for meget i søvn :) Herefter vil der ofte begynde at komme lidt mere rytme og det er altså ikke sådan, at du skal amme en gang i timen resten af din drengs ammeperiode. Det ændrer sig løbende :)

Om den længste amning ligger, når han vågner eller før han skal sove, afhænger helt af, hvor lange lure han tager - den længste amning kan ligge begge steder, og her skal du forsøge at være lidt fleksibel. Hvis han har sovet en længere lur, så vil han naturligt ofte være sulten, når han vågner og vil derfor skulle ammes i længere tid efter en lur - og før han så skal sove igen, så får han en trøstetår som hjælper ham til ro, hvorefter han så puttes. Andre gange vil han have brug for en tørstslukker, når han vågner og dier her kortvarigt, og før han så skal sove næste gang, så får han et længere ammemåltid som del af sit putteritual :)

Han kan altså sagtens, med den alder han har, have behov for brystet både når han vågner, og før han skal sove igen - det vil være helt naturligt :)

Håber du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.

Vægttab under amning

Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ultralydsscanning - gravid

Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.

Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...

Læs mere i Babylex

Hjemmefødsel

Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.

Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine tidligere svar, det er så dejligt at skrive til dig, du giver altid sådan nogle gode varme råd.

Det er dejligt at kunne skrive til dig, når man er bekymret.

Hilsen
Guldklumpens mor


Annonce