Svar: Alternativet til baby der ikke gider grød
Kære Trine
Tak for dit brev :)
Hvor er det dejligt, at jeres datter er så glad for at spise, og det lyder som om, at hun er kommet rigtig godt igang med familiemaden nu - super dejligt!
De fleste forældre oplever at deres børn lukker munden for skeen i 8-10 måneders alderen. Og det er naturligt frustrerende, for i den alder vil mange børn stadig have glæde af grød og mos. Det sikrer, at de får tilstrækkeligt at spise, og samtidig har vi lettere ved at energiberige skemaden end mad i stykker...
Der er dog ofte tale om en periode, som ikke handler om, at barnet er kræsen og ikke bryder sig om maden, men mere handler om, at hun gerne vil spise selv. Og derfor er det rigtig godt, hvis du kan forsøge at tilbyde hende noget, som hun selv kan spise - og så samtidig også forsøger at bibeholde grød og mos ved siden af. Så hun får begge dele:)
Nogle gange kan det godt lade sig gøre at supplere med lidt på en ske, hvis barnet får mad i stykker ved siden af. Det vil sige, at hvis hun sidder og gnaver på lidt brød, frugt, en frikadelle eller lignende, så kan du måske godt få lov til at give hende en skefuld grød eller mos ved siden af. Nogle gange kan man også med fordel give hende f.eks. ristede rugbrødsbjælker eller lignende i hånden og så bruge dette som en ske - så du dypper i grøden, som hun så kan sutte af rugbrødsbjælken og dyppe igen.. og på den måde stadig få lidt grød i hende, selvom hun også gerne vil spise lidt selv :)
Alternativer til grød kan være klatkager. Det er i princippet havregrød eller lignende grovere grød, som du steger på panden. Grøden kan evt. blandes med lidt æg, mel, revne æbler/æblemos eller bananmos før stegning... eller serveres med lidt æblemos efterfølgende...
Derudover må du også gerne tilbyde hende boller med lidt smør, ost, frugtmos og lignende. det kan være ¼ bolle, som hun sidder og gumler sig igennem, eller det kan være små hapsere som hun kan øve sig i at spise med fingrene og hen af vejen lære at spise med pincetgreb. Havregrynsboller eller grahamsboller kan f.eks. være rigtig gode.
Rugbrødshapsere må hun også meget gerne få nu, og du kan med fordel bruge netop grøntsagsmos som smørbart pålæg. Det er en måde at få mosen i hende på :) Det kan være rester fra aftensmaden, eller du kan bruge ...
... grøntsagsmos/middagsret fra glas, som passer til hendes alder. Hun må naturligvis også gerne få kogte grøntsagsbuketter eller grøntsager, rodfrugter osv. bagt i ovnen. Det kan være en rigtig god måde at få forskellige grøntsager i hende på og du kan pensle med olie, for på den måde at få dem lidt ekstra energiberiget før du bager dem i ovnen.
Nogle børn nyder også grøntsagsmuffins. Her kan du blande forskellige grøntsager som squash, ærter, majs, peberfrugt, kartofler, spinat og lignende med æg og mel, evt lidt yoghurt/mælk (modermælkserstatning) eller ost.. og bage dem i ovnen. Du kan finde opskrifter på nettet...
Også her gælder dog, at grøntsagsmos stadig er godt for hende, og om aftenen kan du med fordel lave lidt sovs. Det kan være grøntsagssovs af forskellige slags eller nogle gange blot lidt smørsovs, som du moser grøntsagerne med. Hvis der er sove på grøntsagsmosen, så glider den nogle gange lidt lettere ned :)
Som godnatmåltid vil det være rigtig godt med en lidt grovere grød som havregrød, flerkornsgrød, mysligrød... Og selvom hun afviser grød i løbet af dagen, så vil mange børn faktisk gerne have grøden om aftenen. Det kan være rigtig dejligt at sidde på skødet eller sidde i den høje stol og så få lidt grød med en ske, før man skal i seng.. så det kan godt være et forsøg værd, om hun vil have grøden der.
Ellers kan hun om aftenen også blive tilbudt klatkager, eller hun kan blot få en banan. Det kan også være en god idé, før hun skal sove. Det kan være en god idé at give hende godnatmåltidet efter et bad, så jeres aftenrytme ser således ud:

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Aftensmad kl 17, spiser det samme som jer - kød, fisk, grøntsager, kartofler, ris, pasta. Der skal være mad i stykker og også stadig moset mad. Frikadeller kan spises med fingrene med kartofler moses med lidt sovs.. :) Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme osv. og gøres klar til natten.
Tilbydes en godnatgrød, banan, klatkager, grøntsagsmuffin eller lignende ca. kl 19.30, vand af kop - og får derefter børstet tænder
Flaske og puttes til natten ca. kl 20 som nu :)
Sen aften 23-24: Drømmeflaske og sover til næste morgen, hvor dagen så starter med morgenmad og ikke længere flaske :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - fortsat god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Opkast - baby og børn
Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.
Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...
Passiv rygning og børn
Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.
Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.
Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.