Svar: Putterutiner

---

Kære S

Tak for dit brev og alle dine tanker :)

Der er ingen tvivl om at al den sygdom naturligt spiller ind hos jer - jeres dreng har været rigtig hårdt ramt med gentagende mellemørebetændelser, halsbetændelser, astmatisk bronkitis, indlæggelser osv. Og hvis der er noget som kan ødelægge sovevaner, så er det sygdom... Og da han har været syg så meget, som han har, så har det naturligt været svært at skabe nogle gode vaner.

Jeg kan godt forstå og synes også, at det er rigtig godt, at han har fået plads i soveværelset i de perioder, hvor han har været mest syg. I er nødt til at have ham tæt på for at kunne observere ham, han har naturligt haft brug for den ekstra nærhed, omsorg og fysiske kontakt, når han har været syg og I har måtte gøre det, som har kunne sikre jer alle tre bedst mulig søvn - så at tage ham ind til jer, har været det naturlige at gøre:)

Nu er han dog på eget værelse, og det lyder som et rigtig godt tidspunkt at øve dette på. Han er nu 21 måneder, hvilket betyder, at han udviklingsmæssigt befinder sig i en lidt roligere periode. Vi går den lysere tid i møde, og det betyder forhåbentligt færre sygedage og lidt mere overskud til at lære at sove selv.

Hvornår han skal puttes afhænger naturligt af, hvad tid han sover til middag og hvor lang hans middagslur er. Det gennemsnitlige søvnbehov vil være ca. 13 timer i døgnet, med den alder han har nu. Og det vil ofte være fordelt sådan, at han vil have brug for at sove ca. 2 timer til middag og ca. 11 timer om natten. Sover han en længere middagslur, vil hans nattesøvn naturligt være kortere.

Det betyder, at hvis han f.eks. starter dagen omkring kl 07, så vil han skulle puttes omkring kl 20, og så kan han sove middagslur mellem kl 12-14....

Jeg vil anbefale, at I tilbyder ham et bad om aftenen, når I har spist aftensmad. Badet bør ligge ca 1 time før han puttes, og det vil være rigtig godt, hvis I kan afslutte badet med god frottering med håndklædet, smøre ham med lidt creme eller lignende. Det kan hjælpe ham til fysisk ro, hvis I giver ham et bad og afslutter med lidt massage.

Efter badet vil det være rigtig godt, at han tilbydes en godnatgrød eller et godnatmåltid. Det er med til at sikre, at han ikke går sulten i seng. Samtidig med at en portion grød i maven kan skabe lidt fornemmelse af behov for at ligge og slappe af (at slå mave), som vi voksne også kan have brug for, når vi har spist lidt for meget. Det kan være f.eks. en havregrød, det kan også være en portion havregryn med lidt sukker og letmælk. Det kan også være rester fra aftensmaden - f.eks. en gnavefrikadelle sammen med en klapsammen rugbrød, eller måske bare en banan sammen med et glas mælk.

Og derefter kan han så få børstet tænder som nu, sidde lidt på skødet og få læst bog og derefter blive puttet over i sin seng. Det betyder, at en aftenrytme kunne se således ud:

Aften 18: Aftensmad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsasger, ris, pasta, sovs. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme osv. efter behov.

Tilbydes en godnatgrød eller et ...

---

---

... godnatmåltid ca kl 19.30. Mælk eller vand af kop.

Får børstet tænder og puttes som nu ved at I starter med at lade ham sidde lidt på skødet, få læst historie og derefter blive puttet over i sin seng - så han puttes ca. kl 20.

Hvis han kan finde ro og falde i søvn inden for ca 10-15 minutter, så er det fint, at I sidder der. Men hvis det trækker længere ud, og I kan fornemme, at det er rigtig svært for ham at sove og jeres tilstedeværelse næsten appellere til underholdning og sjov, så er det godt, hvis I flytter jer. Jeg vil dog ikke anbefale jer at gå helt væk, men i stedet forsøge det jeg kalder for stryge-tøj-metoden.

Det handler om, at I skal være i gang med noget praktisk som at lægge tøj sammen eller stå og stryge tøj. På den måde signalerer I, at der ikke sker noget spændende nu. I sidder ikke og venter på, at han skal sove eller sidder hos ham for at underholde og lave sjov, I har noget kedeligt at lave, når jeres dreng skal sove.

---

---

---

Det er her vigtigt at I står på værelset eller lige foran døren til værelset, det er vigtigt, at han kan se jer fra sin seng, så han ikke behøver rejse sig, for at sikre sig, at I er der. Det er også vigtigt, at han fornemmer, at I ikke forsvinder, men stadig er der - så han lærer, at han trygt kan ligge i sin seng, selvom I ikke er lige ved siden af.

I må gerne kommunikere verbalt med ham og betrygge ham verbalt. Når han rejser sig op, kan I f.eks. sige "læg dig ned, skat, læg dig ned", så han hører, at det er det, som forventes af ham nu. Samtidig vil det hjælpe ham til at blive liggende, at han selv lægger sig - hvis I lægger ham ned, så virker det som en fjeder og han rejser sig med det samme, I vender ryggen til ham. Han må også gerne kalde på jer "mooar?!", "faaar?!" og I kan svare f.eks. "ja, jeg er lige her, jeg står og stryger, nat-nat" eller lignende. Så I er der, betrygger og beroliger og samtidig lærer ham at han fint kan lægge sig til sove i sengen, hvor han er.

Stille og roligt kan I så udvide metoden med at lave noget praktisk ved at gå frem og tilbage med rent tøj. I kan f.eks. sige "jeg henter lige en skorte, så kommer jeg igen" - I går, er kortvarigt væk og kommer tilbage med en skjorte, som I så begynder at stryge eller lægge sammen. På den måde har I et formål med at gå frem og tilbage, som ikke handler om, at han skal lægge sig til at sove, men hvor I samtidig lærer ham, at han godt kan blive i sin seng velvidende, at I kun er væk i kort tid, så kommer I tilbage, som I har sagt. Stille og roligt kan I så være væk i længere og længere tid, før I kikker ind til ham igen, hvor han måske så er faldet i søvn.

Hvis han smider med sine sutter, når I f.eks. går hen for at stryge eller lægge tøj sammen, så lad sutten blive på gulvet, indtil I har strøget et stykke tøj færdigt og når I så går hen til ham, hjælper ham med at få dynen på osv. så samler I sutten op på vejen og giver ham den igen. Så I ikke med det samme han smider med sin sut hjælper ham med at få den tilbage, men lige laver noget praktisk før det sker...

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---