Svar: Hvordan håndterer vi hans flip konstruktivt og kærligt?

---

Hej med dig

Tak for dit brev og dejligt at høre, at det umiddelbart går så godt med vuggestuen og at det er gået rigtig fint med at vænne jeres dreng til hverdagen der :)

Nu er jeres dreng blevet 2 år, og det giver naturligt lidt udfordringer. Jeres dreng gennem går lige nu en rivende udvikling både fysisk og mentalt, og netop 2års alderen oplever mange forældre lidt svær. For børn i denne alder vil naturligt udforske verden. Jeres dreng er rigtig godt igang med at finde ud af, hvordan verden fungerer og hvordan ting hænger sammen, så når han nogle gange kræver sin mor og afviser sin far, så kan det sagtens være et udtryk for, at han forsøger at finde ud af, hvad det han gør, gør ved andre. Han vil i denne alder afprøve grænser - forsøge at finde ud af, hvordan du reagerer på ham i forskellige situationer og samtidig med dette, så er han utroligt følsom og har rigtig meget brug for at blive set, mødt og anerkendt som den lille dreng han jo stadig også er :)

Man siger, at børn i 2års alderen er rigtig godt igang med at udvikle deres selvbillede. Dette ses blandt andet ved, at han kan begynde at sige "Nej!" eller sige "Min!" eller "Det er min!" også om ting, som ikke er hans. Han har rigtig meget brug for at du lader ham forsøge at gøre ting selv, og det gør ham stolt, når du roser ham, når han mærker, at du tror på ham, tror på at han kan, og at du synes godt om det han gør. Og så bliver han rigtigt ked af det, når han mærker, at du ikke vil som han vil. Når du irettesætter ham eller stopper ham i noget, som han er igang med eller gerne vil. Med den alder han har nu, kan han blive meget ked af det og også føle skam, hvis du fortæller ham, at han gør noget forkert og han er naturligt meget følsom og sårbar overfor, hvordan du og andre reagerer på det han siger, og det han gør.

Der vil naturligt opstå konflikter i hverdagen med børn i denne alder. Det hører med og ligesom han kan være glad, sjov, fuld af hopla, smile og le - så hører følelser som vrede, frustration og fortvivlelse også til denne alder og det er rigtig vigtigt, at du forsøger at lytte til, hvad det er han forsøger at fortælle dig og så forsøger at handle lidt forskelligt alt efter, hvad det er der foregår.

Jeres dreng får det, som kaldes fortvivlelsesanfald. Det sker, når noget går ham imod. Det kan være, når skoene driller og ikke vil på fødderne, det kan være når maden falder af gaflen, eller hvis han spilder sit vand. Det kan være, når du giver ham et æble skåret i både, og han ville have haft det helt, eller hvis du giver ham den blå kop, og han ville drikke af den røde... eller hvis du beder ham gå selv og ikke vil bære ham de 10 meter ud til bilen... Det vil ofte være små bitte ting, der i dine øjne er bagateller, men for ham betyder det rigtig meget.

Når han haf anfald af fortvivlelse så bryder verden sammen for ham. Så bliver han oprigtigt ked af det, frustreret og fortvivlet. Han er ikke uartig og han forsøger ikke at manipulere med jer for at få sin vilje. Verden bryder sammen for ham, fordi hans hjerne stadig er meget umoden. Hans hjerne gennemgår en meget stor udvikling og hjernes forskellige dele skal lære at arbejde sammen. Der skal skabes vigtige forbindelser imellem de forskellige hjernehalvdele, de er der ikke fra begyndelsen, men bliver skabt stille og roligt i takt med at han vokser op og I møder ham og ser ham.

Når han møder omsorg og nærhed fra jer forældre, så skabes forbindelserne mellem hjernens forskellige dele og han lærer stille og roligt selv at kunne bevare roen, så verden ikke bryder sammen, hver gang noget går ham imod. Man ved idag at måden vi som forældre påvirker vores barn, måden vi reagerer på, når barnet er ked af det, frustreret, vred osv. har stor betydning for hjernens udvikling, og forældre påvirker således i meget stor grad deres barns hjernefunktion.

Derfor er det vigtigt, at I viser ham, at I forstår ham. Han har brug for at høre, at du forstår, at han kan være træt i sine ben eller at det er rigtigt svært, når skoene ikke vil på fødderne eller når maden ryger af gaflen. Han har brug for, at du viser ...

---

---

... ham forståelse. Det betyder ikke, at du altid skal hjælpe ham eller gøre alt for ham, men det er vigtigt, at han mærker, at du forstår ham og lytter til ham og gerne vil hjælpe ham, at I måske kan hjælpe hinanden.

Når han har fortvivlelsesanfald, så har han rigtig meget brug for at mærke dig, brug for at du tager ham op, sætter dig med ham på skødet, holder om ham, beroliger ham. Præcis som du gør - og som du faktisk fornemmer virker rigtig godt :) Hvis du forsøger at gå fra ham, så vil du sandsynligvis opleve, at han vil gå grædende efter dig "gå ikke fra mig mor", fordi han netop har brug for din hjælp til at blive beroliget og få sin krop ned i gear.

Det er helt naturligt, at du ikke altid kan få lov til at røre ham, eller holde om ham med det samme, men det er stadig vigtigt, at du bliver i nærheden. Det er godt, hvis du kan tale beroligende til ham, sætte dig på gulvet tæt ved ham, lokker hvis dig tilgængelig "kom skat, kom lille ven", så han hører, at du er der for ham. Ved at han kan lytte til roen i din stemme, så får han stille og roligt så meget ro på sig selv, at han til sidst kravler op på sit skød og lader sig blive holdt om, vugget, beroliget.

Nogle gange vil du skulle holde fast i det du siger - at han f.eks. skal gå selv - andre gange vil det rigtige være, at du tager ham op på sin arm og bærer ham og atter andre gange, vil det rigtige være, at du lige sætter dig ned, giver ham et knus og lader ham mærke, at du er der - viser ham bilen, og hvor I skal gå hen til, og så tilbyder ham hånden og siger "kom skal vi gå sammen derhen" eller lignende. Der er således ikke en fast måde at reagere på hver gang, det afhænger helt af situationen. Det der altid gælder er dog, at du skal forsøge at lytte til ham og hvad det er han viser behov for.

Når han afviser far og kræver at det er mor som skal give ham mad, eller give ham jakken på eller lignende, så vil det nogle gange være fint, at det er mor, som gør dette - men andre gange vil det være rigtig fint, at I holder fast i at nu hjælper far ham. Igen kan du sagtens anerkende, at han vil sin mor "jeg er lige her, nu hjælper far dig", så han hører, at du forstår ham. Far kan gøre det samme - "jeg hjælper dig med jakken, så kommer du hen til mor bagefter", så I holder fast i at far naturligt kan hjælpe ham og rigtig gerne vil ham, selvom I forstår, at han lige der har brug for mor.

---

---

---

I skal naturligvis vælge jeres kampe og generelt overveje, om nogle af jeres konflikter, nogle af de fortvivlelsensanfald han har, kan minimeres. Det kan ofte godt lade sig gøre at finde alternativer, så alle trives med situationen :)

Hvis jeres dreng er særligt sensitiv (som mor, far og morbror:)), så betyder det ikke, at han er særlig sart eller ikke tåler noget. Det betyder, at han bearbejder indtryk med større dybde, og at han derfor godt kan reagere ekstra meget på, at han nu er i vuggestuen til kl 16.30 og ikke hentes kl 12. Der er meget stor forskel på de to tidspunkter, og det er naturligt hårdt for ham, at hverdagen har ændret sig så markant. Samtidig er det naturligt hårdt for ham at være adskilt fra mor og far så mange timer hver dag (hvis han stadig afleveres til samme tid), så når han søger især mor ekstra meget hjemme, så kan det naturligvis sagtens være et udtryk for, at han savner jer og stadig har brug for jer, brug for at mærke dig og far tæt på. Og det er naturligt, at de lange dage godt kan gøre hans overskud mindre, så der ikke skal så meget til, før bægeret flyder over og et fortvivlelsesanfald opstår. Det kan derfor godt forklare, hvorfor det er hårdt for ham blot at få at vide, at han skal spise og sove i vuggestuen, det er naturligt svært at forholde sig til - også selvom det går fint nok, når han er der og pædagogerne giver udtryk for at han trives :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og at det giver lidt idé om, hvad der sker hos jer netop nu:)

Jeg vil anbefale dig meget min bog "Helens bog om børn og opdragelse", hvor jeg beskriver netop det du spørger til - hvordan opdrager man konstruktivt og kærligt :)

Rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---