Annonce

Annonce

Brev:

Udfordringer med amning ved 3,5 mdr.


14. april 2018

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Udfordringer med amning ved 3,5 mdr.

Kære Helen

Jeg har tidligere fået vejledning hos dig vedr. mit første barn, hvilket var meget hjælpsomt. Nu har jeg fået en dreng mere - han er ligeså dejlig og glad, men meget anderledes end sin storebror, så jeg er stødt på nye og helt anderledes udfordringer, jeg godt kunne bruge lidt sparring på.

I den sidste måneds tid har jeg oplevet udfordringer omkring amningen. Han begyndte at blive frustreret og ked af det, når han lå ved brystet, særligt inden lur. Først tænkte jeg, det kunne være rytme, timing og alder/ændring i bevidsthed, som jeg oplevede det med storebror, og som løste sig vha. din vejledning. Så begyndte min lille dreng at vågne hver-hver anden time om natten og søge brystet. Igen troede jeg, at det var almindeligt for alderen, og at han bare skulle have ro til at spise om dagen (jeg ammer nu i et rum alene) og havde behov for at sætte produktionen lidt op. Men det blev ved og ved, og jeg fik mistanke om, at jeg havde for lidt mælk. Dette er helt nyt for mig, fordi mit første barn jo blev meget stor på min ammemælk, og jeg dermed virkede til at have rigeligt.

Det skal lige siges, at min lille dreng er glad, rolig og nem alle andre steder end ved brystet. Han er rigtig god i kontakten med masser af smil og grin. Han er også rigtig fint med motorisk. Har holdt hovedet selv i 1-2 uger og bruger sine hænder og fødder meget og ret bevidst efterhånden. Han ved også allerede på vej til at kunne vende sig om på maven.

Jeg har nu fået kort vejledning af min sundhedsplejerske og en ‘ammevejleder’. De vurderer også, at jeg har lidt for lidt mælk og tænker, at det hænger sammen med, at min lille dreng var meget stor ved fødslen (små 4800 gr.) og blev født 8 dage over tid (og ikke havde så meget madpakke med) - og dermed ikke havde kræfter nok til at få spist det, han havde brug for. Han faldt ofte i søvn ved brystet, før han var færdig, selvom jeg forsøgte med skiftning/bøvse imellem og at trykke ham lidt i hånden for at holde ham til - dog måske ikke altid konsekvent nok. Jeg havde også oplevelsen af, at mine bryster ikke blev så tømte, når han havde ligget ved det, så jeg forsøgte også at ligge ham til det samme bryst nogle gange, for at få ham ind til det fede mælk. Han tog dog fint på de første par måneder. Han vejede 6,8 kg. og var 65 cm., da han var godt 2 mdr. Han tog dog ‘kun’ ca. 500 gr. på den næste månedstid. Han vejede 7,3, da han var godt 3 mdr. (kender ikke længden her). Det skal lige siges, at han ikke umiddelbart ligner en dreng, der ikke får nok at spise. Han er absolut ikke så stor som sin bror (han sprængte jo også kurver), men han har nogle gode lår og lidt ‘små elastikker’.

Jeg er blevet vejledet til, at pumpe ud efter hver amning (om dagen, hvor jeg kan overskue det) og supplere med det, jeg har pumpet ud samt modermælkserstatning på flaske, når det er nødvendigt. Jeg er også blevet vejledt til at prøve at give lidt (moder)-mælk af kop før amning, hvis det kunne hjælpe på tålmodighed/roen ved brystet. Jeg prøver lidt til med sidstnævnte, men det har indtil videre ikke den store effekt. Jeg har kun været igang med at pumpe ud i snart 2 dage.

Jeg ønsker vejledning ift. beroligelse/teknik under amning samt rytme ift. amning og søvn. Jeg har hidtil ammet ved ét bryst, når han vågner og har herefter taget toppen af det andet, imens han har fået resten af det andet bryst, inden sin næste lur. Har han kun sovet kort (1 time eller mindre), har jeg typisk ventet med at amme ham på samme måde (ét bryst og toppen af ét andet) til han skulle til at sove igen. Kan/skal jeg gøre dette bedre/anderledes?. Jeg oplever, at han har brug for at få noget, før han skal sove, for at få en god lur. Jeg kan holde ham vågen i omkring 2 timer, men så er han også godt brugt derefter.

Han har sovet ret fint, siden han kom til verden og har relativt nemt ved at falde i søvn. Han sover 3 lure. Den første er typisk lang (mellem tre og fire timer), den næste kortere (omkring 1 time eller 1,5) og den sidste bærer mere præg af en powernap (omkring en halv time ved 17-18 tiden). Og så sover han til natten fra 20-20.30 tiden og står op ved 6-6.30 tiden. Han sover ikke altid videre efter sidste amning om morgenen, da jeg står op og er med i morgenrutinen med min mand og ældste dreng. Jeg sover sammen med ham om natten, men han sover selvfølgelig det første stræk selv om aftenen, og kan fint sove videre, ...


Annonce

... efter jeg har puttet ham der, når jeg ligger noget, der lugter af mig hos ham. Han falder sjældent i søvn ved brystet til putning, og heller ikke hver gang om natten.

Om morgenen våger han oftest, når jeg går, og han vågner også ofte op, selvom jeg ligger der. Så måske er hans rytme bare blevet sådan nu, og det passer også fint til familiens rytme. Jeg ser dog en tendens til, at den sidste del af natten er blevet meget broget med ekstra mange opvågninger (også på trods af supplement), imens han sover mere og mere omkring 4 timer (fremfor 3) til første lur i stedet. Er det et problem? Og er han på vej mod at vende om på nat og dag? Og i så fald, hvad kan jeg gøre ved det?.

Han bliver som nævnt meget ked af det og frustreret ved brystet. Mest, når der ikke er så meget mælk. Han er mere rolig omkring brystet efter en lang lur, hvor brystet er større og mere spændt, samt den første del af dagen, før jeg ‘løber tør’. Jeg har givet supplement med flaske primært ved putning til natten og ellers, når jeg virkelig føler, at jeg ikke har ret meget, og han skriger efter det. Dette kan måske også gøres anderledes?

Modsat sin storebror, så fungerer det ikke, at holde ham vågen længere, så han bliver mere sulten og bedre kan spise trods træthed. Min lille dreng bliver næsten mere urolig og ked af det, hvis han bliver mere/for træt. Min mælk løber først til efter lidt tid, og det er især her, han er ked af det, og hvor jeg må hjælpe meget for at holde ham til. Det er også udfordrende for mig at holde roen, når han græder så meget. Jeg forsøger at trække vejret roligt og være rolig, så mælken ikke bliver yderligere forsinket, men jeg må indrømme, at det kan være svært, og jeg kan komme til at spænde lidt op. Når han så har spist lidt, og der skal arbejdes mere for det, og jeg måske er ved at løbe tør, bliver han igen ked af det og frustreret. Jeg oplever, at jeg bliver nød til at rejse mig op og berolige ham, samt sidde på en bold, for at kunne holde ham til. Er der andet, jeg kan gøre?

Jeg vil selvfølgelig gerne derhen, hvor jeg kan blive siddende roligt med ham, uden han græder helt vildt. Jeg tænker selvfølgelig, at det vil hjælpe, hvis jeg kan få min produktion op, men er nysgerrig på, om der er andre måder, jeg også kan hjælpe ham på!? Jeg er selvfølgelig lidt bekymret for, at det bliver for svært/hårdt for ham, samt at han får for mange dårlige oplevelser med det. Han kan jo dermed også komme til at foretrække flasken for meget. Jeg er også optaget af, om jeg formår at holde ham til længe nok til, at han kan få noget af det tykke mælk.

Han er først 4 mdr. d. 28., men synes meget optaget af os andre, når vi spiser. Jeg har dermed også tænkt, om jeg snart skulle begynde med skemad som supplement - også mhp. at han ikke bliver for glad for flasken. Hvad tænker du om det?, og hvordan kunne en rytme i så fald se ud med skemaden inddraget?

Hvor meget er i øvrigt et måltid for ham i ml.? Hvad er begrænsningen for, hvad han må få af flaske? Jeg har oplevet, at han har taget mine bryster, 130-150 ml. udpumpet mælk fra flaske til natten, og så kort efter vågnet sulten op og taget 2x60 ml. erstatning, for dernæst at tage er godt stræk nattesøvn. Sundhedsplejersken sagde, at han godt måtte få 150 ml., når han kunne fra flasken - men er det måske også max? Jeg bliver i tvivl om, det er fordi han tidligere på dagen har været i underskud, og derfor bliver ekstra sulten, eller om han får svært ved at mærke mætheden, når han ikke skal arbejde så meget for det i flasken, og kommer til at søge meget, og jeg derfor kan komme til at give ham for meget?

Med venlig hilsen
En mor, der ønsker at kunne tilbyde sin dreng en bedre amning

PS: Det er måske værd at tilføje til mine spørgsmål omkring amningen og gråden i forbindelse hermed, at min dreng ikke rigtig græder om natten, når han ammes der. Jeg ligger ned og ammer og sover som nævnt med ham. Han kan godt blive lidt frustreret og gå lidt til og fra. Han kan vende sig om “efter et andet bryst” og så tilbage til mig igen nogle gange. Jeg lægger mig om på den anden side af ham, når jeg skifter bryst. Hvis ikke han rigtig kan tage brystet, kan jeg godt efter lidt tid få ham til at falde til ro og i søvn ved at lægge tæt med ham, så han har sutten ind mod mig og rokke ham lidt på hoften. Jeg har ikke givet supplement om natten indtil videre. Jeg ved ikke, om jeg burde prøve det?

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Arp

Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.

Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.

Evt. arp...

Læs mere i Babylex

Bøvse

Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.

Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.

Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.

Spædbørn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.

Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!

Venlig Hilsen Mira

P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!


Annonce