Brev:
4,5 mdr som bare ikke vil sove
Hej Helen
Jeg har den dejlig søn som er 4,5 mdr nu. Han er 68 cm og vejer lige over 8 kg. Han er generelt en glad og nysgerrig dreng.
Fra han var cirka 2,5 mdr har vi virkelig kæmpet med hans søvn, hvilket jeg tænker er meget normalt for hans alder, men efter 2,5 måneder hvor vi har prøvet alt er vi ved at være godt trætte, så jeg håber du kan hjælpe.
Jeg har købt og læst din bog om børn og søvn samt læst alle de svar som jeg synes passede på vores situation her på siden, hvilket har hjulpet meget men jeg står stadig med lidt spørgsmål som jeg håber du kan besvare.
Fra han var næsten 3 mdr har vi arbejdet på en rytme med 3 lurer om dagen, og indtil for 3 uger siden var det også begyndt at virke rigtig godt. Problemet var at vi desværre havde fået lavet den dårlige søvn association at han skulle vugges i slyngevuggen (som han sov alle 3 lurer i) gennem hele luren. Udover det ville vi også gerne have ham til at sove i barnevognen så han kunne få lidt frisk luft og bedre kunne stilles til at sove hvis vi var andre steder end hjemme. Han har tidligere nægtet at sove i barnevognen og bare skreget hver gang vi prøvede.
Tidligere så vores dag typisk således ud:
Mellem 7.15 og 7.45: vågnede og stod op
Omkring kl 8.45: puttes til formiddagslur med amning i slyngevuggen og sov 2 timer
Omkring kl 11: vågnede fra formiddagslur og fik bryst
Omkring 13.15: puttes til middagslur med amning og i slyngevuggen og sov 2 timer
Omkring 15.30: vågnede fra middagslur og fik bryst
Omkring klokken 18: puttes til aften lur med amning og sov ca 30-40 min.
Omkring 21-21.15: puttes til natten med amning og sov omkring 21.30. Han sover i en bedside crib om natten.
Omkring 00.30-1: vågnede til første amning
Omkring 3.30-4: vågnede til anden amning
Omkring 6.30: vågnede til tredje amning og sov så videre til vi stod op.
Udover amningerne har han de fleste nætter vågnet en gang eller 2 og skulle hjælpes videre i søvnen.
Nu har vi så i første omgang arbejdet på at han hverken skulle vugges i søvn i slyngevuggen eller vugges mens han sover og det gik overraskende godt, så vi flyttede ham over i barnevognen efter et par dage hvor de første 3-4 dage også gik rigtig godt. Efter det er det så bare gået ned at bakke og jeg føler vi har prøvet alt (inkl. At rykke ham tilbage i slyngevuggen) men intet virker.
Vores dag ser nu således ud:
Vågner et sted mellem klokken 6.15 og klokken 7.30. Hvis natten har været god uden for mange og for lange opvågninger så vågner han lidt over 6. Har han været meget vågen i løbet af natten sover han til 7.30.
Omkring 8.30-9: puttes i barnevognen til formiddagslur med amning. Han falder selv i søvn i barnevognen uden at den bevæger sig (det tager typisk 10-15 min)
Omkring 10.30-10.45 (efter 1,5 time): vågner fra formiddagslur og får bryst.
Omkring klokken 13: puttes til middagslur med amning og falder også selv i søvn i barnevognen. Her sover han så 30-60 min og vågner. Han er stadig tydelig træt og så begynder en lang kamp for at få ham til at sove igen hvor han skriger og skriger fordi han ikke vil sove. Jeg har prøvet at tage ham op og vugge ham lidt, jeg har prøvet at give ham lidt mere ...
... mælk, jeg har prøvet at trøste ham i barnevognen osv. Ingenting hjælper og han ender med at græde sig selv i søvn efter 30-45 min. De sidste par dage er jeg begyndt at gå med barnevognen inden de første 30 min af hans lur er gået og så fortsætter han med at sove så han får sovet i halvanden time til 1 time og 45 min. Men jeg ville jo rigtig gerne undgå at han skulle køres rundt i barnevognen for at sove.
Omkring 15.30 (tidspunktet afhænger meget af hvordan og hvor længe han har sovet): vågner og får bryst.
Omkring 17.45-18.15: puttes til aften lur med bryst og sover stadig 30-40 min:
Omkring 21-21.15: puttes til natten med bryst
Natten forløber som tidligere dog med langt flere opvarmninger og mange kampe for at hjælpe ham videre i søvnen om natten. Jeg prøver så vidt muligt at gøre det uden at tage ham op og vugge ham. Han sover med sutteklude, sut og en spille bamse som han puttes med og så svøber jeg dynen stramt rundt om ham (dog uden hans arme for dem nægter han at have nede ved kroppen, de skal være oppe). På de gode nætter tager det bare 5-10 min at få ham til at sove igen og der vågner han kun 2-3 gange udover de 3 gange han spiser. På de dårlige nætter kan det tage op til 45 min at få ham til at sove igen og der vågner han nok 5-6 gange udover de 3 gange han spiser.
Den nye døgnrytme har resulteret i at han er overtræt og pylret hele tiden fordi han ikke får i nærheden af den mængde søvn han tidligere fik. Udover det er jeg godt træt fordi natten er en lang kamp for at få ham til at sove. Jeg har prøvet at ligge en ekstra amning ind mellem hans aften lur og natte putningen for se om det hjalp lidt at fylde ham op med mere mælk til natten, men det har ingen forskel gjort.
Fordi han er overtræt har vi også fået det problem at han ikke vil lægges til brystet når han skal puttes. Han skriger og skriger fordi han er ved at falde i søvn af at få mælk og han vil tydeligt ikke sove. Jeg har prøvet at putte ham tidligere til alle hans lurer før han bliver overtræt, men han er ikke til at putte før omkring de tidspunkter han tidligere sov på. :(
Jeg har følgende spørgsmål:
1. Får han nok søvn? Han får nok omkring 12 timer døgnet hvor han tidligere fik 13,5-14,5. Og hvordan får jeg ham tilbage til den gamle rytme hvor han tydligt virkede mere vel udhvilet? Jeg vil rigtig gerne have det stadig skal være i barnevognen, men med en formiddagslur og en middagslur på 2 timer.
2. Har du nogle forslag til hvordan vi får ham til at sove bedre om natten. Det er lige som om han ikke rigtig selv kan komme videre i søvnen og vågner også typisk efter 45 eller 90 min. Hvilket jeg tænker svarer til 1 eller 2 søvn cyklusser?
3. Har du nogle ideer til hvordan jeg får ham til at ville tage brystet uden skrig og kamp når han skal puttes? Jeg har prøvet at snakke forsigtig til ham og berolige ham i mens, men set hjælper overhovedet ikke.
3. Vi tænker at starte op på lidt grød nu her, selvom amningen egentlig fungerer fint nok. Han har i lang tid vist stor interesse for at lære at spise og er meget ivrig og nysgerrig efter det. Jeg tænker at starte med lidt tynd grød efter formiddagsluren. Tror du det vil hjælpe på søvnen?
Med venlig hilsen
Simone.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Græder sig selv i søvn om aftenen
Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...
Viden om børn:
Ymer og ylette
Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!
Hilsen drengens forældre