Svar: Øve baby i at tage sut
Kære Kris
Tak for dit brev :)
Nogle børn har et stort suttebehov og kan have stor glæde af at sutte på en sut - ligesom mor (og far) kan have glæde af en gang imellem at kunne tilbyde barnet en sut, fordi det kan give lidt mere ro og måske bedre søvn. Det er dog vigtigt at sige, at det ikke er alle børn, som vil acceptere en sut, og der er jo en grund til at man kalder det en narresut - nogle børn foretrækker den ægte vare, og det skal de naturligvis have lov til.
Jo yngre barnet er, når man tilbyder en sut, jo vigtigere er det, at sutten ikke erstatter amning, og at man ikke "holder barnet hen" med en sut. Det betyder, at når du vil forsøge at give din dreng en sut, så bør du gøre dette som afslutning af en amning. Det vil sige, at du skal sikre dig, at han er fyldt tilstrækkeligt op med mælk, før du prøver med en sut, så han ikke bruger nogle af sine kræfter på sutten, hvor de skulle have været brugt ved brystet.
Det samme gælder, når du f.eks. skifter ham, og han græder eller protesterer over at få tøjet af - det er her vigtigt, at du ikke giver ham en sut for at mindske gråden, men i stedet gør dig hurtigt færdig og lægger ham til brystet. Hvis du holder ham hen med en sut, så kan du risikere, at han ikke har kræfter nok til at die tilstrækkeligt ved brystet, når han så efterfølgende lægges til brystet.
Børn er forskellige - også i deres mund. Børn kan have en bred eller smal tunge, en kort eller lang tunge, en høj eller lav gane osv. Og det spiller alt sammen ind på, hvilken type sut, barnet vil synes om at sutte på. Det kan derfor være nødvendigt at forsøge med lidt forskellige slags, før man finder den rette.
Sutter af silikone er lidt hårde, farveløse og gennemsigtige og generelt siger man at silikonesutter er bedst til børn, som endnu ikke har fået tænder. Da sutten er "hård" er der nemlig en risiko for at at barnet kan bide stykker af sutten og få dem galt i halsen, og en sut i silikon skal derfor kasseres, hvis den har ridser eller mærker.
Sutter af naturgummi (latex) bliver udvundet af gummitræer og bearbejdet på en måde, der giver sutten ekstra holdbarhed og styrke. En naturgummisut vil altid være gullig eller lys brun i farven, når den er ny. Når sutten bliver mørk eller fedtet, bør den kasseres.
Nogle børn har glæde af en flad sut, andre en rund sut. Nogle børn kan bedst finde ud af at sutte på en lang sut, andre har det bedre med en kort model. Der findes elastiske sutter, anatomiske sutter osv. og det er som sagt en god idé at forsøge sig lidt frem med forskellige modeller.
Det kan være en god idé at vælge en sut, hvor skjoldet af sutten vender udad. Altså væk fra barnets mund. Hvis skjoldet ...
... vender indad, og barnet sutter meget kraftigt, så kan sutten sætte mærker omkring barnets mund, og dette kan undgås ved et udadvendt skjold.
Det kan også være en god idé at vælge en sut med en sutte-ring, fordi det giver dig mulighed for at trække en stofble eller lignende igennem ringen og på den måde lave det til en sutteklud. Kluden har den fordel, at den kan dufte af dig og din mælk, og samtidig kan kluden være med til at holde sutten ved munden hos det lille barn. Når din dreng ligger på ryggen og sover, så skal hans hoved drejes skiftevis til højre og venstre side, og her kan suttekluden hjælpe sutten med at blive liggende, så han ikke så let får den spyttet ud.
Når du øver sutten med ham, så vil det i starten også være godt, at du holder sutten i hans mund, ved at støtte sutten blidt ved hans ansigt. Du kan berøre hans kinder let med tommel- og pegefinger, så du stimulerer ham til at sutte, imens sutten ligger i hans mund. Han er stadig så lille, at han naturligt vil have svært ved at holde vakuum selv - også før han falder i søvn. Det er naturligt, at sutten ryger ud af munden, når han først sover, også selvom du har en stofble som støtte:)
Du kan også nogle gange stimulerer hans sutterefleks ved at stimulere hans griberefleks, altså ved at lade ham gribe om din finger med din hånd og lade ham holde fast i dig. Eller du kan presse ham lidt under fodsålerne, for at se om han så begynder at sutte.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og så vil det som sagt være rigtig godt, at du starter med at amme, og så kan du forsøge at erstatte brystet med sutten, så han stadig er igang med at sutte og fornemme, at det er det han skal - også selvom det naturligt føles anderledes med en sut i munden og ikke et bryst :)
Nogle gange kan det også være en god idé at malke lidt mælk ud og så dyppe sutten i din mælk, så han kan smage din mælk og naturligt fornemme, at han så skal sutte. Du kan også bruge lidt kogt afkølet vand, så sutten ikke er for tør, når den kommer ind i hans mund... Du kan også stimulere hans spytdannelse ved at dryppe lidt modermælk eller kogt afkølet vand direkte ind i munden på ham, evt. med en 1 ml sprøjte, samtidig med at du giver ham sutten.
Når du giver ham sutten, så hjælp ham samtidig med at finde ro og giv ham en følelse af at være holdt. Altså hold ham i din favn, eller hvis han ligger i liften, så svøb ham eller hold ham med dine hænder, så du hjælpe ham og giver ham følelsen af at være puttet - det vil hjælpe ham til at sutte og kunne koncentrere sig om det. Hvis han "ligger og flagrer" med armene, så vil det være sværere for ham at finde ud af at sutte på sutten.
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udstyr:
16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.
Jakke og flyverdragt i autostol?
Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...
7. november 2024 | Udstyr | 0 mdr.
Kære Helen. Jeg har termin om 14 dage og tror, at jeg efterhånden er så...
Viden om børn:
Øl og amning
Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.
Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....
Fødsel
En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.
Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!
Mor til Jens på 13 måneder